Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-talk-Heart Forum)
 


Forside
Artikler
Nyheder
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar




Er Alice A. Bailey bøgerne farlige?
(Alice A. Bailey versus H. P. Blavatsky)



INDHOLD
- FORORD - Den grundlæggende forskel mellem Blavatsky og Alice A. Bailey.
- INDLEDNING - Nogle få ord om Teosofi, Alice A. Bailey og "Jesuitterne".
- FØRSTE DEL - Problemer omkring Alice A. Bailey's bøger
- ANDEN DEL - Alice A. Bailey's bøger er ikke den psykologiske nøgle
- TREDIE DEL - Konklusion over Alice A. Bailey's læresystem.





Forord:
Læseren af denne tekst bør forstå at hele menneskeheden ligger mig på sinde, når jeg skriver de følgende ord. Det optager mig umådeligt meget hvordan vores livsskæbner formulerer sig i verden. I det følgende vil jeg søge at afklare visse væsentlige forskelle mellem H. P. Blavatsky's lære og Alice A. Bailey's lære. Disse forskelle indebærer efter min mening at Alice A. Bailey bøgerne og Lucis Trust opererer på visse områder på en sådan måde, at de er med til at promovere problematiske forhold for den interesserede åndelige søgende og for mennesker generelt. Disse problematiske forhold er af så alvorlig en karakter, at de ikke bør undervurderes i den tid vi lever i, hvor der i en periode er spændinger mellem vesten og mellemøsten, og hvor Kristendommen herunder især katolikkerne søger at indskrive sig i Den Europæiske Union, i EU-traktaten.

Et af formålene med denne artikel er nemlig at vise, at Biblen og de Kristnes lære herom bygger på en falsk forståelse af sandheden om livet. Ligeledes er det min pligt og opgave at klart påpege, at Alice A. Bailey bøgerne til dels rummer en lære, der er betænkelig set ud fra et oprigtigt teosofisk synspunkt.

Alice A. Bailey grupperne bør forstå, at det ville være meget bedre, hvis de koncentrerede sig langt mere om hvad Chelaship (og ikke Bailey's ord "Discipelskab") er, sådan som Blavatsky beskrev det i hendes skrifter. Dette i stedet for som nu at sidde i cirkler med røgelse og "levende" lys samtidig med, at de synger en Bailey-Invokation for at få en fysisk nærmest kristen og Jesus-lignende frelser i bedste "Kristi Tilsynekomst"-stil til at komme og hjælpe menneskeheden ved at vise sig blandt et utal af andre som SELV påstår at være selv samme frelser. Sikke et kaos. Jeg påstår, at disse nærmest emotionelle aktiviteter, der påstås at være af niveauet intellektuel visdom, og disse ideer om en dualistisk Gud og en personlig kødelig Frelser ikke er en specielt glimrende vej at følge for de velmenende esoteriske Alice A. Bailey grupper.

Et andet af mine håb med denne artikel er: Når de Kristne grupper indser at deres Bibel og Jesus historier er meget ukorrekte historisk set og som helhed betragtet bygger på en falsk lære som ikke er i overensstemmelse med Sandheden om livet, så vil der ligeledes være et håb om at Islam religionens forskellige grupper anerkender, at deres Koran og deres fortolkning af Koranen i dag bygger på en ukorrekt lære, som ikke er i overensstemmelse med sandheden om livet. Derefter vil alle folk meget sikkert have mindre brug for voldelig aktivitet i denne verden.

Alice A. Bailey skrev om Blavatsky:
"I forbindelse med H. P. B. er dette tydeligt. Den nuværende proces vil vise, at Den Hemmelige Lære vil blive forsvaret, og hendes arbejde retfærdiggjort."
("A Treatise on Cosmic Fire", page 707-8, written 1925, by Alice A. Bailey, english edition.)

H. P. Blavatsky skrev:
"...Jeg benægter totalt den Kristus, som Kirken har opfundet, ligeså vel som alle deres doktriner, alle fortolkninger, og alle dogmer, gamle og moderne, omkring denne personage..."
(H.P. Blavatsky; Collected Writings, Vol. IX, page 216, engelsk udgave).

H. P. Blavatsky skrev om Det Teosofiske Samfund:
"Samfundet som blev grundlagt for at helbrede Kristendommens klare og tydelige onde forhold, for at undgå snæversyn og intolerance, hypokondri og overtro og for at kultivere sand universel kærlighed selv overfor idiotiske udyr."
(The Collected Writings of H. P. Blavatsky, vol. 7, p.246, engelsk udgave.)

Mester KH sagde:
"For oppositionen repræsenterer enorme betingelsesløse interesser, og de får entusiastisk hjælp fra Dugpa'er -- i Bhutan og Vatikanet!"
(Se den engelske udgave her. Dugpa'er er det samme som selviske Magikere.)

Denne tingenes tilstand er vel ikke lige pludselig forsvundet ved et trylleslag uden at nogen teosof har givet en forklaring på hvorfor? Så hvad er det der foregår i Teosofien på dette område andet end almindelig uvidenhed om tingenes tilstand siden H. P. Blavatsky og mestrene af karmiske grunde midlertidigt trak sig væk fra offentligheden.



Lidt indledende info om Teosofien
Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion Som mange læsere sikkert ved, så opstartede H. P. Blavatsky (HPB) (1831-1891), H. S. Olcott (HSO) (1832-1907) og andre organisationen eller selskabet The Theosophical Society i 1875. På dansk kendt som Det Teosofiske Samfund. H. P. Blavatsky var en af de ledende personlige skikkelser, der skrev mest om teosofien. Hendes forfatterskab er i dag vidt berømt i mange kredse indenfor filosofi, religion, og New Age.

En af H. P. Blavatsky's vigtige udtalelser handler om hvordan den søgende esoteriker bør forholde sig til forskellige tankesystemer, ideologier, læresystemer og forfatterskaber. Hun sagde at vi som teosoffer forholder os til dem på den måde at vi "Uddrager det gode vi finder i enhver" ("Cull the good we find in each"), og at vi støtter samtidigt både alle og ingen læresystemer og ideologier. At Teosofi i sin inderste natur er altruisme, var noget H. P. Blavatsky gentog utallige gange.

Senere grundlagde H. P. Blavatsky en indre gruppe ved navn "Esoterisk Sektion" i The Theosophical Society i oktober 1888. Ideen med denne sektion var at give de seriøse studerende en mulighed for at studere den esoteriske filosofi på et dybere niveau. H. P. Blavatsky skrev blandt andet tre esoteriske instruktioner til de studerende. Disse er for nylig blevet offentliggjort på Internettet. De kan findes her i engelsk udgave: Extract from H.P.B.'s E.S.T.S. Instruction No. I. Der er medtaget et vigtigt uddrag, som er blevet udeladt i "The Collected Writings of H. P. Blavatsky". En oversat dansk udgave findes her: Uddrag fra H.P.Blavatsky's E.S.T.S. Instruction No. I.

Et kort citat fra den danske udgave synes at være passende. En vis falsk teosofi-lignende gruppe med en Mr. Hiram Butler og "Brahmin" Eli Ohmart synes til dels at være dette "Brahmin & Co." som Blavatsky omtaler i nedenstående:
Her er nogle ord fra E.S.T.S. Instruction No. I:
"Ved at lefle for menneskets fordomme, og specielt ved at adoptere de falske idéer om en personlig Gud og en personlig kødelig Frelser, som grundlaget for deres lære, så søger lederne af denne "svindel" (for sådan er det) at drage mennesker til sig og især at vende Teosoffer fra den sande vej. Ordenen H. B. af L., med skammelig baggrund i England, har nu fundet en erstatning i det Esoteriske Seminarium i Boston, der er grundlagt af en "tusinder af år gammel Brahmin af Irsk afstamning," (Vide "a Call from the Unseen," etc.)

Ved at stjæle vores esoteriske Sanskrit terminologi, vores fakta --- som han forvrænger --- og selv vores motto, "Der er Ingen Religion Højere end Sandheden," så er denne selv-fremstillede illuminator sikker på at forberede tusinder af fjender af Teosofien, der når de som "opvækkes" af ham vil vågne til den sørgelige sandhed af at være blevet svindlet af denne "Brahmin" & Co. Lad alle Teosoffer være advaret i tide imod Esoterikerne.

Den sande viden kommer langsomt og erhverves ikke let. I dette forsøg vil de studerende som det første bliver konfronteret med de store vanskeligheder ved disciplenes første skridt på Okkultismens sande vej. Selv medlemmer af E. S. og især de som er grådige efter magiske kræfter, bliver ofte utålmodige og gør oprør mod de tilsyneladende langsomme fremskridt som gøres i starten og mængden af de metafysiske og teoretiske studier der kræves af dem.

Under disse omstændigheder, så er det alle medlemmer af E.S.'s pligt" ..."at gøre deres yderste for at afsløre sådanne organisationer, for intet er mere farligt for de Esoteriske Sandheder end de uklare og forvrængede versioner, som er omformet for at tilpasse dem til fordommene og smagsløgene hos mennesker i almindelighed."


Spørgsmålet kan så lyde om forskellige grupper omkring Alice A. Bailey's lære har paralleller til at udgøre et lignende problem for den oprigtige Teosofiske Lære? Svaret synes at blive tydeliggjort i resten af denne artikel.


Lidt info om Alice A. Bailey
Andre teosoffer overtog scenen i deres forsøg på videreførsel af organisation efter H. P. Blavatsky's død, og den nok mest kendte i Danmark i dag er Alice A. Bailey. Spørgsmålet er så hvorvidt hendes lære er et udtryk for reel teosofi i vores nutidige samfundsperiode.

Alice A. Bailey (1880-1949), (også AAB) var forfatter og foredragsholder indenfor, det som i dag indenfor Teosofien kendes som Neo-Teosofien. Hun blev født i England og flyttede til USA i 1907, hvor hun levede resten af sit liv. Alice A. Bailey blev gift to gange. Hendes første mand hed Walther Evans, som hun blev skilt fra omkring den tid, hvor hun kom i kontakt med Teosofien. Senere blev hun gift med den tidligere dommer Foster Bailey (kendt som en 33. grad frimurer efter den Skotske Rite) i 1920 i New York. Om hun blev gift i en kristen kirke foreligger der ikke noget om. Frimureri efter den Skotske Rite rummer elementer fra Tempel Riddernes Orden tilbage i tiden. Martinismen som den interessante præst Sauniere fra Rennes-Le Chateau besøgte i Frankrig har tætte paralleller til den Skotske Rite. Der var og er i dag både kristne og esoteriske grupper indenfor den Skotske Rite i frimureriet. Men omtrent alle er med den udformning de følger i dag involveret med Jesuitternes lære med de sørgelige konsekvenser dette har.

Alice A. Bailey forfattede 24 bøger. Omkring de 19 af bøgerne påstod hun, at hun skrev via et tæt og ofte telepatisk samarbejde med en såkaldt Mester og 5. indviet ved navn Djwhal Khul. Djwhal Khul er også kendt som både Djual-Khool, Gjual-Khool, Tibetaneren, Mester D.K. eller DK o.a.
Nogle af Alice A. Bailey bøgerne kan ind til videre findes online på denne webside i engelsk udgave.
De oprindelige første udgaver af Alice A. Bailey bøger er i dag sjældne. Bøgerne på Internettet er angivet i senere udgaver, uden det er angivet hvilke det er. Især værket "Problems of Humanity" er blevet forandret meget fra originalen efter Alice A. Bailey's fysiske død. De senere danske oversættelser er ved denne artikels tilblivelse ikke lagt ud på Internettet, og kan derfor kun lånes på bibliotek eller købes i papirformat.

Alice A. Bailey grundlagde, det hun kaldte en udbryder esoterisk organisation i 1923, efter at have været medlem af Esoterisk Sektion i The Theosophical Society. Og vi husker, at Esoterisk Sektion i The Theosophical Society blev jo som bekendt oprindelig grundlagt af den kendte synske personlighed Madame Helena P. Blavatsky i oktober 1888. Denne Esoteriske Sektion's struktur var efter H. P. Blavatsky's fysiske død blevet ændret af den ledende teosof Annie Besant og andre.


Lidt info om "Jesuittere" og bedrageriske kristne
Det skal bemærkes at al brug af ordet "Jesuitter" i det følgende hovedsagelig er brugt med vægt på den bedrageriske betydning af ordet. Betegnelsen "falske kristne" vil for nogen være mere præcis at bruge. Jeg påstår at Kristendommen i dag i høj grad er infiltreret af den slags Jesuittere eller bedrageriske og falske kristne, som har magt, despotisme og endda magi som deres hovedsigte. At der findes sådanne bedrageriske kristne endda på højt niveau indenfor Kristendommen og Den Katolske Kirke er ikke utænkeligt, når vi overvejer antallet af medlemmer i Kirken. Det er selvfølgelig muligt og logisk at sige, at der også findes fredelige kristne Jesuittere og andre kristne.

Hvis der skulle være nogle Kristne, her under især Præster og andre ledende skikkelser indenfor Kristendommen, som synes at indholdet i denne artikel er et ondskabsfuldt angreb på den Kristne Kirke, så vil jeg blot sige: At min artikel er et forsvar imod de som konstant kaster mudder og løgn på både Jesus gode navn og på den sande og oprigtige teosofiske lære om visdom og medfølelse, herunder også hjerteflow.

Den tanke, at der findes en gruppe af sådanne bedrageriske militante, sort magiske og magt-tænkende kristne, der arbejder sammen er ikke ny. H. P. Blavatsky skrev om emnet flere gange. Se f.eks. en af hendes artikler her "THEOSOPHY OR JESUITISM?". Hun nævnte også, at man som teosof burde være på vagt overfor enhver infiltration af disse folk indenfor teosofien og omkring teosofiens lære og forfalskninger af den. Det er utvivlsomt sandt, at der i dag søges en sådan infiltration af Teosofiske grupper, der bruger teosofisk eller noget der tilsyneladende ligner teosofisk literatur. Der findes også kristne frimurer loger, der har Biblen liggende på deres loge-alter, og som ikke altid bryder sig alt for meget om H. P. Blavatsky's lære om Atma-Vidya.

Det bemærkes, at den noget kendte teosof Rudolf Steiner (d. 1925) fik forfattet nogle af sine egne foredrag om Jesuitterne. De omhandler Jesuitterne og deres organisations farlige og dybt betænkelige tilgang til livet og magi. Foredragene findes her "Roman Catholicism" og her "From Jesus to Christ" (engelsk udgave) . Et kort citat fra foredragene Roman Catholicism: "I er uden tvivl klar over, at Jesuitterne står bag mange af angrebene på os."

Et mere dybdegående uddrag fra foredraget "From Jesus to Christ" af Rudolf Steiner, Okt. 1911, oversat fra engelsk:
"Den organisation som interesserer os i forbindelse med vores videnskabelige-spirituelle synsvinkel, og som vi i en vis forstand bør kalde en ekstraordinær farlig fejltagelse, er organisationen som i den ydre verden går under navnet Jesuitterne. Hos Jesuitterne oplever vi en farlig overdrivelse af Jesus-Princippet. Den anden organisation, som har eksisteret i århundreder i Europa som Rosenkreuzerne, i den har vi en indre Kristus-bevægelse, som frem for alt omhyggeligt søger efter veje til sandheden."....

"Som en reaktion mod mange andre spirituelle strømninger i Europa, så er den modsatte vej blevet taget af de som normalt kaldes Jesuittere. Den radikale og fundamentale forskel mellem det vi i al forsvarlighed kalder Åndens Kristne vej og Åndens Jesuitter vej, som giver en ensidig overdrivelse af Jesus-Princippet, er at hensigten med Jesuitter vejen, altid er, at arbejde direkte via brug af viljen. Forskellen ses klart ved den metode som Jesuitter-eleven uddannes ved hjælp af. Jesuitternes lære bør der derfor ikke tages afslappet på, eller kun betragtes eksoterisk, men også esoterisk, for den har sit udspring i esoterisk lære. Den har imidlertid ikke sit udspring i det åndelige spirituelle liv, der udgår fra Pinseånden, men den søger sit udganspunkt direkte i Jesus-elementet af Sønnen, hvilket betyder via Viljen; og dermed overdriver det Viljen i Jesus-elementet."

"Det vil ses, at når vi undersøger den esoteriske del af Jesuitternes lære, og dens forskellige åndelige øvelser som fører ind i det okkulte liv, og til viljens liv, og indenfor okkultismen holder de Viljen i streng disciplin; de så at sige 'gennembryder viljen'. I det, er der et betydningsfuldt faktum, at denne Viljens disciplin ikke kun opstår fra livets overflade, men fra noget dybere, fordi eleven er blevet ledt ind i det okkulte, på den måde som jeg lige har indikeret."

"Disse ideer, som samles i en enkelt Viljens resolution, kan sandelig give Viljen en vældig styrke. Men vi bør spørge: Hvad er det i sjæle-livet som er blevet direkte angrebet? Det er netop det element som burde anses for at være grundlæggende helligt, det element som ikke burde røres ved - Viljes-elementet. Så vidt som Jesuitternes træning lægger beslag på Viljes-elementet, mens Jesus-idéen totalt overtager Viljes-elementet, så vidt bliver konceptet for Jesus dominansen overdrevet på den mest farlige måde - farlig fordi gennem det bliver Viljen så stærk at den direkte kan virke ind på en anden persons vilje. For hvor Viljen bliver så stærk via Forestillingsevnen, hvilket betyder via Okkulte metoder, så opnår den kapaciteten til at arbejde direkte på en anden persons Vilje, og derfor også langs alle andre okkulte veje hvor en sådan Vilje kan have adgang."

Så den interesserede læser forstår nok, at det er en alvorlig sag vi beskæftiger os med. Situationen på H. P. Blavatsky's, Alice A. Bailey's og Rudolf Steiner's tid var en lidt anden end den vi har i dag. Nogle af de ændringer vi som åndelige studerende kan observere er f.eks. fremkomsten og betydningsfuldheden af den Romersk Katolske sekt ved navn Opus Dei, som til dels er funderet på Jesuitternes grundlære. Dette er noget, som er blevet påvist fra flere sider, og ikke noget som blot er grebet ud af den blå luft. Opus Dei's hovedværk Camino og Jesuitternes lære ved Ignatius Loyola kan nævnes. Men, det skulle jo ikke undre, når vi ved at Opus Dei blev udfærdiget i General Franco's hovedtilholdssted i byen Burgos. (Bogen "Vatikanets Hær Opus Dei" af E. Thomas Ortiz er blot en af kilderne der kan nævnes.)

Ligeledes er visse grupper Protestanters indflydelse og metoder blevet mere politiske og målrettede efter Jesuitternes metoder. Dette ses især i USA i denne tid, men også andre steder blandt andet i visse EU-lande. Det er velkendt at visse Protestantiske retninger i USA næsten er mere Romersk Katolske end de er Protestantiske.

At jeg citerer Rudolf Steiner betyder ikke, at jeg synes, at man på alle måder bør følge Rudolf Steiner's lære, sådan som den er fremstillet og sådan som nogle mennesker gør i dag. Men, noget af indholdet i de nævnte foredrag er interessante i forbindelse med det denne nærværende artikel beskæftiger sig med.

Forbløffende nok skriver Alice A. Bailey omtrent intet om dette emne, dvs."Jesuitterne", falske kristne ulve i fåreklæder og falske kristne magikere.


FØRSTE DEL

Når man, som nogle af os har gjort, har brugt flere dage på at studere Alice A. Bailey's samlede værker, så dannes der et overblik over lærens samlede udtryk og den tankegang, der ligger og lå bag ved bøgernes fremkomst og tidspunkterne for udgivelsen af hver bog. Vi taler om, at de samlede værker fylder mange tusinde sider og mange flere sider end der findes i Biblen, Koranen og Bhagavad Gita blot for at nævne nogle religiøse værker, som i dag er vigtige for mange mennesker.

Der dannes også et overblik over den effekt disse bøger har og har haft på os nutidens mennesker med vores samfund, kulturer og religioner. Og selvfølgelig ligeledes den effekt de har og har haft på New Age grupperne, Ny-religiøsitet og tilsvarende.


Det kan være en fordel at nå frem til følgende problemfyldte konklusioner, når bøgerne af Alice A. Bailey er læst.
  1. Bailey bøgernes mangel på en multikulturel tilgangsvinkel
    Alice A. Bailey bøgerne er i dag ikke et udtryk for en afbalanceret multikulturel præsentation af teosofien eller for en afbalanceret multikulturel præsentation af reel esoterisk lære. Kristne udtryk får langt mere dækning end østlige og lingvistisk mere præcise udtryk. Og ligeledes får Kristendommen eller kristne udtryk langt mere dækning end de tre andre af de fire store verdensreligioner.

    Målgruppen for bøgerne var eller er tilsyneladende hovedsagelig vestlig og Kristen. Men i disse Internet-tider og multikulturelle tider, så kan der let opstå problemer ved en sådan tilgang til den teosofiske lære. Dette er især tilfældet, når store dele af Kristendommen er under kraftig indflydelse af "Jesuitterne", en gruppe som H. P. Blavatsky kraftigt advarede om. Vi taler om en indflydelse, som er gældende i dag omend i en noget ændret form end den havde på H. P. Blavatsky's og endda på Alice A. Bailey's tid.


  2. Bailey bøgernes ordvalg
    Alice A. Bailey bøgerne har et stort forbrug af kristne ord, udtryk og terminologi. Dette indebærer at mange velmenende læsere via bøgerne holdes nede i nogle kristen-prægede tankemønstre som ikke har nogen specielt god evne til at frigøre dem åndeligt og multikulturelt.

    Ord og sætninger har vibrationer, og når de læses så sættes der energibevægelser og tanke-energier i gang. Nogle sprog og ord er mere falliske og chauvinistiske end andre. Nogle sprog er mere esoteriske end andre. Disse sprog rummer mere avancerede ord til beskrivelse af åndelige tilstande og forhold og er ikke infiltreret af falsk esoterisk lære og falliske eller dogmatiske religiøse udtryk, sådan som mange vestlige sprog er. Dette kendte H. P. Blavatsky til, og derfor er hendes skrifter uden brug af overdreven kristen terminologi.


  3. Bailey bøgerne omtaler ikke Mellemøstens kultur og religionsforhold
    Mellemøsten og deres religion Islam eller deres teosofiske sufier nævnes omtrent slet ikke i Alice A. Bailey bøgerne. Hvorimod Kristendommen får ekstremt meget dækning i disse bøger. Mellemøstens forhold lades i al for høj grad i stikken set ud fra en esoterisk og også ud fra en nutidig betragtning. Det mellemøstlige verdenssyn bliver så at sige frosset ud og gjort til en lukket bog. Blavatsky kan siges at have været en god del mere afbalanceret imødekommende på dette punkt, selv hvis vi tager tiden for hendes forfatterskab i betragtning.


  4. Bailey bøgernes situation i tiden efter d. 9. september 2001
    Alice A. Bailey bøgerne kan derfor ikke siges at være rettet til et Mellemøstligt publikum. Konsekvenserne af dette forhold, vil snart blive synlige under de nuværende ændrede forhold i verden efter terrorangrebet d. 9. september 2001. I dag er publikum og læsere af bøgerne nogle andre, end da bøgerne kom frem. De lever også i en anden verden.

    Bøgerne har ind til for nylig været lette finde på Internettet til offentlig brug. Men de ansvarlige bag bøgerne, Lucis Trust, har søgt at trække dem væk fra Internettet uden klart at meddele hvorfor. På trods af dette er de dog stadig tilgængelige i skrivende stund selv om de kan være svære at finde. Jeg skriver dette år 2007, eller som nogle Krishna-hinduer vil sige: år 5109.


  5. Bailey bøgernes og Lucis Trusts involvering i politik og FN
    Forskellige Alice A. Bailey grupper eller grupperinger, som tager udgangspunkt i den lære Alice A. Bailey bøgerne og Lucis Trust repræsenterer er tæt knyttet til international politisk arbejde i de Forenede Nationer (FN). En sådan tilknytning til FN kan ikke siges at være i overensstemmelse med de oprindelige grundlæggende ideer, som Teosofien ifølge H. P. Blavatsky, Mester Morya og andre fremlagde. Årsagen til dette skifte i esoterisk aktivitet er ikke specielt fyldestgørende forklaret af Alice A. Bailey.


  6. Bailey bøgerne søger at fremme det som kaldes vestlig okkultisme
    De følgende ord vides at være skrevet i perioden 1934-1944. Det var tiden hvor mennesket var begyndt at flyve, og de første transatlantiske flyruter så dagens lys. Og grumme Adolf Hitler og hans venner var kommet til magten med deres overmenneske og race-teorier. Ordene nedenfor er fra bogen "Glamour: A World Problem", 1950. På dansk oversat til "Blændværk et verdensproblem", 1991.

    Bogen rummer i sig selv nogle interessante skrifter, der bestemt kan siges at have paralleller til visse Buddhistiske skrifter.
    Men så læser vi følgende meget utroværdige ord:
    "Den trænede intuitive eller discipel lever hele tiden det dualistiske liv i verdslig aktivitet og samtidig intens åndelig refleksion. Det vil være det fremherskende kendetegn på disciplen i vest i modsætning til disciplen i øst, der flygter fra livet til de stille steder, bort fra det daglige livs pres og den stadige kontakt med andre. Opgaven for disciplen i vest er langt mere krævende, men det han vil bevise overfor sig selv og verdenen som helhed vil være endnu højere. Dette er hvad der kan forventes, hvis den evolutionære proces på nogen måde betyder noget. Vestens racer må bevæge sig fremad mod åndelig overherredømme uden at overse Østens bidrag, og nøglen her til findes i loven om genfødelse, der ved sin kendsgerning beviser denne nødvendighed. Livets tidevand bevæger solen fra øst mod vest og de, som i de forgangne århundreder anslog den østlige mysticismes tone, må nu anslå den vestlige okkultismes tone."
    (Blændværk et verdensproblem, s. 162-163, dansk udgave 1991)

    En kommentar fra M. Sufilight:
    Dette er næppe en mester der taler her. Og i det mindste slet ikke en visionær af slagsen. I vores nuværende globale informationssamfund er det ikke en vestlig tone der slår noget an. Det er så sandelig en syntese af både en vestlig, mellemøstlig og en østlig tone, og en nord og syd tone, der slås an. Og som vil blive slået an; det påstår jeg, og med god grund. Se blot på de nuværende tendenser indenfor mangeartet psykologi og filosofi på arbejdspladserne, sufilærens poesis stigende betydning, og østens konstante påvirkning af visdomslære i næsten alle egne af verden.

    At Alice A. Bailey meget sjældnere end f.eks. H. P. Blavatsky refererer til østlige metafysiske og esoteriske værker skal måske ses i lyset af ovennævnte ønske om "åndelig overherredømme" for de vestlige racer; dvs. den "ariske" hvis vi skal tage tiden for værket med i betragtning.

    Der findes reelt heller ikke sådan noget som "åndeligt overherredømme" for en race i forhold til andre indenfor den teosofiske lære. Hvad er "overherredømme" egentlig? Ordet der bruges i den oprindelige engelske udgave er "supremacy". En af Internettets mange engelske ordbøger angiver følgende definition af ordet: 1. Kvalitet eller tilstand af at være øverste. 2. Øverste magt eller myndighed.

    Jeg kan her ikke se at vesten på nogen måde har bevæget sig i den retning Alice A. Bailey påstår i gennem de sidste 60 år. Vesten er i dag på ingen måde et udtryk for åndelig adfærd. Tværtimod. Statistikkerne taler deres tydelige sprog. Et træ skal altid kendes på sin frugt. Der er bestemt intet myndigt ved Vesten åndeligt set sådan som vi ser den i dag eller som Alice A. Bailey's udtalelses signalværdi havde på den tid da hun skrev den, dvs. omkring anden verdenskrig.

    Men måske ordene skal tages som et udtryk for den tid de blev skrevet i mere end som et udtryk for egentlig åndelig visdomslære. For sandheden er at H. P. Blavatsky, med-grundlægger til Teosofien og forfatter af det store værk The Secret Doctrine m.m., flere gange påpegede, at der var indviede i alle racer gennem århundrederne. Fordi Østens visdomslære er den mest korrekte, som er tilgængelig i dag indebærer det slet ikke, at der er tale om et race-mæssigt overherredømme, - hvis sådant noget overhovedet findes i teosofiens lære. Det indebærer blot at det bedste skriftelige materiale kommer der fra. Åndelig uddannelse af en Mester eller avanceret Chela kan som H. P. Blavatsky flere gange påpegede (se f.eks. H. P. Blavatsky's artikel "CHELAS AND LAY CHELAS", 1883) udmærket foregå hvor som helst på jordkloden, da afstande ikke betyder noget for telepatisk eller anden kommunikation mellem elev og lærer. Og dette, som Blavatsky viist nævner, uanset måden at leve på, aktivt eller tilbagetrukket på "stille steder". Jeg har en stærk tendens til at mene, at her er tale om et højest beklageligt og skidt formuleret afsnit fra Alice A. Bailey's eller hendes påståede mester D. K.'s side.

    Og tanken om at den vestlige race skulle kunne få et "åndeligt overherredømme" over Mellemøsten eller Østen synes, at være en mærkelig tanke. Og i det mindste en tanke som let kan misfortolkes af racister, eller folk der bogstaveligt kan lide at føre korstog mod andre.


  7. Bailey bøgerne er farlige!?
    Sand esoterisk og teosofisk lære tager altid tiden, stedet, menneskerne og omstændighederne med i betragtning i forbindelse med den lære, som præsenteres. Alice A. Bailey bøgerne med deres næsten negations-mellemøstlige indhold kan derfor i dag i forbindelse med arbejdet i FN siges at være direkte farlige og irrelevante til et mere globalt orienteret publikum i disse Internet og Satellit-TV tider med spændinger mellem mellemøstens og vestens forskellige grupper af mennesker og regeringer.


  8. Bailey bøgernes selvmodsigende opfattelser omkring ordvalg
    På trods af Alice A. Bailey bøgernes klare brug af kristne termer og begreber, så synes Alice A. Bailey at mene, at Frimureriets brug af jødiske og kristne ord skal ophøre. Dette synes mærkeligt selvmodsigende, når hun nu selv lægger så stor vægt på brugen af Kristne og jødiske begreber og ord i omtrent alle bøgerne, og lægger vægt på læsningen af Det Nye Testamente og f.eks. Den Store Invokation. Der er selvfølgelig ingen omtale af Koranen og Islam i den forbindelse. Vi bør i den forbindelse huske, at begreber som Lucifer og Det onde er relative realiteter, som opfattes snævert af esoteriske begynderaspiranter. Se følgende reference for nærmere information. (Alice A. Bailey's "The Rays and the Initiations" - The Aspirant and the Mysteries of Initiation, English Edition, Page 418.)


  9. Alice A. Bailey's kødelige Kristus frelser

    Vi vil se, at Alice A. Bailey i hendes mange skrifter lagde stor vægt på "Kristi Tilsynekomst". I hendes værker omtales flere steder vigtigheden af at forberede ankomsten af denne Kristus Maitreya, som omtales som et hankøns væsen, som "ham" og "han" osv.

    Lad mig igen understrege, at jeg skriver det følgende ikke har det mindste ønske om at skade følelserne hos de som tror på Jesus, den kødlige Kristus, men jeg føler at jeg er nødt til at vægtlægge vores egen teosofiske lære.

    I det følgende vil vi se, at H. P. Blavatsky's opfattelse af "Kristi komme" ikke betyder det samme som Alice A. Bailey's lære. Vi ser at deres lære faktisk er i modstrid med hinanden.
    H. P. Blavatsky skrev:
    "(a) "Kristi komme," betyder tilstedeværelsen af CHRISTOS i en regenereret verden, og slet ikke den egentlige ankomst af Jesus "Kristus" i kødet; (b) denne Kristus søges hverken i vildnisset eller "i de indre kamre," heller ikke i noget menneskeskabt tempels eller kirkes fredhellige område; for Kristus --den sande esoteriske FRELSER-- er ikke noget menneske, men det GUDDOMMELIGE PRINCIP i ethvert menneskeligt væsen."
    (Fra "EVANGELIERNES ESOTERISKE KARAKTER" af H. P. Blavatsky)


    Alice A. Bailey var af en helt anden opfattelse, hvilket fremgår af nedenstående.
    Alice A. Bailey skrev:
    "De vil forberede og arbejde for tilstande i verden, hvor Kristus kan bevæge sig frit blandt mennesker, i fysisk Nærværelse." ... "Han behøver ikke at forblive i Hans nuværende retræte i det Centrale Asien."
    (Alice A. Bailey i "The Externalization of the Hierarchy", p. 590)

    Senere ser vi at Alice A. Bailey skrev om "en Gud som går på jorden" og synes at godkende den Kristne Kirkes dogme om at Jesus Kristus var en Gud i kødet til forskel fra andre. Vi vil i det følgende se en klar forskel mellem H. P. Blavatsky's lære og Alice A. Bailey's lære.

    H.P. Blavatsky skrev:
    "Ved at KØDELIGGØRE den centrale figur i det Nye Testamente, ved at påtvinge dogmet ORDET BLEV KØD, så fastlagde den Latinske Kirke en lære som var i direkte modstrid med den Buddhistiske og Hinduistiske Esoteriske lære og den Græske Gnosis. Derfor, vil der altid være en afgrund mellem Østen og Vesten, så længe ingen af disse dogmer giver efter. Kirkens næsten 2000 års blodig forfølgelse imod KÆTTERE og VANTRO tårner sig op for at forhindre de Orientalske nationer i at frasige sig deres filosofiske læresystemer til fordel for det som degraderer CHRISTOS princippet."
    ...
    "...ved at lokalisere og isolere dette store princip og fornægte det til noget andet menneske end Jesus fra Nazaret (eller Nazaren), så KØDLIGGØR de Kristne den Gnostiske Kristos; dette alene forhindrer dem i at have noget til fælles med disciplene indenfor den Ældgamle Visdom..."
    ...
    "...sande Teosoffer vil aldrig acceptere...en Kødliggjort Kristus..."
    (H. P. Blavatsky's COLLECTED WRITINGS, vol. VIII, p.374-390.)
    Vi vil nu se Alice A. Bailey støtte den modsatte opfattelse.
    Alice A. Bailey skrev:
    "Der er tre bøger, som enhver studerende bør have kendskab til, Bhagavad Gita, Det Ny Testamente og Yoga Sutraerne, for i disse er der givet et fuldstændigt billede af sjælen og dens udfoldelse."
    ...
    "I Det Ny Testamente skildres for os en gudesøns liv i fuld manifestation, hvori sjælen i sin sande natur, befriet for ethvert slør, går på jorden. Efterhånden som vi studerer Kristi liv, bliver det klart for os, hvad der menes med at udvikle sjælens evner, at opnå frigørelse og at blive,i fuld herlighed, en gud som går på jorden."
    ("Sjælens Lys" (Patanjali's Yoga Sutraer), af Alice A. Bailey - 1998, Dansk udg. side 13)

    I det ovennævnte synes jeg at have tydeliggjort, at Alice A. Bailey's såkaldte esoteriske lære højest kan være en forvrænget udgave af teosofiske tankegange blandet med Kristne dogmer. En sådan fremstilling af teosofien kan næppe siges at være acceptabel. Og Alice A. Baileys påståede tætte samarbejde med en Mester ved navn D.K. kan vel derfor næppe siges at være fri for indflydelsen fra Jesuitternes og falske kristnes altid tilstedeværende ønske om at nedgøre den oprigtige teosofiske lære. Jeg skriver dette, fordi mange Kristne opfatter Alice A. Bailey's ord på en helt forkert og ikke-teosofisk måde. Teosofiens lære har ikke den fysiske genkomst af en kødlig maskulin frelser med navnet Kristus, som sin centrale lære, og den vil aldrig få det. Hos teosofien er der ingen Gud i nogen kristen dualistisk maskulin og kødelig forstand. Teosofien beskæftiger sig ikke med troen på en ekstern personlig Guddom. Alice A. Bailey synes at give udtryk for en anden opfattelse.


    Yderligere siger H. P. Blavatsky i det følgende, at Det Nye Testamente ikke er meget værd at ofre sin tid på. Hvorfor vi som teosoffer så på den baggrund skal kunne erklære os enige med Alice A. Baíley's påstand om at Kristendommen er en stor rod religion, men at Islam ikke er det og betegnes som et hybrid forgrening af Kristendommen, (Se Esoterisk Psykologi, bind 1, s. 191-192) må vi som teosoffer stille os uforstående overfor, og nægte at give vores accept til. Og det med god grund.
    Tillagt H. P. Blavatsky og Richard Harte - Lucifer Magazine - 1887:
    "Vi har for vane at sige at Buddhisterne, Muhammedanerne, Hinduerne, eller Perserne: 'Vejen til Teosofi ligger, foran jer, via jeres egen religion'. Vi siger dette fordi disse trosretninger er i besiddelse af en dyb filosofisk og esoterisk mening, forklarende folket allegorierne som de præsenteres ved; men vi kan ikke sige det samme til de Kristne. Apostlenes efterfølgere nedfældede aldrig den hemmelige lære givet af Jesus - "Himmelens Kongeriges mysterier" - som det kun var givet til dem (hans apostle) at kende. [ S. Mark iv II; Matthew xiii; Luke viii 10 ]. Disse er blevet undertrykt, fjernet, ødelagt. Det som er kommet frem i tidens løb er aforismerne, lignelserne, og allegorierne, og fablerne som Jesus udtrykkeligt-havde beregnet for de åndeligt døve og blinde at blive afsløret senere for verden, og som den moderne Kristendom enten opfatter bogstavelig, eller fortolker i overensstemmelse med den sekulære Kirkes Præsters indbildninger. I begge tilfælde er de som afskårne blomster: de er skåret fra planten som de groede på, og fra roden som planten en gang trak sin livskraft fra. Opfordrede vi derfor de Kristne til at, som vi gør det med tilhængere fra andre trosretninger, at studere deres egen religion for sig selv, så ville konsekvensen ikke blive en viden om dets mysterier, men enten en genoplivning af middelalderlig overtro og intolerance, akkompagneret af et vældigt udbrud af tomme-bønner og prædikener - lig den som har resulteret i dannelsen af de 239 Protestantiske sekter i England alene - eller en stor [Side 4] forøgelse af skepticisme, fordi Kristendommen har intet esoterisk grundlag som er kendt af de som bekender sig til den."

    .......

    "Deres Nåde vil nu forstå hvorfor Det Teosofiske Samfund har valgt som et af sine tre "formål" at studere de Østlige religioner og filosofier, som kaster en sådan flodbølge af lys på Kristendommens indre mening; og du vil, håber vi, også forstå at ved at gøre sådan, så handler vi ikke som fjender, men som venner af religionen Jesus underviste i - om sand Kristendom, som faktum. For det er kun ved at studere disse religioner og filosofier at Kristne nogensinde kan få en forståelse for deres egen tro, eller se parablerne og allegoriernes skjulte mening som Nazaræren fortalte de åndelige krøblinge i Judæa om, og som Kirkerne ved at tage dem bogstaveligt eller som de havde forkærlighed for derved har bragt læren ind i en tilstand af latterliggørelse og foragt, og Kristendommen i alvorlig fare for totalt at kollapse, da den er undermineret af historisk kritik og mytologisk efterforskning, ud over at være slået itu af den moderne videnskabs forhammer."
    (“Lucifer” to the Archbishop of Canterbury - Greeting, An Open Letter Lucifer, Vol. I, No. 4, December, 1887, pp. 242-251)

    H. P. Blavatsky skrev:
    "For mig var Jesus Kristus, dvs., de Kristnes Menneske-Gud, der er kopieret fra Avatarerne i hvert land, fra Hinduernes Krishna til så vel som den Egyptiske Horus, aldrig en historisk person. Han er den gudommeliggjorte personificering fra Templerne blandt de glorificerede store Hierofanter,* og hans historie som den er fremlagt i det Nye Testamente, er en allegori, som med sikkerhed indeholder dybsindige esoteriske sandheder, men stadig en allegori. Det fortolkes ved hjælp af de syv nøgler magen til Pentateuken. Denne teori om de syv nøgler, har Kirken ifølge Abbé Roca simplificeret "uden at skamfere den," og den har reduceret nøglerne til tre; men, tværtimod har den fabrikeret tre falske nøgler som ikke åbner noget som helst."
    (H. P. Blavatsky's COLLECTED WRITINGS, vol. IX, p.224-225.)

    Jeg håber hermed at have vist, at Alice A. Bailey's lære og dens tilhængere forkærlighed for Det Nye Testamente ikke er af så stor værdi som Alice A. Bailey ønsker at tillægge denne bog i sine samlede værker. Herunder som nævnt ovenfor hendes bog "Sjælens Lys" (Patanjali's Yoga Sutraer).


  10. Alice A. Bailey og hendes Mester D. K. har en besynderlig respekt for det Nye Testamente

    Jeg vil i det følgende noget længere afsnit via eksempler og citater vise læserne, hvorfor Alice A. Bailey's bøger på vigtige punkter i nogen grad ikke er i overensstemmelse med H. P. Blavatsky's lære. Denne uenighed er vigtig, og bør ikke undervurderes i disse dage, hvor Sandheden, som vi alle elsker, er mere vigtig end nogensinde.

    Alice A. Bailey skriver i sin bog "Sjælens Lys" (Patanjali's Yoga Sutraer), 1998, Dansk Udgave side 13:

    "Der er tre bøger, som enhver studerende bør have kendskab til, Bhagavad Gita, Det Ny Testamente og Yoga Sutraerne, for i disse er der givet et fuldstændigt billede af sjælen og dens udfoldelse." ... "I Det Ny Testamente skildres for os en gudesøns liv i fuld manifestation, hvori sjælen i sin sande natur, befriet for ethvert slør, går på jorden. Efterhånden som vi studerer Kristi liv, bliver det klart for os, hvad der menes med at udvikle sjælens evner, at opnå frigørelse og at blive, i fuld herlighed, en gud som går på jorden."


    Det synes, at være mærkeligt, at der ikke er nogen omtale af den Tibetanske Gupta-Vidya lære, som ofte blev omtalt af H. P. Blavatsky eller for eksempel af Koranen og Islam. Og det omtales ikke hvorfor Koranen åbenbart ikke er lige så vigtig at læse som Det Nye Testamente? Hvad med de mange andre evangelier som Kristendommen kalder fejlbarlige, herunder det fravalgte Hebraiske Evangelium angivet af bibelskriveren Jerome og H. P. Blavatsky? - Den mærkelige nærmest Kristne forherligelse af Jesus til at være Gud i kødet, "en gud som går på jorden", som Alice A. Bailey her indsniger i sin bog er ikke teosofisk lære. Langt fra! Ovennævnte udtalelse er en klar afvigelse fra H. P. Blavatsky's tanker om Biblen og Det Ny Testamente. H. P. Blavatsky skriver nemlig følgende i en af hendes artikler:

    "I den sidste fjerdedel af det nittende århundrede, da den sidste internationale revision af Biblen- med de ufejlbarlige og åbenbarede Gud's ord - åbenbarer 64.000 fejloversættelser og andre fejl, så er det ikke Teosofferne - i almindelighed, hvor af mange er engelsktalende og mennesker med uddannelse, men snarere de Kristne, som burde være opmærksomme omkring brug af 'ukontrolleret aggression' mod andre folk og andre tankesystemer. Deres boomeranger kunne vende tilbage fra en uventet retning og ramme de selv samme kastere." (H. P. Blavatsky's artikel "NOT A CHRISTIAN"! , skrevet 25. feb. 1879. Her præsenteret i en fri oversættelse.)


    Vi husker lige, at Biblen kun fylder et par og tusinde sider. Så hvis Blavatsky har ret, så vil det omtrent indebære, at der er fejloversættelser eller fejl i hvert enkelt vers i Biblen.

    Så hvorfor denne besynderlige vægtlægning af Det Nye Testamente, som H. P. Blavatsky aldrig tillagde nogen favorabel betydning? H. P. Blavatsky talte mere end én gang positivt om Bhagavad Gita og Patanjali's Yoga Sutra'er i sit udmærkede værk Den Hemmelige Lære og andre skrifter. Men, det gjorde hun aldrig om Biblen og Det Nye Testamente, måske lige bortset fra Bjergprædikenen og yderst få andre forhold, som hun oversatte i esoterisk belysning. Dette vil mere tydeligt fremgå senere i denne artikel.

    Bemærkes skal det, at Den Hemmelige Lære var ifølge Blavatsky selv godkendt af hendes Mestre. Og det er noget Alice A. Bailey godkender i hendes egne bøger. Alice A. Bailey skriver: "I forbindelse med H. P. B. er dette tydeligt. Den nuværende proces vil vise, at Den Hemmelige Lære vil blive forsvaret, og hendes arbejde retfærdiggjort." (A Treatise on Cosmic Fire", page 707-8, by Alice A. Bailey, english edition)

    Og som vi kan se, er der i det følgende meget mere om de besynderlige Bailey-bibelske-tendenser.
    Alice A. Bailey (og hendes såkaldte Mester D. K.) skrev i sin bog "Kristi Tilsynekomst" - Kapitel 1:
    "Der er i Evangelie-historierne (som et testamentligt bevis på den guddommellige fremadskridende udfoldelse) fire optagede øjeblikke hvori den universelle eller monadiske realisering viste sig selv. Lad os se på hver af dem for et øjeblik:"
    Og her fortsætter Alice A. Bailey med at citere evangelierne fra Det Nye Testamente, som H. P. Blavatsky fortæller os er fyldt med fejl.

    Her er et citat fra samme eller næste side i bogen "Kristi Tilsynekomst" - Kapitel 1:
    "Kristus sidste ord til sine apostle var, "Og se, jeg er med jer alle dage, selv indtil verdens ende." (Matt., XXVIII, 20.) Det vigtige ord er "slutning." Ordet som bruges er det Græske "sun-teleia," som betyder slutningen af tidsperioden, hvor en anden følger umiddelbart efter (det som kaldes slutningen af en cyklus). På Græsk udtrykkes den endelige dommedag med et andet ord "telos." I Matt., XXIV, 6, "men det er endnu ikke enden." bruges det andet ord telos for det betyder "slutningen af den første periode er ikke nået endnu."


    De følgende citater fra H. P. Blavatsky viser os de problemer Alice A. Bailey har, fordi hun så ofte bruger citater fra Det Nye Testamente i sine bøger, og gør det uden at fortælle sandheden om de nedennævnte forhold:

    Bailey citerer endda fra Matthæus evangeliet uden at gøre læseren det klart, at her er der ifølge Blavatsky tale om et forfalsket evangelium.

    H. P. Blavatsky skrev i hendes to binds værk Isis Unveiled:
    "De nuværende bind har været skrevet med minimal succes hvis de ikke har vist, 1, at Jesus, Kristus-Guden, er en myte sammenstykket to århundreder efter, at den rigtige Hebrariske Jesus døde; 2, at, der derfor, aldrig har været nogen autoritet at give til Peter, eller nogen som helst anden, jordnær magt; 3, at selv om han var blevet givet en sådan autoritet, så refererede ordet Pertrus (klippe) til de åbenbarede sandheder i Petroma, og ikke til ham som fornægtede ham tre gange; og yderligere så er den apostoliske succession et stort og fejlagtig fupnummer; 4, at Mattæus Evangeliet er en fabrikation, som er baseret på et helt andet manuskript. Det hele er derfor en uvirkelig konstruktion for både præst og kirkegænger." (H.P. Blavatsky: Isis Unveiled, Vol II, p.544).
    De kristne kirker har længe, og også før Blavatsky i det 19. århundrede afviste at Jesus levede på Pilatus tid, desperat søgt efter historiske beviser på at deres falske myte er en historisk sandhed. En af deres seneste forsøg er Tacitus bøger, og især Annals bog 15, kaptiel 44 (Latin og Engelsk). Et kort citat bibeholdt i engelsk går vel an:
    "Christus, from whom the name had its origin, suffered the extreme penalty during the reign of Tiberius at the hands of one of our procurators, Pontius Pilatus"
    (Annals bog 15, kaptiel 44; Latin og Engelsk)
    Men, dette citat og disse bøger er ikke troværdige, da de tidligste kendte udgaver af Tacitus bøger med navnet Annals stammer fra det 11. århundrede. Men, da forfalskningen er kreativ, så støtter mange anerkendte historikere, det vil sige kristne og ikke-kristne historikere, de eksisterende bøger som autentiske. Det er efter min opfattelse blot en sørgelig konstatering af, hvad vi i dag kalder videnskab år 2007!

    Petrus læses som ordet Pet-Roma ("fortolker") på old-aramæisk. For eksempel, erfarer vi at den Katolske Kirke fastlægger, at Peter gav Kirken "nøglerne" til himlens porte. Men, hvis vi læser i Biblen, i det næste vers, efter at Jesus har give Simon navnet Peter (fortolkeren), så siger Jesus, "Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene." (Matt. 16:19). Så det er Jesus, som giver Peter nøglerne, og ikke Peter der giver nøglerne til den Katolske Kirke, sådan som mange katolske præster ønsker det.

    Petroma er desuden "Den Store Fortolkers Bog", bogen givet af Hermes Thoth, også kendt som Enoch's bog. Jehoshua Ben Perahiah og Jesus kendte til Egyptens mysterier blandt andet på grund af den periode de levede der. Yderligere er den Katolske kirkes fortolkning af den pavelige magt forkert og en farce, hvis man læser det evangelium, som de selv siger er ufejlbarligt nemlig Mattæus Evangeliet, kapitel 23:8-9, : "I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre. v9 Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen." Når Det Nye Testamente nu klart modsiger sig en Pave, som oven i købet mener, at vedkommende kan komme med ufejlbarlige udtalelser, så synes løgnen og selvmodsigelsen ingen grænser at have. At den Katolske Kirke så undskylder sig med, at ordet Rabbi og Fader havde mere end én betydning, og også blev brugt om præster i gammel tid, afhjælper ikke farcen yderligere.

    At Matthæus Evangeliet er en fabrikation, ses tydeligt når man læser Saint Jerome's ord omkring hans oversættelse af evangeliet, hvor han protesterer imod visse biskoppers ønsker. (The Collected Writings of H. P. Blavatsky; vol. 9, page 225 and footnote, engelsk udgave).

    H. P. Blavatsky skrev:
    "Jeg siger, at enten lyver de skolelærde eller så taler de nonsens. Vores Mestre bekræfter denne udtalelse. Hvis historien om Jehoshua eller Jesus Ben-Pandira er falsk, så er hele Talmud, hele den Jødiske Canon falsk. Han var discipel af Jehoshua Ben Perahiah, den femte President af Sanhedrin efter Ezra, som omskrev Biblen. Han flygtede til Egypten, da han blev komprommiteret i den revolte, som Farisæerne førte mod Jannaeus i 105 fvt., og medbragte den unge Jesus. Denne udlægning er meget mere sand end den som gives i Det Nye Testamente, som ikke har nogen historiske optegnelser." (H.P. Blavatsky: Esotericism of Christian Dogma, in Collected Writings, Vol. VIII, page 380, engelsk udgave).
    H.P. Blavatsky skrev også:
    "...Jeg benægter totalt den Kristus, som Kirken har opfundet, ligeså vel som alle deres doktriner, alle fortolkninger, og alle dogmer, gamle og moderne, omkring denne personage..." (H.P. Blavatsky; Collected Writings, Vol. IX, page 216, engelsk udgave).

    Jeg synes, at jeg hermed klart har vist at Alice A. Bailey og hendes såkaldte Mester D. K. har nogle besynderlige holdninger, fordi der gives de fire evangelier i Det Nye Testamente upassende respekt. Det er vigtigt at forstå, at Alice A. Bailey's bøger aldrig på nogen som helst måde nævner de ovennævnte forhold, som jeg citerer Blavatsky for, bortset fra nogle få og ret vage formuleringer der nævner sådan noget som, at Ortodoks Kristendom har "lagt vægt på den teologiske doktrin, og ikke kærlighed og medfølende forståelse sådan som Kristus var et eksempel på. Kirken har prædiket den flammende Saul fra Tarsus og ikke den høflige Tømrer fra Gallilæa." (The Reappearance of the Christ - Chapter I).

    Men aldrig nogen snak om at Jesus (dvs. Joshua ben-Pandira) aldrig blev født i Bethlehem. I stedet en bog skrevet af Alice A. Bailey med titlen "Fra Bethlehem til Golgatha."

    Det samme kan omtrent på tilsvarende måde siges at gælde for de to kendte teosofiske personligheders skrifter, nemlig både præsten C W. Leadbeater's samlede værker og den politisk orienterede Annie Besant's samlede værker. Deres manglende klare og tydelige afstandtagen til de falske kristne tankesystemer om en personlig frelser synes at være tydelige for enhver. I stedet konstruktionen af en kristne-præget Liberalt Katolsk Kirke og ingen Sufi-lære med Moské; samt markedsføringen af en fysisk inkarneret Messiah frelser J. Krishnamurti.

    Spørgsmålet der passende kan stilles er: Hvorvidt mon den nutidige såkaldte teosofi og de såkaldte esoteriske grupper hænger fast i de falske kristne's skørter og lader sig drive rundt i manegen? - Det er vel næppe tilfældigt at Mester KH i et af de såkaldte Mahatma breve omtaler, at der er Dugpa'er (sorte magikere) i Vatikanet i Rom!
    Mester KH sagde:
    For oppositionen repræsenterer enorme betingelsesløse interesser, og de får entusiastisk hjælp fra Dugpa'er -- i Bhutan og Vatikanet!
    (Se den engelske udgave her.)

    Denne tingenes tilstand er vel ikke lige pludselig forsvundet ved et trylleslag uden at nogen teosof har givet en forklaring på hvorfor? Så hvad er det der foregår i Teosofien på dette område andet end almindelig uvidenhed om tingenes tilstand siden H. P. Blavatsky og de Teosofiske mestrene midlertidigt trak sig væk fra offentligheden.

    Jeg fortæller kun dette, fordi jeg bekymrer mig om Sandheden i livet, og ved at mange andre også gør det. De fire evangelier i Det Nye Testamente er i bedste fald kun en samling løse allegoriske fortællinger. Der er kun meget lidt historisk værdi i dem. Men, allegorierne kan være brugbare for nogle, og for andre er de det bestemt ikke. Det Nye Testamente med dets evangelier er en bog fyldt med fejl og fejloversættelser.

    De fire evangelier fra Det Nye Testamente bruger ifølge H. P. Blavatsky ikke de syv esoteriske nøgler (nøgler som bruges bl.a. i skrifter af de indviede). De er ifølge H. P. Blavatsky skrevet ved brug af falske nøgler, og den evangeliske Jesus er ligeledes ifølge Blavatsky ikke en historisk person. (Se H. P. Blavatsly's Collected Writings, vol. 9, p. 224-5). Dette skriver Alice A. Bailey aldrig noget om.


    Det følgende fra Alice A. Bailey's egen hånd viser problemerne endnu mere tydeligt:

    Fra Betlehem til Golgata
    "Set ud fra en rationel synsvinkel, så er spørgsmålet om den historiske ægthed af beretningen om hans liv endnu ikke afklaret, til trods for, at hans lære om Guds faderskab og broderskabet mellem mennesker har vundet tilslutning fra menneskehedens største tænkere."
    (Fra Betlehem til Golgata - Kapitel 1 )

    "Der findes et liv og en sandhed og en vitalitet i evangeliets beretning, som vi endnu ikke har draget nytte af. Der er dynamik og guddommelighed i Jesu budskab."
    (Fra Betlehem til Golgata - Kapitel 1 )

    Og H. P. Blavatsky skriver følgende meget vigtige afsnit:
    "Legenden som jeg taler om er, som jeg igen og igen har demonstreret i mine skrifter og noter, grundlagt på baggrund af eksistensen af en personlighed som hed Jehoshua (hvor fra Jesus blev skabt) og var født i Lüd eller Lydda omkring 120 år før moderne tidsregning. Og hvis dette faktum benægtes- noget som jeg knapt kan modsige- så må man resignere sig selv til at anse helten fra dramaet på Golgatha til at være den rene myte. Reelt, så er det sådan, at selv med alle de desperate undersøgelser udført gennem mange århundreder, hvis vi ser bort fra "Evangelisternes" udtalelser, dvs. de ukendte hvis identitet aldrig er blevet etableret, og Kirkefædrenes, interesserede fanatikeres, så har hverken historie, eller almindelig tradition, eller officielle dokumenter, eller samtidige til det soi-distante drama, været i stand til at fremvise et enkelt seriøst bevis på at den historiske og virkelige eksistens, ikke kun af Menneske-Guden men af ham, som hed Jesus af Nazareth, fra år 1 til år 33. Alt er mørke og stilhed." (H. P. Blavatsly's Collected Writings, vol. 9, p. 225-6)
    H. P. Blavatsky refererer til fødslen af Jesus år 120 fvt. i Lod eller Lydda som et faktum! Et faktum, som Alice A. Bailey og hendes Mester D. K. tilsyneladende ikke er klar over. Og vi har mestrenes ord på at H. P. Blavatsky siger sandheden. Jeg tror, at vi let og uden problemer kan sige, at Alice A. Bailey og hendes Mester D. K. ikke befinder sig på et niveau, hvor de er i stand til at betragte Det Nye Testamente på en tilstrækkelig objektiv måde.

    De ovennævnte udvandinger og fejlagtige fremstillinger fra Alice A. Bailey's hånd er i direkte modstrid med Blavatsky's lære. Se blot citaterne ovenfor fra H. P. Blavatsky's hånd. Jeg er nødt til at tage afstand fra Alice A. Bailey's lære og de som underviser med hovedvægt på disse værker uden at tage alle H. P. Blavatsky's ovennævnte forhold med i betragtning som et minimum.


  11. Mohammedanismen er kun en hybrid forgrening af Kristendommen med et skær af Jødedom?

    Alice A. Bailey's favorisering af Kristendommen kommer til syne flere steder i hendes bøger og skrifter. Følgende er en af de mere problematiske eksempler. Alice A. Bailey skriver følgende omkring 1936 i hendes bog Esoteric Psychology vol 1., english ed., page 167-168:

    "Every great religion which arises is under the influence of one or other of the rays, but it does not necessarily follow that each successive ray should have a great far-reaching religion as its outcome. We have heard that Brahmanism is the last great religion which arose under first ray influence; we do not know what may have been the religion which was the outcome of the last second ray period; but the Chaldean, the Egyptian and the Zoroastrian religions may be taken as representing the third, the fourth, and the fifth rays respectively. Christianity and probably Buddhism were the result of sixth ray influence. Mohammedanism, which numbers so large a following, is also under sixth ray influence, but it is not a great root religion, being a hybrid offshoot of Christianity with the tinge of Judaism. "


    Jeg har her valgt den engelske version, da den er den mest udbredte og giver et klarere billede af den problematik som Alice A. Bailey's bøger kan siges at give anledning til.
    Blavatsky kan nemlig på grund af hendes ovennævnte artikel "NOT A CHRISTIAN"! og hendes artikel "THEOSOPHY OR JESUITISM?" (om den teosofiske opposition) næppe være enig i ovennævnte udtalelse fra Alice A. Bailey, der nærmest gør den Kristne religion til noget særligt i forhold til Islam. Dette selv om den Kristne religion kun kan siges at være en videreudvikling eller forgrening af den noget kunstige jødiske religion.
    (Den jødiske religions lære om Kabbalahen stammer fra mellemøsten eller østen fra The 'Faithful Brothers of Basra' eller Ikhwan al Safa, the 'Sincere Brethren', en speciel esoterisk gruppe af Sufier. De oprindelige otte Sepiroth elementer blev lavet om til ti af en jøde omkring midten af det 11. århundrede. Alt dette ifølge en tidligere udgave af The Jewish Encyclopedia, 1905. Noget Blavatsky's skrifter til dels er opmærksom på, men som Alice A. Bailey tilsyneladende ikke er særlig opmærksom på. Se f.eks. følgende engelske reference om Kabbalahen, som ganske vist har nogle fejl.)

    Jeg mener virkelig at ovennævnte er med til at skabe problemer med hensyn til at anbefale Alice A. Bailey bøgerne. Vi husker på at ovennævnte er skrevet i 1936, og at Hitler var kommet til magten i 1933 få år forinden. Jødeforfølgelserne var i gang på tidspunktet for udgivelsen af denne Alice A. Bailey bog. Især med de racistiske Nyrenberg love fra 15. september 1935, "Gesetz zum Schutze des deutschen Blutes und der deutschen Ehre". (Noget som Alice A. Bailey måtte have hørt om før hendes ovennævnte bog Esoteric Psychology vol 1. blev udgivet. Det stod nemlig i aviserne den gang.)

    Disse Nyrenberg love kan passende sammenlignes bare sådan lidt med "the Military Commissions Act of 2006", som regeringen i USA vedtog for ikke så længe siden. Her forekommer udtrykket "unlawful enemy combatant", hvilket indebærer vidtgående muligheder for tilsidesættelse, af visse menneskers normale lov og retsmæssige rettigheder i USA, herunder tilsidesættelse af Geneve Konventionen.

    I forbindelse med året for omtalte bogs udgivelse i 1936, husker vi også at Pave Pius XI og kardinal Pacelli i 1933 havde underskrevet en såkaldt Concordat aftale med Hitler, hvor den kristne religion gøres den eneste anerkendte religion i Tyskland. Det kan siges at hvis aftalen ikke havde kommet i stand, så var den Katolske tro blevet forbudt i Tyskland. Dette udtalte kardinal Pacelli (som senere blev pave) officielt i august 1933. Men, spørgsmålet er jo også, om Hitler ville have haft succes med dette, når man tænker på at der var ca. 20 millioner katolikker i Tyskland den gang.

    Den betydningsfulde tyske kardinal Von Faulhaber fra München spillede en større rolle i udarbejdelsen af Concordat aftalen med Hitler. Han støttede Nazi-regimet så sent som i 1937. Det var ham som d. 29 juni 1951 ordinerede Joseph Ratzinger, som nu er pave, til præst. Joseph Ratzinger var jo som bekendt medlem af Hitler Jugend som barn.

    Disse forhold gør ikke ovennævnte citat om Islam fra Alice A. Bailey mindre problematisk fordi udgivelsesdatoen for den citerede bog er året 1936. Kristendommen er når alt kommer til alt mindst lige så meget et "hybridt vildskud" som Islam er. Selv i dag er der problemer med en sådan mærkelig fremstilling og vægtlægning af Kristendommen fra Alice A. Bailey's side. Vi ved jo, at Blavatsky så på Kristendommen med meget alvorlige øjne - især det Blavatsky omtaler som "Jesuitterne" og deres indflydelse i Vatikanet og på pavestolen. I en af de såkaldte Mahatma Breve til A. P. Sinnett omtaler Mester K. H. også Vatikanet i Rom som et sted, hvor der bedrives sort magi. Se eventuelt Mahatma brevet nr. 55 her, (engelsk udgave).


De ovennævnte problematiske forhold er blot nogle af de forhold som Alice A. Bailey bøgerne og en del af disse bøgers foredragsholdere samt tilhængere er med til at fremme. Dette i en tid, hvor der er større internationale politiske og militante spændinger mellem vesten med deres kristendom og mellemøsten med deres Islam. Også i en tid, hvor Paven i Rom søger at få indskrevet kristendommen i EU-traktaten, og hvor flere lande og betydningsfulde politikere støtter op om tanken.



ANDEN DEL

Alice A. Bailey's bøger er ikke den psykologiske nøgle til Den Hemmelige Lære.


Vi vil i det følgende kunne konstatere med stor sikkerhed, at Alice A. Bailey's bog "En afhandling om Kosmisk Ild" ("A Treatise on Cosmic Fire") ikke er den psykologiske nøgle til Den Hemmelige Lære. Vi husker på det vigtige forhold, at den Teosofiske Lære til alle tider tilpasser sig til tiden, stedet, omstændighederne og menneskene. Først bør fem citater sammenholdes. Alle citater kan i skrivende stund findes på Internettet i engelske udgaver.

De fem nedennævnte citater, hvor de tre er fra H. P. Blavatsky, synes klart og tydeligt at udelukke, at der kunne komme en budbringer (f.eks. i form af Alice A. Bailey) fra Mestrene før end 1975. Konklusionen må være, at Alice A. Bailey ikke har specielt ret i hendes formuleringer. Hun og hendes forfatterskab er næppe en budbringer fra mestrene. Snarere en budbringer for en person, der har et lavere åndeligt niveau, og med kristne tendenser i auraen.


1. Først citater fra Alice A. Bailey og Foster Bailey.
Se især i det følgende, som vi ved at hendes mand Foster Bailey skrev til hendes tidlige værk fra 1925, som hed "En Afhandling om Kosmisk Ild".

1.1 Foster Bailey skrev:
"Tibetaneren har i En Afhandling om Kosmisk Ild givet os hvad H. P. Blavatsky profeterede han ville give, nemlig, den psykologiske nøgle til den Kosmiske Skabelse. H.P.B. Udtalte at i det 20ende århundrede ville en discipel komme og give den psykologiske nøgle til hendes egen monumentale værk Den Hemmelige Lære, hvis afhandling Tibetaneren samarbejdede med hende på; og Alice A. Bailey arbejdede i komplet anerkendelse af hendes egen opgave i denne sekvens.

Tunbridge Wells, December 1950 Foster Bailey"
Dette er jo noget af en udtalelse at komme med fra en 32-33. grads frimurer under den Skotske Rite. Især når vi ved, at der den gang som i dag var flere Frimurer Loger i USA, som på deres frimurer-alter havde valgt en hellig bog, som det er foreskrevet nogle steder under den Skotske Rite, og at deres valg var den Kristne Bibel i King James versionen. Nogle loger opererede og opererer dog esoterisk. Vi ved at frimurerne, som også er kendte som "Builders" eller "Byggerne", findes og fandtes i Mellemøsten, som esoteriske sufier. Al omtale af disse esoteriske Sufier glimrer mærkeligt nok ved deres fravær hos Alice A. Bailey bøgerne.

H. P. Blavatsky kaldte de moderne frimureres høj-grader for en lære fremstillet og infiltreret af Jesuitterne og udklækket i Jesuitter reden i Clermont i Frankrig! Hun afviste derfor højgraderne i A. A. Riten og kaldte den "forgyldt humbug". Og uden at det Vestlige Frimureri indpodes med den Østlige Filosofi så de forenes , så er den Vestlige Frimureri et "legeme uden sjæl", sagde H. P. Blavatsky. Det vil sige uden læren om Atma-Vidya eller det samme Gupta-Vidya, doktrinen om det Guddommelige indeni hvert menneskes "Jeg", Atma=Brahman, så er Vestlig Frimureri ubrugelig. (Se Isis Unveiled 1877, Vol. II, p. 390 og BCW, VOl. I, p. 307-312; - feb. 1878).

Derfor bør Alice A. Bailey bøgerne undgå at sløre dette forhold eller på nogen måde udvande det, når den teosofiske lære fremlægges, og især når man påstår at have skrevet den Psykologiske Nøgle til H. P. Blavatsky's værk Den Hemmelige Lære. En Psykologisk Nøgle som H. P. Blavatsky påstod ville give uigendrivelige beviser på Gupta-Vidya læren, dvs. hvis en sådan lærer blev sendt.

1.2 Alice A. Bailey skrev:
I Alice A. Bailey's værk "En ufuldendt selvbiografi" har vi følgende udtalelse: "H.P.B.'s bog Den Hemmelige Lære er på mange måder i dag utidsvarende og dens tilgangsvinkel til den Tidløse Visdomslære har kun lidt eller ingen appel overfor den moderne generation. Men, de af os som virkelig har studeret den og opnået nogen forståelse af dens indre betydning har en grundlæggende værdsættelse af sandheden som ingen anden bog synes at give. H.P.B. sagde at den næste fortolkning af den Tidløse Visdomslære ville have en psykologisk tilgangsvinkel, og En Afhandling om Kosmisk Ild, som jeg publicerede i 1925, er den psykologiske nøgle til Den Hemmelige Lære. Ingen af mine bøger ville have været mulige hvis jeg ikke tidligere havde foretaget et dybdegående studium af Den Hemmelige Lære."



2. Citater af H. P. Blavatsky om Den Psykologiske Nøgle og Gupta-Vidya.
Sammenhold så ovennævnte citater af Foster Bailey og Alice A. Bailey med nedenstående tre citater fra H. P. Blavatsky, og læg mærke til de problemer Alice A. Bailey og Foster Bailey løber ind i. Vær sikker på at det ikke er H. P. Blavatsky der tager fejl.

Mange læsere og tilhængere af Alice A. Bailey bøgerne har citeret det følgende skrevet af H. P. Blavatsky, og brugt det som et bevis på at Alice A. Bailey var den forventede budbringer eller discipel sendt af Mestrene i det 20. århundrede.

2.1 H. P. Blavatsky skrev i hendes vidt berømte værk Den Hemmelige Lære (Bind I + II) følgende:

"Det samme kan siges om hele det esoteriske system. I Isis Unveiled blev nøglen kun drejet én gang. I det her foreliggende værk er der givet forklaring på meget mere. Den gang kendte forfatterinden knap nok det sprog, hvorpå bogen var skrevet, og meget, der nu omtales ganske åbenlyst, var det forbudt at røbe. I det 20. århundrede vil Visdomsmestrene måske sende en mere kundskabsrig og langt bedre egnet discipel for at give verden afgørende og uigendrivelige beviser for, at der findes en videnskab der kaldes Gupta Vidya, og at kilden til alle religioner og filosofiske systemer, man nu kender, i umindelige tider har været glemt og tabt for mennesker, men at den nu endelig er fundet ligesom Nilens en gang så mystiske kilder. Et værk som dette kan ikke indledes med en ganske almindelig fortale; man kunne bruge et helt bind - et bind, der ikke blot indeholdt afhandlinger, men fakta, for Den Hemmelige Lære er ikke en afhandling eller en samling tågede teorier; den omfatter alt det, der kan gives verden i dette århundrede." (H. P. Blavatsky's værk "Den Hemmelige Lære", bind 1, dansk oversættelse 1970 ved Sigrid Møller fra Adyar-udgaven 1962).

At påstå, at Alice A. Bailey er en "mere kundskabsrig og langt bedre egnet discipel" end H. P. Blavatsky kan vores samvittighed som teosoffer næppe tillade. Vi bliver klart nødt til at tage afstand til en sådan opfattelse, ikke mindst på baggrund af Alice A. Bailey's lære med udpræget dualistisk natur om en nærmest personlig kristen-præget Jesus frelser og hendes holdninger og udeladelser af mellemøsten i hendes skrifter. En lære der næppe kan kaldes Gupta-Vidya eller Atma-Vidya, da den nærmest er uden monistisk eller ikke-dualistisk enhedslære.

Nedenstående to punkter tilføjes nu og vi ser, at Alice A. Bailey og Foster Bailey's påstande om Alice A. Bailey's forfatterskab bogen "Kosmisk Ild" som Den Psykologiske Nøgle til Den Hemmelige Lære er langt fra så holdbare.



2.2 Yderligere tilføjes følgende omtrentlig oversættelse fra den store samling af H. P. Blavatsky's skrifter ved navn "Collected Writings":

"Lad ethvert medlem [af Esoterisk Sektion] vide ... at tiden for en sådan uvurderlig erhvervelse er begrænset. Forfatteren af det nutidige er gammel; hende liv er næsten helt udslukt, og hun bliver måske kaldt 'hjem' på hvilken som helst dag og næsten enhver time. Og selv om hendes liv er fyldt op, ved tilfældet af en anden og mere værdig og mere lærd en hende selv, så mangler der stadig tolv år endnu ind til den sidste time af terminen - nemlig, ind til d. 31. december 1899. De som ikke vil have profiteret af den mulighed (som gives til verden i hvert sidste kvarte århundrede af århundredet), disse vil ikke have nået et bestemt niveau af psykisk og åndelig udvikling, eller det punkt hvor cyklussen for Mesterskab begynder fra, ved den dag - disse vil ikke avancere yderligere end den viden, som allerede er erhvervet. Ingen Visdommens Mester fra Østen vil komme eller sende nogen til Europa eller Amerika efter denne tid, og de dovne vil blive nødt til at frasige sig hver mulighed for avancement i deres nuværende inkarnation - ind til året 1975. Sådan er LOVEN, for vi er i Kali Yuga - den Sorte Tidsalder - og restriktionerne i denne cyklus, hvoraf de første 5,000 år vil udløbe i 1897, er store og næsten uovervindelige." (HPB's Collected Writings, Vol XII, s. 491-492. Engelsk online-udgave. Italics tilføjet).



2.3 Og ligeledes følgende omtrentlig oversættelse fra "Key to Theosophy":

". . .i løbet af det sidste kvarte århundrede af hvert århundrede gøres et forsøg af disse 'Mestre' ... på at hjælpe med Menneskehedens åndelige fremskridt på en markeret og definitiv måde. Henimod slutningen af hvert århundrede vil du uundgåeligt se at en udstrømning eller oprejsning af åndelighed - eller kald det mysticisme hvis du vil - har fundet sted. En eller anden eller flere personer har vist sig for verden som deres agenter, og større eller mindre mængder af okkult viden eller undervisning er blevet frigivet....Hvis det nuværende forsøg, i form af vores Samfund, har succes i større grad end dets forgængere har gjort, så vil det stadig findes som en organiseret, levende og sund gruppering når tiden kommer for det XX´ende århundredes anstrengelser. Menneskehedens generelle situation for deres hjerter og bevidstheder vil være forbedret og rengjorte ved lærens spredning... men selv med en større og tilgængelig mængde af litteratur klar til menneskets hænder, vil den næste impuls finde en mangfoldig og forenet gruppering af folk klar til at velkomme den ny Sandhedens fakkelbringer. Han vil finde mennesket Bevidstheder forberedt til sit budskab, et sprog gjort klar for ham til at klæde de nye sandheder han bringer, en organisation der venter hans ankomst..." (H. P. Blavatsky's bog "Key to Theosophy", s. 306-7. Engelsk udgave, Italics tilføjet.)


TREDIE DEL

Konklusion om Alice A. Bailey's lære og Lucis Trust
Når læseren har sammenholdt de ovennævnte fem citater, så synes det at være mere tydeligt at H. P. Blavatsky har ret i sine fremstillinger og at Alice A. Bailey ikke har ret. Alice A. Bailey blev jo født i 1880 og var jo fysisk til stede, da Blavatsky skrev hendes værk Den Hemmelige Lære. Ellers så skulle H. P. Blavatsky jo med forsæt have løjet i hendes værk med de konsekvenser, det så har i dag. Jeg siger, at det modsatte er mest nærliggende. H. P. Blavatsky påpeger jo klart og tydeligt, at det er fast, at der ved slutningen af hvert århundrede sker en udstrømning af lærdom fra mestrenes rækker. Alice A. Bailey's psykologiske nøgle er højest en vestlig nøgle. Den som skulle komme ifølge H. P. Blavatsky ville være en som ville rette sin lære til verden og ikke kun til USA eller vesten. Alice A. Bailey's verden begrænser sig temmelig sikkert til en kristen verden.

At kalde Alice A. Bailey bøgerne for klassiske opslagsbøger for den nye tidsalder kan næppe være i overensstemmelse med reel esoterisk lære, som jo netop sørger for ikke at holde folk fanget i tågede vestlige kristne-prægede kulturelle tankemønstre.

Det faktum at hendes samlede værker rummer et værk med denne titel "From Bethlehem to Calvary" der indgående skildrer Jesus liv, og endda på en forvrænget måde, og så samtidig ikke har et værk med en titel som f.eks. "Fra Mohammad til Mekka" fortæller den viise læser og oprigtige teosof mange ting.

Vi kan jo næppe betragte det som H. P. Blavatsky ønskede for The Theosophical Society nemlig, at den "stadig findes som en organiseret, levende og sund gruppering når tiden kommer for det XX´ende århundredes anstrengelser", som værende sandt. For det kan jo næppe siges at gælde for Alice A. Bailey's værker og hendes Lucis Trust ved begyndelsen af det 21 århundrede. I det mindste ikke når ordene 'sund gruppering' tages op til revision. Langt fra. Og det har denne artikel forhåbentligt tydeliggjort.


Om hvad der skete da H. P. Blavatsky døde
Men hvis en åndelig vejleder dør i vores fysiske verden, (som f.eks. H. P. Blavatsky) og der derved opstår et hul i undervisningen, hvad så? Svaret er, at dette eventuelle hul som måtte opstå, lige netop er en del af den åndelige vejledning og træning. Det svarer til at man forklarer visse ting til et barn, og beder det om at gøre visse ting. Man lader derefter som om, at man går udenfor, - for så at observere barnet. Afhængig af hvad det har lært, sådan vil det opføre sig. - Det er det samme forhold, når den gode åndelige vejleder tilsyneladende bliver væk eller dør. Derfor bør åndelige vejlederes død ses i et lidt andet lys, end den åndelige nybegynder normalt er vant til.

Den åndelige vejleder kan siges kun at være 'væk' i en periode. Så vil der komme en anden åndelig vejleder.

Og i venteperioden før den anden åndelige vejleder kommer, så vil de forskellige elever følge forskellige former for adfærd. Som regel vil der blive en deling op i grupper blandt dem, alt efter deres stærke og svage sider. Nogle vil tage ledelsen. De vil være gode eller dårlige, og det vil kunne ses på deres reaktion, når den næste - den anden åndelige vejleder kommer. De som er åndeligt set halv-blinde af eleverne vil helt sikkert udarbejde deres egne fortolkninger af den lære, som den første lærer fremlagde. (Det har visse teosoffer jo som bekendt gjort efter H. P. Blavatsky's død). De vil måske, som det ofte er sket før i tiden skrive bøger og belyse, samt forklare erfaringer, de selv har gjort via læren. Dette er et fare-moment, fordi lige så snart, en skal vi sige - filosof eller religionsfilosof har skrevet en bog, som forklarer en filosofi, så vil han/hun ikke have så let ved at acceptere, at hun/han i virkeligheden på en måde kun har 'fusket'. Hun/han vil så være blevet fange af sine egen lavere personligheds tilbøjeligheder. Forfatterens selvbedrag er nu bundet til bogen - 'skabelsen', eller den metode, som hun/han har brugt til at organisere de dele eller fragmenter af læren, som hun/han har villet fremlægge. Dette er ikke godt. Der er en reel risiko her.

For at bryde igennem den skal af tilvækster og stiliseringer af læren, så vil den anden nye åndelige vejleder have en tendens til at undervise og vejlede på en anden måde, og måske dramatisk anderledes måde i forhold til den tidligere underviser. Han/hun vil måske endda fremstå som en modsætning til den første underviser. Dette vil ske for at nedbryde de nødvendige men upraktiske tankemønstre, som oprindeligt blev givet af den første underviser. Brugen af ideer sker for at forme eleven og ikke kun for at skabe og støtte tankesystemer. Det er en af måderne, som den esoteriske lære opererer på, og altså ikke kun ved fremstilling af eviggyldige ideer og tankesystemer. Dette er vigtigt.

På baggrund af ovenstående kan det efter min klare opfattelse konkluderes, at Alice A. Bailey bøgerne næppe kan betragtes som en ny impuls af esoterisk lære givet af de åndelige mestre til menneskeheden. At mange teosoffer i Danmark har den opfattelse, ser jeg og sikkert også i det mindste nogle af mestrene i et vis omfang på med noget bekymrede øjne. Der er jo helt sikkert i langt højere grad tale om 'fusk' med læren, og et forsøg på at tolke læren i et mere kristen lys, med de konsekvenser dette har. Jo, der er ganske vist tale om en dramatisk set anderledes lære fra Alice A. Bailey's side. En lære som da bestemt også kan bryde de tankemønstre, som blev givet af den oprindelige underviser. Nemlig en lære fra Alice A. Bailey's side som lige nøjagtig bryder en god del af de tankemønstre givet af H. P. Blavatsky, som IKKE taler til fordel for kristendommen. Og en lære fra Alice A. Bailey's side der UDVANDER al omtale af "Jesuitterne", eller falske kristne og falske kristne magikere, som er farlige for den gode og oprigtige teosofi. En teosofi, der jo netop støtter visdom og som er imod blind tro og blind lydighed.

Jeg håber, at læserne forstår, at disse sidste tre sætninger ovenfor er vigtige.


Frimureriet og Lucis' Trust
Idries Shah skriver følgende om Kong Salomon, som frimurerne holder meget af:
"At Tempelridderne tænkte på samme måde som sufierne, og ikke på Salomon's tempel i Jerusalem og dets bygning, er stærkt markeret ved et vigtigt faktum. De 'Tempel'-kirker, som Tempelridderne rejste, ligesom den i London, var baseret på et Tempel, som blev fundet af korsfarerne, og ikke baseret på nogen anden bygning. Dette tempel var intet andet end den ottekantede Klippemoské i Jerusalem, (dvs. The Dome of the Rock). Denne moske blev bygget i det syvende århundrede baseret på et matematisk Sufi design, og genrejst i 913. Sufi-legenden omkring bygningen af Templet er i overensstemmelse med den påståede Frimurer-version om emnet. Som et eksempel kan vi notere os, at "Salomon" hos Sufi-Frimurerne ikke er Kong Salomon, men Sufi 'Kongen' Maaruf Karkhi (d. 815), discipel af David (Daud of Tai, d. 781) og blev derfor anset for at være David's søn, og refereres kryptisk som Salomon - som var David's søn. Det Store mord som ihukommes af Sufi-Frimurerne, omhandler ikke den person (Hiram) som Frimurer-traditionen normalt formoder blev slået ihjel. Martyren hos Sufi-Frimurerne er Mansur el-Hallaj (858-922), juridisk slået ihjel på grund af en Sufi hemmelighed, som han udtalte på en måde, som ikke kunne forstås, og derfor blev han halshugget som kætter. Søjlerne i Templet er ikke fysiske søjler, men følger den Arabiske komtyme med at kalde en (lærd) person for en søjle. En af Sufi søjlerne er Abulfaiz, sommetider kaldet Abuazz. Han er oldefar (tredie i rækken) til 'David' (Maaruf Karkhi), og er ingen anden end Thuban Abulfaiz Dhu'l-Nun - Egypteren, grundlæggeren af Sufiernes Malamati Orden, hvis paralleller til Frimureriet ofte er blevet udpeget. Han døde i 860 evt., og er også kendt som Kongen og besidderen af Egyptiske hemmeligheder."


Det skal nævnes, at der selv i dag findes endnu tidligere kendte bygninger end Klippemoskéen, som er ottekantet. Nævnes bør det, at det er dokumenteret at Abd al-Malik (646-705) stod bag bygningen af Klippemoskéen i Jerusalem, og at han udpegede Raja' ibn Hayweh and Yazid ibn Salam til at stå for arbejdet med konstruktionen heraf. Dhu'l-Nun sad i fængsel i Baghdad i 829, men blev løsladt efter ordre fra kaliffen. Dhu'l-Nun døde i Cairo i Egypten, og hans gravsten findes den dag i dag i Cairo.

I dag påberåber flere indflydelsesrige grupper sig retten til Klippemoskéen i Jerusalem. Men, spørgsmålet synes vanskeligt at afgøre, da Abd al-Malik's rekonstruktion af Klippemoskeen skete ovenpå en kristen bygning, hvis hovedformål stadig fremstår som uklar. Og hvilken bygning, der eventuelt var der tidligere er ikke verificeret af den almindelige videnskab og de religiøse i denne vores lille fysiske verden. Men, snakken om retten til denne bygning synes for os Søgende efter Sandheden at være lidt tosset, da det ikke er retten til bygninger og jordisk gods, der bekymrer os så meget. Snarere er det evnen at være uselvisk og om nødvendigt give frit til alle.

At Alice A. Bailey's mand Foster Bailey lagde vægt på frimureriet er jo ingen hemmelighed. Men han går nok for langt, når han tillægger jøderne indflydelse på konstruktionen af Salomon's Tempel i sin bog "The Spirit of Freemasonry", page 38. I det hele taget er Foster Bailey's fremstilling af de forhold, som Idries Shah berører ovenfor mere vildledende end vejledende. Selv om visse frimurere vil lægge vægt på symbolikken i hans fremstilling i stedet, så savner hans fremstilling et sundt grundlag i forhold til vores nutid, da den er præget af kristen sprogbrug og ordvalg, uden at påpege mellemøstens meget vigtige rolle i frimureriet. Dette sker meget vigtigt også uden den nødvendige afstandtagen til Vatikanet i Rom, sådan som Mester K. H. retteligt gør det. Se yderligere her for H. P. Blavatsky's opfattelse af frimurerne og deres Salomon tempel (Se også fodnoten).


Jesuitternes Komplot har et bredt sigte

Den enkelte kan passende overveje, om dette er sandt i dag, og overveje hvorvidt Jesuitterne eller falske kristne for længst har søgt at infiltrere Teosofien med en ukorrekt kristen-præget lære, bl.a. ved at lægge vægt på den Kristne religion frem for andre. Alle søgende efter sandheden bør vide, at på Blavatsky's tid var følgende gældende.

Jeg tilføjer lige følgende fra H. P. Blavatsky's hånd om Frimurerne og Jesuitterne
"Det er interessant at notere sig at de fleste grupper, som bruger disse så som den Gamle og Accepterede Skotske Rite, the Rite of Avignon, the Order of the Temple, Fessler's Rite, the 'Grand Council of the Emperors of the East and West -- Sovereign Prince Masons,' etc., etc., er næsten alle børn af Ignatius Loyola's sønner. Baron Hundt, Chevalier Ramsay, Tschoudy, Zinnendorf, og utallige andre, som grundlagde graderne i disse riter, arbejdede under instruktion fra Jesuitternes General. Reden hvor disse høj-grader blev udklækket, og ingen frimurer rite er mere eller mindre fri fra deres ødelæggende indflydelse, var Jesuitter Universitetet i Clermont Paris." (af Charles Sotheran, 1877 - Fremlagt i H. P. Blavatsky's "Isis Unveiled", vol.2, p.390)
Kort fortalt på dansk og i mere nutidigt sprogbrug, så kan frimurernes højeste grader den dag i dag siges at være kraftigt præget af Jesuitternes lære. Vi husker desuden på at den efter manges mening ufejlbarlige Bibel placeres på Frimurer-logernes alter, og det hos langt de fleste af logerne den dag i dag. Det er ingen hemmelighed at der findes militante loger eller loger der ligner frimurernes. At en del akademiske lærde i dag så mener, at de højeste grader i frimureriet ikke stammer fra Clermont, kan den søgende passende tage op til overvejelse. Og den søgende kan i den forbindelse spørge sig selv hvorfor sandheden søges skjult. Spørgsmålet er om de skolelærde har ret eller H. P. Blavatsky har ret.


H. P. Blavatsky skrev om Jesuitternes Komplot
"....Det ville måske være bedre, hvis Jesuitterne gjorde sig tilfredse med at nedgøre Frimurerne og modsætte sig Teosofferne og Okkultisterne mens de bruger Protestanternes lærde som en 'kattepote'. Men, deres komplot har et større sigte, og omfatter en planlagt detaljeret omhyggelighed, som verden generelt ikke har nogen ide om. Alt gøres af dem for at bringe menneskehedes masser ind i en tilstand af passiv uvidenhed igen, hvilket de meget godt ved er den eneste metode, der kan hjælpe til indtagelsen af deres formål, som er Universel Despotisme." (Oversat fra engelsk fra følgende: THE LETTERS OF H. P. BLAVATSKY to A. P. SINNETT and OTHER MISCELLANEOUS LETTERS TRANSCRIBED, COMPILED, AND WITH AN INTRODUCTION By A. T. BARKER. First Published 1925)


Jeg ved godt, at mange holder af at teosofien skal søge at bygge bro eller at skabe "heart flow" og "gyldne cirkler" til andre religiøse og fredelige grupper. Men, det er kun godt så længe, at det ikke indebærer at man bygger bro på en måde, der forvrænger den teosofiske lære, så den nærmest bliver gift med "Jesuitterne" og deres militante magiske kristne grupper. Jeg behøver vel blot at henvise til "Forord" i denne artikel. Husk på at H. P. Blavatsky i sit værk Den Hemmelige Lære og i artikler gjorde opmærksom på at et indgående kendskab til læren om den teosofiske Metafysik og Atma-læren Atma-Vidya er en forudsætning for teosofisk arbejde med læren om mantraer, astrologi, og andre magiske grene af den teosofiske lære; (at være clairvoyant indebærer overhovedet ikke at man på nogen måde er i besiddelse af visdom og kløgt). Uden denne metafysiske forudsætning opfyldes risikerer den interesserede åndelige aspirant let at ende med at bedrive sort magi i stedet. Se eventuelt også H. P. Blavatsky's artikel "OCCULTISM VERSUS THE OCCULT ARTS" (engelsk udgave).

Når al den ovennævnte kritik af Alice A. Bailey er fremlagt, så skal det også kraftigt understreges, at Alice A. Bailey bøgerne stadig kan bruges af mange mennesker til gavn for deres åndelige udvikling. Den enkelte læser bør blot efter min opfattelse som et minimum være opmærksom på de punkter, som jeg har nævnt i denne artikel, samt på ikke at klynge sig for tæt til det døde bogstav. At betragte disse værker som det eneste Teosofiske alternativ i disse tider med kraftige militante spændinger mellem vesten og mellemøsten synes næppe at være en brugbar model. Det gælder også hvis man lytter til H. P. Blavatsky's meget viise ord, idet vi lige husker, at på H. P. Blavatsky's tid, var der yderst få bøger tilgængelige i vesten om Mellemøsten og om mellemøstens esoteriske lære, sufi-læren i dens ikke-dogmatiske udgave. Jeg vil understrege, at jeg ikke på nogen måde kan godkende Alice A. Bailey bøgerne som en lære, der er rettet til hele verden, sådan som Alice A. Bailey påstod det. Det er en lære, der kun kan siges at være rettet til et vestligt og kristen-præget publikum. Jeg vil anse det for at være yderst tvivlsomt at Mester Morya eller Mester Koot Hoomi vil anbefale dem som primære lærebøger til aspiranter i Mellemøsten.

Som en mere visionær mellemøstlig og mere nutidig modvægt til Alice A. Bailey bøgernes kristne sprogbrug og problematiske fremstilling kan en udmærket forfatter ved navn Idries Shah med et mere mellemøstligt sprogbrug anbefales. Det værste der kan ske ved at se Alice A. Bailey bøgerne med mellemøstlige øjne er vel, at den enkeltes egen indre Kristne farisær bliver rystet lidt på plads. Se her en kort biografi og et interview med Idries Shah, (Engelsk artikel).

Kommentarer er altid velkomne. Jeg ved, at en del læsere vil værge sig ved at være enige i ovennævnte fremlægning. Det gælder vel især de som har noget på spil i forhold til deres egen noget ømfindtlige personlighed, ære, snæversyn og endog magtsyge og andre forhold. Men, når de ret så subtile ukontrollerede emotioner og andre ikke-åndelige tilbøjeligheder har lagt sig, så vil disse læsere sikkert se sagen i et lidt andet lys end før de læste denne tekst.

Denne artikel bør til sidst stille spørgsmålene :
  • Findes der sådan noget som falske Teosoffer infiltreret med kristne tankegange?

  • Kan Alice A. Bailey tilhængerne både have en fysisk maskulin Messias frelser-skikkelse med Kristen fortegn som deres hovedlære, samtidig med at de påstår at gå ind for åndelig udvikling og H. P. Blavatsky's lære om at ende striden mellem verdens religioner?

(Sidst rettet, Maj. 2010)

af Morten Sufilight









 
 
Copyright © 2001 | M. Sufilight - global-theosophy@stofanet.dk