Global Theosophy

(Det findes i den anden Bog med Kommentarer og adresseres til Arhaterne.)

Den Al-Barmhjertige sagde: Velsignede er i, O Bhikshuer, glade er i som har forstået mysteriet om Væren og Ikke-Væren forklaret i Bas-pa [Dharma, Doktrinen], og har foretrukket den sidstnævnte, for I er sandelig mine Arhater. . . . Elefanten, som ser sin form afspejlet i søen, ser på den, og går så væk, og antager at det er en anden elefants virkelige krop, er klogere en mennesket som ser sit ansigt i strømmen, og ser på det, og siger, "her er Jeg . . .Jeg er Jeg"-for "Jeg'et," er hans Selv, det er ikke i verden med de tolv Nidânaer og omskifteligheder, men i den af Ikke-Væren, den eneste verden over Mâyâ's snarer. . . . Dette, alene, som hverken har årsag ej heller forfatter, som er selv-eksisterende, evig, langt over omskiftelighedernes rækkevidde, er det sande "Jeg" [Ego], Universets Selv. Nam-Kha's Univers siger: "Jeg er Sien-Chan verdenen";* de fire illusioner ler og svarer, "Sandelig ja." men, det rigtigt viise menneske véd at hverken mennesket, ej heller Universet som han passerer igennem som en flagrende skygge, er et rigtigt Univers mere end dugdråben som reflekterer en gnist af morgensolen er denne sol. . . . Der er tre ting, Bhikshuer, som er evigtvarende de samme, hvor på ingen omskifteligheder, ingen modifikationer nogensinde kan indvirke: disse er Loven, Nirvâna, og Rum,† og disse tre er Ét, fordi de første to er indeni den sidstnævnte, den sidstnævnte en Mâyâ, så længe som mennesket forbliver i den sanselige eksistens vandhvirvel. Man behøver ikke at få sin dødelige krop til at dø for at undgå begærets klør og andre passioner. Arhaten som observerer Bas-pa's syv skjulte forskrifter kan blive Dang-ma og Lha. ‡ Han kan høre . . . [Kwan-yin's],§ "hellige stemme" og finde sig selv

––––––––––
* Brahmâ's Univers (Sien-Chan; Nam-Kha) er Universel Illusion, eller vores fænomen verden.
† Âkâsa. Det er noget nær umuligt at fremlægge det mystiske ord "Tho-og" med noget andet udtryk end "Rum," og alligevel, med mindre det angives med vilje, så kan ingen ny betegnelse fremlægge det så godt for Okkultistens sind. Udtrykket "Aditi" oversættes også som "Rum," og der er en verden af mening i det.
‡ Dang-ma, en renset sjæl, og Lha, en frigjort ånd indeni en levende krop; en Adept eller Arhat. Ifølge den populære opfattelse i Tibet, er Lha en ulegemlig ånd, noget lig den Burmesiske Nat-blot højere.
§ Kwan-yin er et synonym, for oprindeligt bruges et andet udtryk, men betydningen er identisk. Det er Selvets guddommelige stemme, eller "Ånde-Stemmen" i mennesket, og det samme som Brâhmanernes Vâch...svara ("Stemme-guddommen"). I Kina, har de Buddhistiske ritualister degraderet dets betydning ved at antropomorficere
––––––––––

indeni hans Sangharama's* stille områder overført ind i Amitâbha Buddha.† Blivende ét med Anuttara Samyak Sambodhi,‡ kan han passere gennem alle seks verdener for Væren (Rupaloka) og nå ind i de første tre Arupa verdener.§ . . . han som lytter til min hemmelige lov, prædiket til mine udvalgte Arhater, vil med dens hjælp nå til viden om Selvet, og derved perfektion.

Det er på grund af den fuldstændige fejlagtige opfattelse af Østlig tænkning og på grund af uvidenhed om eksistensen af en Esoterisk nøgle til de ydre Buddhistiske fraser at Burnouf og andre store videnskabsfolk har udledt sådanne udsagn-også fastholdt af Vedântinere-at da "min krop ikke er krop" og "mit selv ikke er mit selv," så er Østlig psykologi kun er baseret på ikke-permanenthed. Cousin, der underviser i emnet, bringer for eksempel de følgende to udsagn for at bevise, med Burnouf's autoritet, at, i modsætning til Brâhmanismen, afviser Buddhismen det tænkende princips evighed. Disse er:

1. Tanke eller ånd|| - for evnen adskilles ikke fra emnet-fremstår kun med følelser og overlever det ikke.   2. Ånden kan ikke selv ligge bånd på sig selv, og ved at rette opmærksomhed mod sig selv uddrager det kun fra det overbevisningen om sin manglende evne til at se sig selv på anden måde end som successiv og forbigående.¶

––––––––––
den til en Gudinde med samme navn, med ettusinde hænder og øjne, og de kalder den Kwan-shai-yin-Bodhisat. Det er Socrates Buddhistiske "dæmon"-stemme.
* Sangharama er asketens sanctum sanctorum, en hule eller et hvilket som helst sted han vælger til sin meditation.
† Amitâbha Buddha er i denne forbindelse det "bundløse lys" ved hvilket den subjektive verdens ting opfattes.
‡ Esoterisk, "det uovertrufne barmhjertige og oplyste hjerte," sagt kollektivt om de "Perfekte," Jîvan-muktaerne.
§ Disse seks verdener-syv hos os-er Nat'ernes eller Åndernes verdener, hos de Burmesiske Buddhister, og Vedântisternes syv højere verdener.
|| To ting fuldstændig adskilt fra hinanden. "Evnen adskilles ikke" kun "fra emnet" på dette materielle plan, mens tanken genereret af vores fysiske hjerne, en som aldrig har indpræget sig selv på den åndelige modpart på samme tid, uanset det er gennem den sidstnævntes atrofi eller denne tankes iboende svaghed, kan aldrig overleve vores krop; så meget er sikkert.
¶ [Course of the History of Modern Philosophy by M. Victor Cousin, N.Y., D. Appleton & Co., 1854, Vol. I, p. 374 fn. i oversættelse af O.W. Wight.]
––––––––––

Alt dette refererer til den legemliggjorte Ånd, ikke det frigjorte Åndelige Selv som Mâyâ ikke mere har kontrol over. Ånd er ikke en krop; derfor har Orientalisterne gjort den til en "ingen-krop" og ingenting. Derfor proklamerer de at Buddhisterne er Nihilister, og Vedântinerne er tilhængere af en sekt hvor i den "Upersonlige [Gud] ved eksaminering viser sig at være en myte"; deres mål beskrives som

Den fuldstændige udryddelse af alle åndelige, mentale, og kropslige kræfter ved absorberingen ind i det Upersonlige.*

––––––––––
* Vedânta Sâra . . . oversat af Major G. A. Jacob i A Manual of Hindu Pantheism. [London, Trübner; Boston, Houghton, 1881.]
––––––––––