Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-L Forum - det ældste teosofiske forum på Internettet.)



Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar




AMITA BUDDHA, KWAN-SHAI-YIN, OG KWAN-YIN —

HVAD "DZYAN's BOG"

OG TSONG-KHA-PA's LAMA KLOSTRE SIGER
af H. P. Blavatsky
posthumt udgivet i Blavatskys Collected Writings, vol. XIV
(oversat og udgivet på dansk af Morten Nymann - september 2010)


Som et supplement til Kommentarerne er der mange hemmelige folioer om Buddhaernes og Bodhisattvaernes liv, og blandt disse er der en om Prins Gautama og en anden om Hans reinkarnation i Tsong-Kha-Pa. Denne store Tibetanske Reformator fra det fjortende århundrede, sagt at være en direkte inkarnation af Amita-Buddha, er grundlæggeren af den hemmelige Skole nær Shigatse, tilknyttet til Teshu-Lamaens private retreat. Det er ved ham at det regelmæssige system af Buddhistiske (Sang-gyas) Lama inkarnationer, eller inkarnationer af Sâkya-Thub-pa (Sâkyamuni) begyndte. Amida eller Amita-Buddha kaldes et mytisk væsen af forfatteren til Chinese Buddhism. Han taler om

Amida-Buddha (Ami-to Fo) en fantastisk personlighed, tilbedt flittigt-lige som Kwan-yin-bliver af de Nordlige Buddhister, men ukendt i Siam, Burma, og Ceylon.*


Meget sikkert. Alligevel er Amida-Buddha ikke en "mytisk" personage, fordi (a) "Amida" er Senzar udgaven af "Âdi"; "Âdi-Buddhi" og "Âdi-Buddha,"† som allerede vist, eksisterede tidsaldre tilbage som et Sanskrit udtryk for "Ur Sjæl" og "Visdom"; og (b) navnet blev tillagt Gautama Sâkyamuni, den sidste Buddha i Indien, fra det syvende århundrede, da Buddhismen blev introduceret til Tibet. "Amitâbha" (på Kinesisk, "Wu-liang-sheu") betyder bogstaveligt "Grænseløs Tidsalder," et synonym for "Ain-Soph," den "Gamle af Dage," og er et tilnavn som forbinder ham direkte med den Grænseløse Âdi-Buddha (ur og Universel Sjæl) hos Hinduerne, så vel som med Anima Mundi hos alle de gamle nationer i Europa og Kabalisternes Grænseløse og Uendelige. Hvis Amitâbha er en fiktion hos Tibetanerne, eller en ny form for Wu-liang-sheu, "fantastisk personlighed," sådan som forfatteren-compileren af Chinese Buddhism fortæller hans

—————
* Chinese Buddhism, p. 171, af Rev. J. Edkins.
† "Buddhi" er et Sanskrit udtryk for "diskrimination" eller intellekt (det sjette princip), og "Buddha" er "viis," "visdom," og også planeten Merkur. [Budha].
—————

læsere, så må "fablen" være en meget gammel en. For på en anden side siger han selv at tilføjelsen til kanonen, af bøger indeholdende

. . . legenderne om Kwan-yin og om den Vestlige Himmel med dets Buddha, Amitâbha, skete også før Rådet i Kashmir, lidt før begyndelsen af vores tidsregning.*


og han placerer

oprindelsen til de oprindelige Buddhistiske bøger som er almindelige hos de Nordlige og Sydlige Buddhister . . . . før 246 B.C.


Siden Tibetanerne først accepterede Buddhismen i det syvende århundrede A.D., hvor af kommer det så at de beskyldes for at opfinde Amita-Buddha? Bortset fra det, så kaldes Amitâbha for Od-pag-med i Tibet, hvilket viser at det ikke var navnet men den abstrakte ide som først accepteret om en ukendt, usynlig, og Upersonlig Kraft-yderligere taget fra den Hinduistiske "Âdi-Buddhi," og ikke fra den Kinesiske "Amitâbha."† Der er en stor forskel mellem den populære Od-pag-med (Amitâbha) som sidder på tronen i Devachan (Sukhâvatî), ifølge Mani Kah-’bum Skrifterne - de ældste historiske værk i Tibet, og den filosofiske abstraktion kaldet Amita-Buddha, navnet som nu angives for den jordiske Buddha, Gautama.

—————
* Denne besynderlige selvmodsigelse kan findes i Chinese Buddhism, pp. 171, 273-74. Den ærbødige forfatter forsikrer hans læsere om at "for de filosofiske Buddhister . . . er Amitâbha Yoshi Fo, og andre ikke andet end tegn på ideer" (p. 236). Meget sandt. Men sådan skulle alle andre guddoms navne også være det, så som Jehovah, Allah osv., og hvis de ganske enkelt ikke er "tegn på ideer" så vil det kun vise at de sind som modtager dem på anden vis ikke er "filosofiske"; det ville slet ikke kræve seriøse beviser på at der i virkeligheden er personlige, levende Guder med disse navne.
† Den Kinesiske Amitâbha (Wu-liang-sheu) og den Tibetanske Amitâbha (Od-pag-med) er nu blevet personlige Guder, regerende over og levende i Sukhâvatî's, eller Tushita's (Tibetanske: Devachan) himmelske region; mens Âdi-Buddha, hos den filosofiske Hindu, og den filosofiske Kinesers og Tibetaners Amita-Buddha, er navne for universelle, ur ideer.



Tashi Lhunpo Klosteret i Shigatse, år 1904

Tashi Lhunpo Klosteret i Shigatse, år 1904









 
Copyright © 2001 | M. Nymann - wisdomtheosophy@outlook.dk