|
Global Theosophy |
Global Theosophy *******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-talk-Heart Forum) |
|||||||||
|
|
||||||||||
|
En privat hjemmeside om
|
Den internationale krise og Teosofi
af Morten Sufilight d. 22. september 2001
(Dette er en forkortet udgave af en tidligere artikel)
Den
nuværende internationale krise berører alle i denne tid. Men, for en
eftertænksom esoterisk teosof, så kan krisen betragtes som et led i
menneskehedens evolution - eller måske mere præcist menneskehedens vej
hen imod åndelig udvikling og dens virkeliggørelse.
Menneskeheden er utvivlsomt ret nær et paradigmeskifte eller en større grundlæggende ændring af samfundsstrukturens virkemåde. En sådan ændring må nødvendigvis komme, når man lever i et informationssamfund og når politikerne og forskellige landes ledende kræfter skal tage stilling til de vigtige, etiske problemer, som menneskeheden står overfor. Denne ændring vil med stor sikkerhed indebære, at ordet 'religion' som sådan vil få en langt større betydning i hverdagsmenneskets bevidsthed. Det samme gælder områder, der allerede nu er vigtige, så som miljøvenlighed, gensplejsning, fred, dialog og samarbejde, anti-racisme, og kønnenes ligestilling m.m. Afstanden mellem den betydning religionerne tillægges og de nuværende tendenser til humanistisk politik i vesten og endda rent globalt planetarisk vil hastigt mindskes i vores alles informationssamfunds smeltedigel - med hurtige transportmidler, Internet og sattelit-tv m.m. En sådan samfundsændring eller et sådant paradigmeskifte vil komme forholdsvist gradvist - måske lidt ligesom Internettet og sattelit-tv'et. Men, det er også vigtigt at have for øje at massekommunikation ændrer vores lille fysiske verden på en hurtigere måde end før hen i historien. Politik er i denne tid en vigtig faktor mht. samfundsudviklingen og det kommende paradigmeskifte eller de kommende samfundsændringer. De nok vigtigste politiske ændringer sker i dag i de Forenede Nationer eller FN; det internationale politiske organ, som blev dannet i 1945 evt. som en direkte følge af Den Anden Verdenskrig, samt den frygtelige brug af atomvåben. FN's grundlæggende formål med at eksistere er at skabe fred i verden. På trods af dette er denne fred endnu ikke blevet helt og komplet etableret. I forbindelse med den nuværende internationale krise kan man passende fremhæve nogle af de vigtige punkter mht. emnet terrorisme, som vedrører de Forenede Nationer i denne tid, september 2001 evt. Terror, terrorisme og menneskeheden Noget af det grundlæggende i sagen om terrorisme - er - hvad der sker i FN lige nu mht. dette emne kaldet 'terrorisme'. Vigtigt er her især: a) Indiens forholdsvis nye forslag til en konvention imod terrorisme. b) Ruslands også lidt nye forslag til en konvention imod atomvåben-terrorisme. Disse forhold vil blive behandlet i FN i de nærmeste dage. Flere definitioner af terror og terrorisme Og meget vigtigt er også hvilken definition er gældende mht. selve ordet 'terrorisme' i FN-regi. En sådan fastlagt definition vedtaget enstemmigt i en konvention i FN findes officielt set ikke endnu. Dvs., vesten har ofte en definition af ordet 'terrorisme', i den grundlæggende betydning af korte mindre voldelige angreb udført af en mindre gruppe eller et mindre land mod en anden gruppe, og især et land. - Muslimen der f.eks. fører hellig krig (voldelig eller på anden mere fredelig måde) imod kulturimperialismen, (dvs. fri sex, narko, alkohol, Hollywoods voldsfilm eller blot film/billeder etc.), og søger at redde sjæle i eget land fra at antage en amerikansk livsstil, har en anden definition, - nemlig f.eks. at eksport af amerikansk livsstil er lig med terrorisme. Andre er af den opfattelse at vestens rigdom (læs især: fødevarer) og mangel på hjælp til fattige er en slags terrorisme. Teosofien og terroren Mht. ovennævnte to punkter 1. og 2. er altså ikke alle enige i FN mht. hvad man skal gøre. Vi teosoffer tager som altid afstand fra vold og korruption. Men f.eks. Bhagavad Gita siger at hvis den ikke kan undgås, så kan det komme på tale, og så er motivet altid åndeligt og handlingerne sker af medfølelse. Men, og det bør understreges, at dette afhænger vigtigt også af menneskehedens karma og evolutionsstadiet osv. Men, en krig som sådan hører nu fortiden til i menneskehedens evolution. I denne tid synes en større krig bestemt ikke at være nødvendig mere - og den kan forholdsvis let undgås, hvis vi mennesker, (herunder de ledende personligheder), blot tænkte os noget mere om før vi handler eller siger uoverlagte ord. Husk på mennesker eller væsener med onde hensigter er alle underlagt karma eller Guddommens retfærdighed. Og selv velmenende mennesker har også karma. Det er kun Guddommen selv, som er ubeskrivelig, der er totalt fri for karma eller ligevægtens lov. For selv galakser er underlagt karma. Må ordet FRED klart og tydeligt stå tegnet med lysende bogstaver i din bevidsthed. af Morten Sufilight
|
|||||||||
|
|
|
Copyright © 2001 | M. Sufilight - global-theosophy@stofanet.dk
|
||||||