Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-talk-Heart Forum)

 


Forside
Artikler
Nyheder
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar




Den esoterisk lære


Den esoteriske lære har igennem flere årtier været af større eller mindre betydning for en række af mennesker både internationalt og nationalt - her i Danmark. Den esoteriske lære kan uden tvivl siges at have sine rødder i blandt andet Teosofien - og det der populært kaldes - visdomslæren - den ældgamle lære gennem alle tider. Den kaldes også for visdoms-religion. Men, der er ikke tale om nogen religion eller sekt, da den esoteriske lære - er selve livets lære - sandheden om livet pr. definition. Og hvis der ikke tales om sandheden, så kan der heller ikke tales som den esoteriske lære. Den esoteriske lære er nødvendigvis indbegrebet af sandhed - ligesom den er indbegrebet af visdom og livet selv.

Mange forbinder den esoteriske lære med Alice A. Bailey, der er forfatter til de i visse kredse populære Bailey-bøger. Disse bøger, mindst 24 i alt, siges at være skrevet i et nært samarbejde med en såkaldt Mester en indviet ved navn D.K.

Disse bøger omtaler, som nogle af de første i historisk tid, det som flere indenfor New Age kalder Vandmandens Tidsalder, den nye tid, New Age. Denne nye tid indebærer at menneskeheden vil opleve at livet vil forandres, og at et åndeligt samfund vil fremstå, et samfund, hvor der ikke mere er krig, og hvor mennesket lærer om åndelig udvikling, visdom, medfølelse, højere bevidsthedsniveauer - og hvad gode karakteregenskaber er og flere andre forhold.

Det er vigtigt at være klar over at den esoteriske lære ikke er lig med New Age, sådan som dette ord opfattes eller defineres af de fleste mennesker i denne tid.
Den esoteriske lære beskæftiger sig ikke med tvivlsom psykisme eller tvivlsomme alternative behandlinger og tvivlsomme økonomiske transaktioner m.m.
Den esoteriske lære beskæftiger sig med - visdom - med det esoteriske, det som ligger udenfor almindelig menneskelig indsigt. Den esoteriske lære er det samme som teosofi, visdoms-religion, hvis betydningen af ordet er forstået korrekt. Alice A. Baileys bøger beskæftiger sig med dette.

Men, at påstå, at denne nye tid vil indtones, som en revolution eller på en afskyelig hårdhændet måde, som vil indebære at mange ulykkelige skæbner vil dannes, må konstateres som en fejlagtig opfattelse ifølge disse fyldige bøger af Alice A. Bailey.

Den nye tid vil, hvis den skal have værdi også værdsætte de læresætninger der er fyldt med visdom hos alverdens nuværende Verdensreligioner i deres moralske og fredselskende udgaver - herunder Jødedommen, Kristendommen, Islam, Hinduismen, Buddhismen, og Zarathustrismen m.m. Ingen gruppe af lærebøger vil med sit sprogbrrug favorisere den ene religion frem for de andre, da det er syntesen af visdom i disse, samt udviklingen af nye tankemønstre og nedbrydelse af kulturelle barrierer hos den enkelte der er væsentlig.
Men, de dele af de pågældende Verdensreligioner, som fornægter at mennesket kan være mod andre, som det er imod sig selv, som fornægter visdom og muligheden for at kunne blive et godt menneske, der er god imod sine fjender m.m. de vil i den nye tid blive afvist, som ubrugelige i en verden, der tørster efter fred, medmenneskelighed og respekt for alt liv.

Jeg som skriver dette, påstår, at denne nye tid er i færd med at blive indtonet.
Menneskeheden er nu i færd med at afvise terrorismens uvæsen. Måden og metoden er endnu ikke den rette hos alle mennesker. Ikke-vold vil altid være vejen frem.

Vold avler vold. Ufred avler ufred. Hvis du slår mig og jeg slår tilbage - og du slår igen, og vi forsætter med at slå hinanden - så vil vi kunne fortsætte i en uendelighed - og der vil aldrig blive fred. På et eller andet tidspunkt, må der være en som kommer til fornuft, og som holder op med at slå, så der kan blive fred i verden.
Det er lige netop det som den esoteriske lære påstår vil ske. Mørke kan ikke fjerne mørke kun lys kan. Vold kan ikke fjerne vold - kun ikke-vold kan.

Vi mennesker må vælge om vi vil blive ved med at leve et liv som dyr og slå ikke kun dyr ihjel, men også vores egen art. En ko, en hest og en hjort er fredelige vegetarer og ikke så aggressive. Dem kunne vi lære noget af.

af Morten Sufilight






 
 
Copyright © 2001 | M. Sufilight - global-theosophy@stofanet.dk