Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-L Forum - det ældste teosofiske forum på Internettet.)



Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar




Hvad betyder et Navn?

Hvorfor Tidsskriftet kaldes "Lucifer:"

[Lucifer, Vol. I, No. 1, September, 1887, pp. 1-7]
AF H. P. Blavatsky

Oversat af Morten Nymann - November 2015
DETTE ER EN FORELØBIG UDGAVE


Hvad betyder et navn? Meget ofte er der mere i det end den profane er forberedt på at forstå, eller den lærde mystiker på at forklare. Det er en usynlig, hemmelig, men meget potentiel indflydelse som selve dette navn bærer med sig og "efterlader hvor det går." Carlyle mente at "der er meget, nej, næsten alt, i navne." "Kunne jeg udfolde indflydelsen fra navne, som er de mest vigtige af alle klædninger, så var jeg en ny stor Hermes," skriver han.
Navnet eller titlen på et tidsskrift påbegyndt med et bestemt formål, er, derfor, altovervejende vigtigt; for det er, sandelig, det usynlige sædekorn, som vil enten gro "for at blive et alt-overskyggende træ," hvis frugter naturen af resultaterne forårsaget af det omtalte formål må afhænge af, ellers vil træet visne eller dø. Disse betragtninger viser at navnet for det nuværende tidsskrift — som er ret så tvetydigt for de ortodokse Kristne ører — ikke skyldes nogen skødesløs udvælgelse, men opstod som konsekvens af megen tænkning over dets egnethed, og blev antaget som det bedste symbol med henblik på at udtrykke dette formål og resultaterne som haves for øje.

Nu, er det første og mest vigtige, hvis ikke hele formålet med tidsskriftet, udtrykt i linjen fra 1'te Korinter Epistel, på dens overskrift. Det er for at bringe lys til "skjulte ting i mørket" (iv.5); at vise ting og navne, mennesker og deres handlinger og skikke, i deres sande aspekt og deres oprindelige virkelige mening; det er endelig at bekæmpe fordomme, hykleri og forfalskninger i enhver nation, i enhver klasse i Samfundet, lige som i ethvert område i livet. Opgaven er en møjsommelig en, men er hverken upraktisk ej heller nytteløs, selv endda som et eksperiment.

Således, med hensyn til et forsøg af denne natur, kunne ingen bedre overskrift være fundet end den udvalgte. "Lucifer" er den blege morgen-stjerne, forløberen for den fulde flamme fra middags-solen — "Eosphorosen" hos Grækerne. Den skinner frygtsomt ved daggry for at samle kræfterne og blænde øjet efter solnedgang som sin egen bror "Hesperos" - den strålende aften stjerne eller planeten Venus. Intet bedre symbol findes med henblik på det foreslåede arbejde — med henblik på at kaste en stråle af sandhed på alt der skjules af mørket af fordomme, på grund af sociale eller religiøse fejl opfattelser; især ved den idiotiske rutine i livet, som, når at en bestemt handling, en ting, et navn, er blevet stemplet af løgnagtige opfindelser, uanset hvor uretfærdige, får såkaldte respektable mennesker til at vende sig væk rystende, nægtende at se på det fra andre aspekter end det sanktioneret af den offentlige mening. En sådan bestræbelse på, således at tvinge svage hjerter til at se sandheden lige i øjnene, hjælpes mest virkningsfuldt på vej ved en titel, der tilhører den kategori af mærkevare navne.

Fromt inklinerede læsere kan argumentere at "Lucifer" er godtaget af alle kirkerne som en af mange navne på Djævlen. Ifølge Milton's superbe fiktion, er Lucifer Satan, den "oprørske" engel, Gud's og menneskets fjende. Hvis man analyserer hans oprør, så vil det imidlertid blive fundet at være af ikke nogen værre natur end hævdelsen af fri-vilje og uafhængig tænkning, som om Lucifer var blevet født i det XIX'ende århundrede. Dette til tilnavn på "oprører," er en teologisk bagvaskelse på lige fod med andre bagvaskelser af Gud hos Predestinarianisterne, hvor man gør guddommen til en "Almægtig" fjende værre end den "oprørske" Ånd selv; "en allestedsnærværende Djævel der kræver ar blive "givet kompliment" som al-nådig når han udøver den mest fjendtlige grusomhed," sådan som angivet af James A. Cotter Morrison. Både den dekreterende og forudbestemmende fjende-Gud, og hans underordnede agent er af menneskelig opfindelse; de er to af de mest moralsk frastødende og skrækkelige teologiske dogmer fra lys-hadende munkes mareridt de nogensinde har opfundet ud af deres urene fantasier.

De daterer sig fra Middelalderen, perioden med mental formørkelse, i løbet af hvilken de fleste nuværende fordomme og overtroiskheder var blevet påtvunget det menneskelige sind ved podning, så de er blevet næsten uudryddelige i nogle tilfælde, hvor en af dem er den nuværende fordom som debatteres.

Så dybt rodfæstet, er denne forudfattethed og afsky sandelig overfor navnet Lucifer - som betyder intet andet end "lys-bringer" (fra lux, lucis, "lys" og ferre, "at bringe")* — selv blandt de uddannede klasser, at redaktørerne ved at antage det som overskrift af deres tidsskrift har udsigt til en lang strid med offentlige fordomme foran dem. Så absurd og tåbelig er den fordom, sandelig, at ingen har syntes at have spurgt sig selv, hvordan Satan fremkom til at blive kaldt en lys-bringer, med mindre sølv-strålerne fra morgen-stjernen på nogen måde kan antyde lysblændingen fra de infernalske flammer. Det er ganske enkelt, som Henderson viste, "en af de grove perversioner af hellig skrift som som ekstensivt indeholder - en disposition til at blive influeret af lyd snarere end fornuft, og en adlydende tro på modtaget fortolkning" — som ikke helt er en af vores nuværende tidsaldres svagheder. Ikke desto mindre er fordommen der, til vores lands skam.

Dette kan ikke afhjælpes. De to redaktører ville anse dem selv for at være kujoner i deres egne øjne, som forrædere overfor enhver ånd i det foreslåede skrift, hvis de skulle bøje sig og råbe opgivet overfor faren. Hvis man vil bekæmpe fordomme, og børste overtroens og materialismens grimme spindevæv ligeligt væk fra vores forfædres mest noble idealer, så må man være forberedt på opposition. "Reformatorens og innovatorens krone er en krone med torne", så sandelig. Hvis man ville redde Sandhed i hele hendes kyske nøgenhed fra den næsten bundløse brønd, hvor i hun er blevet kastet af uærlighed og hyklerisk anstændighed, så skulle man ikke tøve med at nedstige til denne brønds mørke,

_______
* "Det var Gregory den Store som var den første til at tillægge denne passage fra Esajas, "Hvor er du faldet fra himlen, Lucifer, søn af morgenen," osv., til Satan, og lige siden har den dristige metafor fra profeten, som når alt kommer til alt, kun refererede til en Assyrisk konge skadelig for Israelitterne, været tillagt som Djævelen."
_______


gabende hul. Uanset hvor ondartet de blinde flagermus — dvælerne i mørket, og haderne af lys — i deres dystre boliger måtte behandle indtrængeren, med mindre man er den første til at vise ånden og modet man prædiker til andre, så må man blive retfærdigt anset for at være en hykler og en svigter af ens egne principper. Næppe var titlen blevet nået til enighed om, da de første forudanelser fremkom i horisonten af, hvad der var i vente for os, i spørgsmålet om oppositionen der kunne opleves på grund af den valgte titel. En af redaktørerne modtog og optegnede nogle krydrede protester. De scener, der følger, er skitser fra virkeligheden."
(Resten af artiklen er ikke oversat, og vil efter hensigten fremkomme senere, hvis tiden tillader det.)









 
Copyright © 2001 | M. Nymann - wisdomtheosophy@outlook.dk