Denne artikel beskæftiger sig med New Age og de mange erklærede håndlæsere, søndags-healere, fredags-clairvoyante, regressions-terapeuter, diverse Krystalkugle-folk og andre som under andre betengelser også kaldes: Guruer. Den omtalte mulige førende eksponent indenfor teosofien vil være unavngiven og angives som en hypotetisk mulighed. Det følgende kan selvfølgelig misforstås. Men vær sikker på, at det er skrevet for om muligt at kunne hjælpe de enkelte mennesker i deres søgen efter Sandheden om livet.



En Teosofisk opfattelse af New Age Guruer og "esoteriske" undervisere

Hvis man spørger en af de påståede førende teosoffer eller eksponenter indenfor Visdomslæren gennem alle tider om dette ovenfor nævnte emne, så kunne følgende betragtninger være interessante at tage op til nærmere eftertanke og kontemplation.

Den påstået fremtrædende eksponent indenfor visdomslæren afviser at blive Guru i Vesten selv om mange religiøse sekter springer frem som paddehatte i de vestlige lande i denne tid. Årsagen til at de fremtrædende Indviede holder sig i baggrunden fremgår blandt andet af følgende.

Der er mange grunde lyder svaret. Men, hvis vi taler om læreren, der har disciple, så er det fordi jeg ikke føler noget behov for et beundrende publikum, der skal fortælle mig hvor vidunderlig jeg er eller som skal gøre hvad jeg siger. Jeg mener, at guruen har behov for sine disciple. Hvis han eller hun tilstrækkeligt fik udlevet sit begær efter at være en stor kanon eller sin følelse af hellighed eller sit ønske om at andre skulle være afhængig af ham/hende, så ville vedkommende ikke være en Guru eller esoterisk underviser osv.

Alt dette fik jeg hurtigt ud af mit system og, i overensstemmelse med visdomslærens tradition, så tror jeg at de som ikke ønsker at undervise andre, er de som kan og bør. Vesten er stadig ophængt af et religiøst Kald og har endnu ikke opdaget dette. Her er den eneste anerkendte Udøver en tvangspræget en. I Østen tror vi på, at en person som ikke kan lade være med at gøre en bestemt ting, ikke nødvendigvis er den bedste til at udføre den. En kompulsiv eller besat bager kan bage meget dårlige kager.

Der er ofte tale om et emotionelt behov hos en sådan person, for at være esoterisk underviser eller Guru osv. Og dette frembringer ikke nødvendigvis den bedste af slagsen. Vis et almindeligt menneske en sådan besat person og han vil tro at du har vist ham en dedikeret og vidunderlig person - såfremt han deler hans tro eller tankesystem. Hvis, han ikke gør det, så vil han selvfølgelig anse den besatte for at være ond. Visdomslæren anser dette for at være en letkøbt og usand holdning. Og hvis der er en vedholdende ting indenfor Visdomslæren og teosofien, så er det at mennesket bør være i verden, men ikke af verden. Der er ingen rolle til en præste-konge eller guru.

Nu kunne man ledes til at tro, at den ledende eksponent indenfor visdomslæren har en negativ opfattelse af alle Guruer. Men det er ikke tilfældet. Guruens eller den esoteriske undervisers tilhængere har behov for deres Guru lige så meget som Guruen har behov for sine tilhængere. Jeg anser det bare ikke for at være en religiøs operation. Jeg anser Guruen og den Esoteriske Underviser for at være en slags psykoterapeut. I bedste fald, så holder han folk i ro og polariseret omkring ham og giver dem en slags mening med livet.

Nogle vil sige, at Benzodiazepiner (Nervemedicin) kan gøre det samme. Men, derfor bør vi ikke nødvendigvis være imod det Guruen gør. Hvorfor skal der ikke være plads til det vi kan kalde "nabo-psykoterapi" - den lokale stamme, der passer på sine egne? Men, hvorfor det skal kaldes en åndelig aktivitet forbløffer mig.

Man kan ikke undgå at få den følelse at ikke alle Guruer prøver på at tjene deres medmennesker. Og, ja nogle er ærligt talt fupmagere og falske. Og de prøver ikke en gang at skjule det for mig. De tror også jeg er en af dem. Så når vi mødes, så starter de de mest forstyrrede samtaler. De vil vide hvordan jeg skaffer mig penge, hvordan jeg kontrollerer folk, og så videre. - I en vis forstand kan man sige de ønsker at udveksle hemmeligheder, selv det måske er at gå for langt. De føler sig sikre i større antal. De føler rent faktisk, at der er noget galt med det de gør, og de føler sig bedre tilpas hvis de taler med nogen andre, som gør det. Jeg fortæller dem altid, at det ville være meget bedre hvis de ville smide Guru-rollen væk i deres egne tanker - eller deres "prominente" holdning væk, herunder Universitets-titlen - og samtidig forstod at de udfører god social service.

Reaktionerne på det er forskellige. Nogle gange ler de og andre gange græder de. Det generelle indtryk er at en af os tager fejl. Fordi jeg udøver ikke den samme slags "støj" som de gør, så tror de enten at jeg er en idiot eller at jeg er i færd med at opstarte en ny form for bondefangeri. Måske har jeg opdaget en ny fidus.

Man kan være overrasket over, at Guruerne og de "Esoteriske" undervisere fortæller mig deres hemmeligheder så frit som de gør. Men, hvis man blot undlader at fralægge sig den Østlige teknik med at lade som om at man er interesseret i hvad en anden person siger, og endda lader som om at man er på hans side, så går det fint. Jeg er derfor i stand til at få Guruer til at fortælle og åbne op i en grad som en Vesterlænding ikke normalt kan, på grund af hans - samvittighed. En Vesterlændning vil ikke lade visse ting være uimodsagt og ville ikke så at sige "snyde" en anden person. Derfor finder han eller hun ikke ud af sandheden.

Og det er på tide, at nogen tog låget af guru-fidusen. Og da jeg ikke har noget at tabe, så kan jeg vel lige så godt være én af dem. Hos mange af disse Guruer kan det ofte koges ned til et slags "os og dem" forhold mellem Østen og Vesten. Guruer fra Indien plejede at stoppe op på deres vej til USA og deres holdning var generelt den: Lad os blanke Vesterlændingene af. De koloniserede os, og nu vil vi tage penge fra dem. Jeg har hørt om den slags endda fra folk med et upåklageligt åndeligt omdømme i Indien. Det er vel forståeligt at den slags sker på baggrund af historiske forhold og vestlig udnyttelse. Men, at kalde det en åndelig aktivitet benægter jeg og andre. Jeg vil sige til dem: Makker du er i hævn-branchen og det er en anden branche end mig. - Der er altid grupper som er villige til at forhandle med mig og som ønsker at citere mig eller bruge mit navn. I et tilfælde fortalte en fyr med dyr forretnings-habit og pastel-skjorte mig: "Du kan beholde Norden, men rør ikke USA, for det er vores." Jeg havde en frygtelig vision af Cosa Nostre (Mafiaen). Forskellen var at Guruens tilhængere kyssede hans fødder.

Guruer dukker op overalt og ofte med et massivt følge. Et såkaldt åndeligt 14-årigt vidunderbarn kan f.eks. fylde en større sportshal. At samle masserne er det lette. En guru kan tiltrække en menneskemængde på en million i Indien, men kun få i mængden tager ham seriøst. De får det så at sige ind med modermælken. Denne kultur er ikke blevet podet imod Guruer. Jeg er ikke imponeret af naive Vestlige reaktioner overfor Guruer. Hvis du kan vise en Guru som kan gøre det samme i Indien som i Vesten, så vil jeg være mere overrasket.



Teosofi og Visdomslære - esoteriske betragtninger

Men før jeg går videre, så bør jeg vel afklare hvad vi mener Visdomslære eller teosofi er? Det er det mest indlysende af alle spørgsmål og for os det mest vanskelige at svare på. Men, et svar bør forsøges. Visdomslære er en oplevelse af livet gennem en metode der beskæftiger sig med livs relationer og menneskelige relationer. Denne metode er baseret på en forståelse af mennesket, som giver én rådighed over midler til at organisere ens relationer og ens læresystem. Så i stedet for at sige at Visdomslære eller teosofi er et tankesystem hvor man tror på visse ting og ikke tror på andre, så siger vi at Visdoms-oplevelsen den teosofiske oplevelse bør provokeres i mennesket. Når den først er provokeret, så bliver den hans eller hendes ejendom, lige som en person mestrer en videnskab.

Man kunne derfor påstå at vi har flere millioner af forklaringer på denne tankegang, hvis der var lige så mange læsere af min påstand. Men i virkeligheden vil det ikke ske på den måde. Vi gør nemlig fremskridt via en metode som kan kaldes "Sprednings-teknikken", eller Design og Udmåling. Jeg har for eksempel forskellige steder skrevet en del artikler og ord osv. som fremlægger mange former indenfor visdomslæren. Dette materiale dækker mange forskellige tendenser i mange mennesker, og de er i stand til at knyttet sig til nogen aspekter af det.

En af metoderne vi bruger er som følger. Antag at vi samler en gruppe på 20 personer sammen som er ovre stadiet hvor de ikke længere forventer at vi giver dem mirakler, stimuleringer og opmærksomhed. Vi sætter dem sammen i et lokale og giver dem f.eks. 20 til 30 korte esoteriske og f.eks. mytologiske allegorier (Se blandt andet The Secret Doctrine af H. P. Blavatsky), og beder dem fortælle os hvad de ser i disse historier, hvad de kan lide, og hvad de ikke kan lide. Historierne opererer først som en fra-sorteringsproces. De frasorterer både de meget kloge folk, som behøver psykoterapi og som kun er kommet for at kugle dig ned, og de folk som er kommet for at tilbede.

I ansvarlige teosofiske eller esoteriske grupper, forsøger ingen på at håndtere knurrere og tilbedere, de bliver meget høfligt adskilt fra de andre. De behøver noget andet først. Og det de behøver tilbydes i rigt mål utallige andre steder i det såkaldte åndelige marked. Der er ingen grund til, at de skal bekymre os. Som det næste begynder vi at arbejde med de folk som er tilbage. For at gøre dette, så må vi køle tingene ned. Vi bør ikke have en 'spooky' atmosfære, mærkelige klæder, gong-gonger eller intoneringer. De nye studerende reagerer generelt på allegorierne enten sådan som de tror at du ønsker de skal reagere eller sådan som deres baggrund fortæller dem at de bør reagere. Når, de først blive klar over, at der ikke gives præmier for korrekte svar, så begynder de at forstå at deres fortidige konditionerede eller vanemæssige adfærd bestemmer den måde de opfatter materialet i allegorierne på.

En anden brug af allegorierne er at tilvejebringe en beskyttet situation hvor folk kan blive klar over graden af deres konditionerede adfærd i deres almindelige liv. Den tredie brug kommer senere, lidt lige som når du får olien op til overfladen i en olieboring ved at brænde gasserne af. Efter at vi har brændt den konditionerede adfærd af, så begynder vi at få fuldstændig nye fortolkninger og reaktioner på allegorierne. Til sidst, når den studerende bliver mindre emotionel, så kan vi begynde at beskæftige os med det rigtige menneske, og ikke den kulturelle "kunstgenstand" som samfundet har lavet ham eller hende om til.

Processens varighed kan være lang eller kort. Det er ret vanskeligt at forudsige, med mindre du er vældig synsk. Med nogle mennesker er det en øjeblikkelig proces; med andre, tager det uger eller måneder. Og andre bliver trætte og siger op fordi de som gode forbrugere af forbrugersamfundet, så begærer de noget at fortære og vi giver dem det ikke.



En Teosofisk opfattelse af konditioneret adfærd og esoterisk psykologi

Men, sandheden er jo imidlertid også, at vi alle har en konditioneret adfærd fra fødslen af. Spørgsmålet er så om vi overhovedet kan undgå konditoneret adfærd? - Sandheden er, at vi ikke kan leve i verden uden at blive konditioneret i vores adfærd. Selv kontrollen med ens blære eller stemmebånd er konditioneret. Det er derfor ret absurd at tale om ikke-konditionerede eller af-konditionerede mennesker. Men, det er muligt at se at hvorfor konditioneret adfærd finder sted og hvorfor en persons livsholdning bliver over-forenklet.

Ingen prøver på at fjerne konditioneret adfærd, blot at beskrive den, for at gøre det muligt at forandre den, og også at se hvor den har behov for at operere, og hvor ikke. En slags sekundær personlighed, "det lavere selv", tager over når menneskets følelser ikke er korrekt afbalanceret. Dette selv, som han antager som sit rigtige selv, er rent faktisk et miks af emotionelle impulser og forskellige brudstykker af konditioneret adfærd. Som en konsekvens af teosofiske oplevelser, kan folk se tingene som en del af dem selv som kun kan beskrives om ikke konditioneret, i stedet for at se tingene gennem et filter af konditioneret adfærd plus emotionelle reaktioner - et filter som konstant afviser visse stimuli. - Det jeg siger er, at når man bliver bevidst om at man er konditioneret, så kan man operere udenfor det. Man kan sige: Hvorfor tror jeg på det her? Okay, det er måske fordi...osv. Således er man allerede halvvejs på vej til at blive frigjort fra sin konditionering - eller i det mindste på vej hen imod at holde den under kontrol. De folk som siger, at vi bør smadre konditionering overforenkler tingene.

Psykologer har igennem flere år udført eksperimenter af forskellige slags, som henhører under dette forhold. Et psykologisk eksperiment går ud på, at man via et redskab gav en person to billeder, ét til hvert øje. Det ene billede var f.eks. af en fodboldspiller, det andet af en indisk yogi. De fleste Vesterlændinge så fodboldspilleren og de fleste Indere så Yogien. Vi siger at visdomslærens tankegang er i stand til at afhjælpe dette forhold, så Vesterlændingene bliver i stand til at se den indiske yogi, og Inderne bliver i stand til at se fodboldspilleren. - Mange allegorier prøver at vise dette forhold. Som læser har du en tendens til at identificere dig med en af folkene i allegorien eller historien. Når en af dem opfører sig på en uventet måde, så giver det dig et slags stød eller påvirkning, så du bliver nødt til at se vedkommende med andre øjne.

Mange folk har forskellige opfattelser af hvad visdomslæren er, indebærer eller kan indebære. Vi er meget vigtigt af den opfattelse at visdomslæren ikke er bundet af kulturelle forhold eller kulturelle snæversyn og konditionering heraf. Visdomslæren er derfor heller ikke bundet af bestemte selektive ordvalg fra en bestemt kultur. Visdomslæren har eksisteret i årtusinder og siden tidernes begyndelse. Visdomslæren siger at alt liv er evolution ellers ville det ikke eksistere. Visdomslæren påstår at alle religioner (bortset fra falske) rummer en kerne af visdomslære i deres oprindelige udgaver. Denne visdomslære har de fælles med andre religioner. Visdomslærens teosoffer har beskæftiget sig med alle anerkendte religioner: Buddhismen, Hinduismen, Islam, Kristendommen, Vedanta osv. Visdomslærens teosoffer er i religionen, men ikke af den.

Visdomslæren forholder sig til åndelige oplevelser eller ekstatiske oplevelser med stor forsigtighed. De tillader ikke at en person gennemgår åndelige øvelser med mindre de er overbevist om at han/hun kan gennemgå dem uden skade og sætte pris på dem uden at blive vildledt. Ekstatiske oplevelser har sin plads på bestemte tidspunkter på bestemte stadier af udvikling - i forbindelse med en bestemt slags træning. Den ekstatiske oplevelse er ikke absolut nødvendig. Den er blot en metode der hjælper mennesket til at blive klar over sit potentiale. - Visdomslærens teosoffer anser den ekstatiske oplevelse for at være den laveste form for avanceret viden.



En Teosofisk og esoterisk opfattelse af forskning i ESP og Clairvoyance

Visdomslæren anser sådan noget som ekstra sanser (Telepati, Clairvoyance, Forudviden osv.) for at være intet andet end et bi-produkt af åndelig udvikling eller transformation. Lad mig bruge et analogisk eksempel. Hvis jeg trænede til at blive en professionel atlet og hver dag gik ud og tog mig en løbetur, så ville jeg blive i stand til at løbe hurtigere og hurtigere og med mindre træthed. Jeg vil opleve, at mit ansigtstræk, mit blod-kredsløb og min fordøjelse ville være forbedret. Men, disse forhold interesser mig ikke; de er kun bi-produkter af min løben. Jeg har et andet formål. Når folk som jeg er associeret med bliver overvældet af ESP Fænomener, så anbefaler jeg dem altid at ophøre med det, fordi deres formål ligger et andet sted. Vi kan sige, at de bør udvikle deres potentiale; og ikke forsøge på at læse folks tanker eller flytte rundt med objekter via telekinese.

I dag forskes der meget i Parapsykologi og ekstra sanser på universiteter i en gode del forskellige lande og til dels hemmeligt indenfor uofficiel forskning i visse lande. Videnskaben som vi officielt kender den vil blive nødt til at forandre sig før den vil anerkende at ekstra sanser er en realitet. Senere vil folk begynde at acceptere dette forhold og nogle vil som altid vide besked. - Som tingene er i dag mener flere steder med seriøs videnskabelig forskning i emnet, at det er mere sandt at ekstra sanser er en realitet end det modsatte. Forskellige eksperimenter fastlægger det som et klart uafviseligt forhold. På trods af dette holdes folk i uvidenhed om dette, og diverse landes ledere og personligheder forholder sig tavse. Enten af angst for latterliggørelse, eller fordi de selv er uvidende om emnet, eller afviser påstandene som useriøse, eller af religiøse eller andre årsager. - Vi, teosoffer påstår, at mere kan opdages indenfor emnet, og at det vil ske gradvist.

En af de forhold, der bør fokuseres på er at frafalde den opfattelse at observanten kan være udenfor eksperimentet. Observanten kan her være enhver, der er involveret i eksperimentet, herunder i sidste instans også offentligheden eller menneskeheden som sådan. - De folk som opdages at have kapacitet indenfor ekstra sanser og brugen af dem, er som regel ikke særlig interesseret i dem. Men kan sige at - en distanceret interesse - er vigtig med hensyn til udviklingen af disse sanser. Det er nemlig vigtigt at nærmere sig emnet med rolig adfærd og indre ro. Der findes i Mellemøsten et ordsprog som siger, at men ikke kan udøve den slags overmenneskelige kræfter med mindre man er i stand til at få en vild due til at lande på sin udstrakte hånd. - Den anden grund til at de mennesker som er fascineret af ESP eller magi er de sidste som bør studere det, skyldes at de er interesseret i det af de forkerte grunde. Det kan skyldes kompensation. De er ikke udstyret til at kunne studere ESP. De er udstyret til at gøre noget andet; så som angst, grådighed, had, eller såkaldt kærlighed til menneskeheden. - De har ofte et desperat ønske om at bevise at ESP er enten sand eller falsk. Og det kan kaldes helteagtig adfærd. Men, det er ikke professionalisme og det som søges i forbindelse med arbejdet indenfor visdomslæren.



En Teosofisk og esoterisk opfattelse af narko, magi og okkulte kræfter

Magi. De fleste af de folk som er interesseret i magi i denne tid virker som om de er entusiaster. Det er lige som med ESP og ekstra sanser. Men, dem bør vi undgå. De vil sikkert blive skuffet over hvad jeg har at sige. Folk forfalsker guld, fordi der er sådan noget som rigtig guld. Og det er den situation vi er i med Visdomslæren og teosofien for tiden. Det er lettere at skrive en bog om teosofi eller visdomslære end det er at få folk til at læse den. Det er meget lettere at starte en gruppe med mennesker og fortælle dem hvad de bør gøre, end det er at få dem til at studere først. - Alkymiens magi bør adskilles af kemiens videnskabelige trylleri. Problemet er, at det falske, det uvirkelige, det usande er så langt lettere at finde, at det er i fare for at blive normen. Ind til for nylig brugte men ikke stoffer i forbindelse med åndelig udvikling, man blev ikke anset for at være oprigtig. Hvis du sagde, "se, narkotika er irrelevant som svar på åndelige spørgsmål," så blev du betragtet som en redelig person. Narkotika menneskernes søgen er ikke en søgen efter sandheden og virkeligheden. - Men, mange folk ser ud til at bruge narkotika i et ønske om øjeblikkelig åndelig oplysning eller frigørelse. Folk ønsker at blive healet helbredt og frelst, og de ønsker det NU - og med det samme. Det er forbavsende. Når folk kommer og besøger en åndelig vejleder, så vil de have noget, og hvis vedkommende ikke kan give dem højere bevidsthed, så tager de noget inventar med sig. De tænker på ejendom, omtrent fysisk, næsten lige som vilde mennesker gør. Det fungerer sjældent den modsatte vej, at de efterlader deres penge ved en fejltagelse. - Visdomslæren fastlægger at al brug af narkotika og tilsvarende hæmmer den åndelige udvikling eller transformation, og menneskehedens muligheder. - Når visdomslæren beskæftiger sig med magi så er den rettet til folk som er klar til det og som kan have gavn af denne beskæftigelse. En af de ting jeg lærte tidligt i min barndom var, at jeg ikke burde lægge så meget mærke til hvad folk sagde, men i stedet hvad de gjorde.



En Teosofisk og esoterisk opfattelse af New Age tidens åndelige udvikling

Jeg er sikker på, at den bedste vej frem er ikke at starten af en kult, men, at introducere en samling af artikler, ord eller bøger som kan interessere folk nok til at etablere visdomslæren og den teosofiske ide som noget vedvarende og bæredygtigt. Vi har ikke planer om at forme en organisation med nogen i toppen og andre i bunden samlende penge eller folk der går med specielt tøj i f.eks. pastelfarver eller at "omvende" folk til Visdomslæren eller teosofien udgivet som handelsvare á la negativ New Age. Vi betragter måske snarere visdomslæren som en videnskab eller kunstart, der kan udøve godgørende indflydelse på mennesker eller samfund i overensstemmelse med de behov disse individer eller samfund har. - De vestlige samfund har brug for en sådan lære lige så meget som Østen, eller Nord/Syd. Årsagen er, at det giver mennesket noget det ikke kan få andre steder. En urmager bliver en bedre urmager. En hustru eller ægtemand bliver et bedre menneske. - Visdomslære handler selvfølgelig ikke kun om at blive bedre alene. Men, visdomslæren er vigtig for den sætter den enkelte i stand til at løsrive sig fra livet og se det så tæt på dets virkelighed som det er muligt at opnå. Den teosofiske oplevelse har en tendens til at fremme den type menneske som er rolig, ikke at han ikke kan blive begejstret, men fordi han ved at blive begejstret for en begivenhed eller et problem ikke har nogen vedvarende effekt. - En sådan person undgår at blive som den klassiske orientalske filosof der blot siger: "Al virkelighed er indbildning. Hvorfor skulle jeg bekymre mig om verden," og vil i stedet begynde at se alternative måder at handle på.

For eksempel bruger nogle af de fornemste folk i dette og andre lande deres tid på at hoppe op og ned og vifte med bannere og flag som fordømmer forskellige beskidte udyr i verden. En sådan adfærd gør de beskidte udyr glade ved tanken om at de er så vigtige og at hopperne er vigtige. Hvis de forskellige hoppere virkelig havde et formål med deres adfærd, så ville de ophøre med den. Først vil de se, at de blot giver deres fjende støtte, og for det andet, så vil de se hvordan de kunne gøre noget ved de beskidte udyr- hvis det altså er nødvendigt at gøre noget ved dem.

Folk taler om visdomslære og teosofi som om det drejer sig om at erhverve sig kræfter. Selv den teosofiske metafysik har et magisk omdømme. Sandheden er at teosofisk visdomslære og udvikling giver den enkelte kapaciteter vedkommende ikke havde før. Folk slår ikke ihjel, blot fordi at slå ihjel er skidt. I stedet vil man vide at slå ihjel er unødvendigt, og, yderligere hvad man bør gøre for at gøre menneskeheden mere glad og i stand til bedre at opnå sine formål. Det er det viden er til for.

Indenfor teosofien er vi i et vist omfang interesseret i at fremme noget andet end det nuværende overforbrug af rationelle og systematiske tankegange, som også kaldes tænkning i venstre-hjernehalvdel. Noget som vi endda i dag ofte ser i New Age litteratur eller endda påstået teosofisk litteratur, og til tider på en måde som i høj grad stimulerer den akademiske tænkning og den venstre hjernehalvdel.

Men, det betyder ikke at vi kan leve uden denne aktivitet. Jeg bruger den op til et vist niveau, og ønsker at folk jeg møder er i stand at bruge den. Vi behøver information for at vi kan tilnærmere os et problem, og vi behøver også at være i stand til at se helheden. Intuitiv tænkning er vigtig for at vi kan se helheden. Der kender man svaret og kan verificere den. Men kender eller ved svaret på spørgsmålet uden at behøve at udtænke det, og til tider uden at vide hvor fra man fik det. Det er forskellen på de romantiske indbildninger og det som tilhører denne verden.

Nogle forskere synes at være stærkt påvirket af teosofiske tankegange, og har sagt at de fleste mennesker har en tendens til at vægtlægge logiske, rationelle, og linære tankegange og at vi har en tendens til kun at bruge meget lidt af vores intuitive ikke-linære tankegang i hjernens højre hemisfære. - Vi teosoffer indenfor visdomslæren mener, at vi kan lære folk at begynde at tappe af højre hemisfære tænkning. Den teosofiske lære har aldrig være imponeret over de produkter som er blevet frembragt af venstre hemisfære aktiviteter, selv om den ofte har brugt dem. - For eksempel har verden en stor mængde af digte og poesi liggende fra gammel og nyere tid. Både som allegorier fra mytologien, og nyere digte, og andre poetiske fremstillinger. Inspirationen til disse kan være kommet fra den højre hemisfære. Men den venstre hemisfære har været brugt for at skrive dem ned i en passende form. Jeg mener, at visdomslærens allegoriske gren er blandt de få ting vi har, som stimulerer holistisk tænkning og opfattelse af tingene. Desuden vil jeg påstå, at den systematiserede litteratur som f.eks. også findes indenfor påstået esoterisk lære ikke er god til at stimulere den højre hjernehalvdel.

Den Vestlige måde at tænke på, rationel og linært og så videre er kun en forhindring på et vist niveau. Både Vestlige og Østlige studiemetoder stammer f.eks. fra middelalderen hvor den som havde en bedre hukommelse blev anset for at være viis. Men nogle af de undervisningsmetoder som visdomslæren benytter sig af synes at være ret så underlig for Vesterlændingene. Hvis jeg f.eks. sagde at min favorit metode indenfor undervisning var at kede folk til døde, så ville du blive chokeret. Men, det har vist sig at f.eks. skolebørn bedst husker de film som kedede dem. Det er i overensstemmelse med vores oplevelse. Men ikke med den Vestlige udgave.

En anden favorit metode indenfor teosofien er at anvende chok som metode. En metode som H. P. Blavatsky sikkert brugte, når hun opførte sig besynderligt, hvilket skete fra tid til anden. Man siger for eksempel noget uventet eller noget som ikke passer inde i det forventede mønster blandt tilhørere eller hos et andet menneske. Ja, man risikerer endda at gøre folk forskrækket et kort øjeblik. Den metode vides at producere en midlertid skærpning af sanserne hos mennesker. Der findes i dag forskning som indikerer at der produceres såkaldte theta-rytmer i hjernen i forbindelse med disse chok. Nogle folk har associeret dem med ESP og ekstra sanser. Men, der er ikke blevet draget nogen klar sammenhæng endnu. Men måske begynder vi at forstå det. - Det ser ud som om at hvis der er adrenalin til stede, så kan indlæring foregå, og chok skaber stigning i adrenalin-flowet. Vi ved også via oplevelser, at når du er i meget stor fare så vil du også have en tendens til at bemærke en lille detalje med stor klarhed.

Koncentration fremkommer på mærkelige niveauer og på en ikke forventet måde. Men, at bruge denne viden har ofte givet teosofiske vejledere det rygte at de havde dårlige manerer. Den mest høflige ting, de kan sige om os er, at vi er hidsige og ude af kontrol. Nogle mennesker siger at en åndelig underviser ikke bør vise emotionel adfærd eller være totalt afbalanceret. Vi siger at en åndelig lærer som KAN være afbalanceret, men ikke en som ikke kan lade være med at være afbalanceret.

Folk søger altid efter åndelige ledere eller guruer. Men det betyder ikke, at det er tiden til at lede efter en leder. De problemer som en åndelig leder vil være i stand til at løse er ikke identificeret. Utilfredsheden betyder heller ikke at de som råber op er brugbare at undervise. De fleste folk som forlanger en leder synes at have en baby -opfattelse af hvad en leder bør gøre. Ideen at en leder eller f.eks. en rendyrket vestlig udgave af en "esoterisk" Maitreya-Messias vil træde frem og vi alle vil genkende ham/hende og følge vedkommende og alle folk vil være glade - slår mig som en mærkelig umoden atavisme.

Jeg tror, at de fleste af disse mennesker, ikke ønsker en leder men underholdning. Jeg tvivler på, at de som råber højest ville adlyde en leder hvis der var en. Det er billigt at snakke, og meget snak kommer f.eks. fra millioner af skal vi sige vaskekoner eller havnearbejdere. - De kaldes ikke vaskekoner eller havnearbejdere, men hvis vi tester dem så vil de vise sig at de reagerer på samme måde.

Hvis man betragter de intellektuelle og folk fra universiteter og den slags, så vil man blive overrasket over det lave niveau af kundskab og viden de har. Det er som om, at folk bare ikke anstrenger sig. De læser ikke bøgerne indenfor deres egen profession, de kender ikke deres funktion eller betydning, de bruger utilstrækkelige tilgange til et emne, stiller tåbelige spørgsmål som et øjebliks betænkning ville have givet svaret på. Så hvis de er toppen af kransekagen, hvordan ser bunden så ud? - Det kan godt ske, at jeg virker hård overfor akademikerne, men hvis vi søger sandheden om forholdene, så er det konklusionen. Og jeg taler om både professorer og studerende. Man behøver blot at se det lave niveau, som artikler i lærde tidsskrifter rummer. Deres tegnsætning er elendig, og de er fyldte med en masse intetsigende ord, og en klar mangel på baggrundsviden, og så videre. For cirka hundrede år siden, så var der hovedsagelig to slags artikler, enten de meget gode eller de meget dårlige. Der var ikke rigtigt noget midt imellem. I dag synes alt at være middelmådigt. Og hvorfor er så mange folk i høj hellige og berømte undervisnings-institutioner nu så middelmådige? - Jeg er selvfølgelig ikke negativt indstillet overfor alle akademikere og videnskabsfolks adfærd. Der er store tænkere imellem. Men, jeg mener ikke, at det er nødvendigt at have 80% krystalklare idioter for at vi kan få 20% brilliante tænkere. Denne rate gør mig bekymret. Jeg mener, at gode mennesker er utroligt noble med hensyn til at nægte at resten er sådan nogle håbløse idioter. Privat er de enige med dig, men de vil ikke bryde ud og sige sandheden. Men for menneskehedens skyld, så er nogen nødt til at sige sandheden.



Afslutning

Det jeg reelt ønsker, hvis folk blot ville lytte og høre efter, er at de sidste 100 års studier indenfor psykologi eller eventuelt visdomslæren blev studeret af offentligheden, af alle, så denne viden og resultaterne bliver en del af deres tænkning. Som det er nu, så har menneskeheden kun indtaget nogle få af de psykologiske ideer på visse dele af jorden. De taler ivrigt om at lave Freudiske smuttere og de har accepteret ideen om mindreværds-komplekser. Men, de har en stor mængde viden om psykologi tilgængelig, og nægter at bruge den! - Det samme med visdomslæren. - Folk i denne såkaldte civiliserede verden sulter midt i en overflod. Det er en civilisation, som er på vej ned, og ikke fordi den ikke har den viden som kan redde den, men fordi ingen vil bruge den. Men måske er der hjælp på vej blandt visdomslærens mennesker.