Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

Ak-Al

Akar (Eg.). Det rette navn for den inddeling af de Ker-neter infernalske regioner, som kan kaldes Helvede. [w. w. w.]. {TG. 13}

Akâsa (Sk.). Den subtile, oversanselige åndelige essens som gennemtrænger alt rum; den ur-substans som fejlagtigt identificeres med Æteren. Men, den svarer til Æter som Ånd svarer til Stof, eller Âtmâ til Kâma-rûpa. Der er, reelt, det Universelle Rum hvori indeholdes den evige Forestilling om Universet i dens altid-foranderlige aspekter på stoffets og objektivitetens planer, og hvor fra den Første Logos, eller udtrykt tanke udstråles. Det er derfor, at det i Purânaerne fremlægges at Âkâsa kun har en attribut, nemlig lyd, for lyd er ikke andet end Logos oversatte symbol- "Tale" i den mystiske betydning. I det samme offer (Jyotishtoma Agnishtoma'en) kaldes kaldes “Gud Âkâsaen”. I disse offer mysterier er Âkâsa den alt-styrende 'og almægtige Deva som spiller rollen som Sadasya, forstanderen over de religiøse handlingers magiske virkninger, og den havde sin egen udpegede Hotri (præst), som antog dens navn i de gamle dage. Âkâsa 'en er den uundværlige agent i hver religiøs eller profan Krityâ (magisk handling). Udtrykket at "fremprovokere Brahmâ”, betyder at fremprovokere den kraft som ligger latent ved foden af enhver magisk operation, Vediske ofringer er reelt intet hvis de ikke er ceremoniel magi. Denne kraft er Âkâsa'en—i et andet aspekt, Kundalini-okkult elektricitet, alkymisternes alkahesten i en anden betydning, eller den universelle opløsning, den samme anima mundi på det højere plan som det astrale lys er det på det lavere. "Ved øjeblikket for ofringen hvor præsten bliver besjælet med Brahmâ's ånd, er, i denne periode, Brahmâ ham selv". (Isis Unveiled). {TG. 13}

Akbar Den store Kejserlige Mogul fra Indien, den berømte beskytter for religiøse kunstarter, og videnskaber, den mest frie af alle Muslimske overhoveder. Har aldrig været en mere tolerant eller oplyst hersker end Kejser Akbar, hverken i Indien eller noget andet Muhammedansk land. {TG. 13}

Akiba (Heb.). Den eneste af Tanaim (indviede profeter) der gik ind i Velbehaglighedens Have (indenfor de okkulte videnskaber) som havde succes med at få sig selv indviet mens de andre fejlede. (Se de Kabbalistiske Rabbinere). {TG. 13}

Akshara (Sk.). Øverste Guddom; bogst., "uforgængelig", altid perfekt. {TG. 13}

Akta (Sk.). Salvet: en betegnelse for Twashtri eller Visvakaram, den højeste "Skaber" og Logos i Rig-Veda. Han kaldes "Gudernes Fader" og "Den hellige ilds Fader" (Se note side 101, Vol. II., Sec.Doct.). {TG. 13}

Akûpâra (Sk.). Skildpadden, den symbolske skildpadde hvor på jorden siges at hvile. {TG. 13}

Al eller El (Heb.). Dette guddoms-navn oversættes almindeligvis til "Gud", med betydningen mægtig, øverst. Flertallet er Elohim, også oversat i Biblen ved ordet Gud, i ental. [w.w.w.] {TG. 14}

Al-ait (Phœn.). Ildens Gud, et gammelt og meget mystisk navn indenfor Koptisk Okkultisme. {TG. 14}

Alaparus (Kald.). Den anden guddommelige konge fra Babylon som regerede "tre Sari". Den første konge i det guddommelige Dynasti var Alorus ifølge Berosus. Han blev "udpeget som Fårehyrde for folket" og regerede ti Sari (eller 36,000 år, en Saros er 3,600 år). {TG. 14}

Alaya (Sk.). Den Universelle Sjæl (Se Secret Doctrine Vol. I. pp. 47 et seq.). Navnet tilhører det Tibetanske system hos den kontemplative Mahâyâna Skole. Identisk med Âkâsa i dens mystiske betydning, og med Mulâprâkriti, i dens essens, da den er roden til alle ting. {TG. 14}

Alba Petra (Lat.). Indvielses hvide sten. Den "hvide karneol" nævnt i Johannes Åbenbaring. {TG. 14}

Al-Chazari (Arab.). En Prinse-Filosof og Okkultist. (Se Book Al-Chazari) {TG. 14}

Alchemists; Fra Al og Chemi, ild, eller guden og patriarken Kham, også, navnet på Egypten. Rosenkreuzere i middelalderen, så som Robertus de Fluctibus (Robert Fludd), Paracelsus, Thomas Vaughan (Eugenius Philalethes), Van Helmont, og andre var alle alkymister, som søgte efter den skjulte ånd i ethvert uorganisk stof. Nogle menneske- nej, størstedelen-beskyldte alkymisterne for charlatanisme og falsk foregivende. Sådanne mænd som Roger Bacon, Agrippa, Henry Khunrath, and den Arabiske Geber (den første til at introducere nogle af kemiens hemmeligheder i Europa), kan næppe blive anset for at være fupmagere- mindst af alt fjolser. Videnskabsfolk som reformerer fysikkens videnskab på baggrund af Demokrites teori om atomet, genfremsat af John Dalton, glemmer bekvemt at Demokrites fra Abdera, var en alkymist, og at et sind som var i stand til at trænge så dybt ind i naturens hemmelige operationer i en henseende må have haft gode grunde til at studere og blive Hermetisk filosof. Olaus Borrichius siger at alkymiens vugge bør søges i den fjerneste fortid. (Isis Unveiled). {TG. 14}

Alchemy; på Arabisk Ul-Khemi, er, som navnet antyder, naturens kemi. Ul-Khemi, eller Al-Kimia, er imidlertid kun et Arabiniseret ord, taget fra det Græske χημεια (chemeia) fra χυμός--"juice", saft udtrukket fra en plante. Dr. Wynn Westcott siger: "Den tidligste brug af det egentlige ord 'alkymi' findes i skrifter af Julius Firmicus Maternus, som levede i Konstantin den Stores dage. Det Kejserlige Bibliotek i Paris indeholder den ældste intakte alkymistiske afhandling, som er kendt i Europa; det blev skrevet af Zosimus the Panopolite omkring 400 Evt. på Græsk, det næstældste er af Æneas Gazeus, 480 Evt." Det beskæftiger sig med naturens ædle kræfter og forskellige tilstande hvori de ses at operere i. Alkymisten søger ved mere eller mindre kunstigt sløret sprogbrug at vise overfor de uindviede så meget af mysterium magnum som det er sikkert i hænderne på en selvisk verden, som sit første princip at postulere eksistensen af en bestemt Universel Opløsning hvorved alle sammensatte kroppe opløses ind i den homogene substans som de er evolveret fra, en substans han kalder rent guld, eller summa materia. Denne opløsning, der også kaldes menstruum universale, besidder kraften at fjerne alle sygdomme fra den menneskelige krop, at forny ungdommelighed og forlænge livet. Således er det lapis philosophorum (de viises sten). Alkymi trængte først ind i Europa via Geber, den store Arabiske viismand og filosof, fra det ottende århundrede efter vor tidsregning; men det var kendt og praktiseret i Kina og i Egypten mange tidsaldre tilbage, utallige papyri om alkymi og andre beviser på at det var kongernes og præsternes foretrukne studie er blevet opgravet og bevaret under det generiske navn Hermetiske afhandlinger. (Se "Tabula Smaragdina"). Alkymi studeres under tre særskilte aspekter, som tillader mange forskellige fortolkninger, dvs.: den Kosmiske, Menneskelige, og Jordiske. Disse tre metoder blev karakteriseret under de tre alkymistiske egenskaber-svovl, kviksølv, og salt. Forskellige forfattere har udtalt, at der er henholdsvis tre, syv, ti, og tolv processer; men de er alle enige om at der kun er et formål med alkymi, som er at transmutere grove metaller om til rent guld. Hvad, dette guld imidlertid virkeligt er, forstår meget få folk korrekt. Der er ingen tvivl om, at der i naturen er sådan noget som transmutation af lavere metaller om til noblere, eller guld. Men, dette er kun et aspekt af alkymi, den jordiske og rent materielle, for vi opfatter logisk at de samme processer finder sted i jordens årer. Alligevel, ved siden af og ovenover denne fortolkning, så er der i alkymi et symbolsk mening, rent psykisk og åndelig. Men Kabbalist-Alkymisterne søger efter erhvervelsen af den førstnævnte, så retter Okkultist-Alkymisten, der med foragt afviser guldet i minerne, kun al sin opmærksomhed og alle sine anstrengelser hen mod transmutationen af den laver firfoldighed om til den guddommelige treenighed i mennesket, som når de endeligt blandes er ét. De åndelige, mentale, psykiske, og fysiske planer for menneskelig eksistens sammenlignes indenfor alkymien med de fire elementer, ild, luft, vand og jord, og er hver af dem i stand til en trefoldig sammensætning, dvs., fast, omskiftelig og flygtig. Lidt eller intet vides i ord om oprindelsen til denne arkaiske gren af filosofi; men det er sikkert at den går forud for konstruktionen af enhver kendt Zodiak, og, da den beskæftiger sig med naturens personificerede kræfter, muligvis også enhver af verdens mytologier; ej heller er der nogen tvivl om at den sande transmutation (på det fysiske plan) var kendt i I de gamle dage, og tabt for den såkaldte historiske periodes daggry.

Moderne kemi skylder alkymien sine bedste og mest grundlæggende opdagelser, men uanset den sidstnævntes uafviselige floskel, at der kun er ét element i universet, så har kemien placeret sine metaller i klassen blandt elementer og er først nu ved at finde ud af sin store fejl. Selv soniske Encyklopædister er nu tvunget til at indrømme at hvis de fleste fremlægninger om transmutationer er falske eller vrangforestillinger, så er "nogle af dem alligevel akkompagneret af vidnesbyrd som gør dem mulige. . . Ved hjælp af det galvaniske batteri, så er selv nogle af baserne blevet fundet frem til at have en metallisk oprindelse. Muligheden for at fremstille metal ud fra andre substanser som indeholder de ingredienser som det består af, og for at omdanne et metal til et andet . . . må derfor lades uafsluttet. Alle alkymister bør ej heller anses for at være fupmagere. Mange hjar arbejdet under overbevisningen om at opnå deres forehavende, med utrættelig tålmodighed og oprigtigt hjerte, som seriøst anbefales af sunde alkymister som den grundlæggende forudsætning for deres arbejder." (Pop. Encyclop.)

Alcyone (Gr.), eller Halcyone, datter af Æolus, og Ceyx hustru, som druknede da han rejste for at konsultere oraklet, hvor på hun kastede sig selv i havet. Efterfølgende blev begge forandret til konge-fiskere, ved hjælp af gudernes nåde. Kvinden siges at have lagt hendes æg på havet og holdte det i ro gennem syv dage før og syv dage efter solhverv. Det har en stærk okkult betydning indenfor ornithomancy. {TG. 16}

Alectromancy (Gr.). Spådom ved hjælp af en hane, eller anden fugl; en cirkel blev tegnet og inddelt i rum, hver af dem tilknyttet et bogstav; korn blev spredt ud over stederne og det blev noteret i hvilken rækkefølge af bogstavs-inddelingen fuglen tog korn. [w.w.w.] {TG. 16}

Alethæ (Føn.) "Ild tilbedere" fra Al-ait, Ildguden. Det samme som Kabiri eller guddommelige Titanere. Lige som de syv emanationer af Agruerus (Saturn) er de forbundet med alle ild, solare og "storm" guder (Martus). {TG. 16}

Aletheia (Gr.). Sandhed; også Alethia, en af Appolo's sygehjælpere. {TG. 16}

Alexandrinske Skole (af Filosoffer). Denne berømte skole opstod i Alexandria (Egypten) som i flere århundreder var det store sæde for lærdom og filosofi. Berømt for dets bibliotek, som bar navnet "Alexandrinsk", grundlagt af Ptolemæus Soter, som døde i 283 Fvt., ved selve begyndelsen af hans regeringstid; det bibliotek som brystede sig af 700,000 ruller eller bind (Aulus Gellius); for dets museum, det første virkelige akademi for videnskaber og kunstarter; for dets verdens-berømte videnskabsfolk, så som Euklid (faderen til videnskabelig geometri), Appolonious fra Perga (forfatteren til det stadigt intakte værk om koniske sektioner), Nicomachus (arithmetikeren); astronomer, naturlige filosoffer, anatomikere så som Herophilus og Erasistratus, læger, musikere, kunstere, osv., osv.; den blev stadigt mere berømt for dens Eklektik, eller den Ny Platoniske skole, grundlagt i 193 Evt., af Ammonious Saccas, whis disciple var Origen, Plotinus, og mange andre nu berømte i historien. De mest priste Gnostiske skoler havde deres oprindelse i Alexandria. Philo Judæus Josephus, Iamblichus, Porphyry, Clement fra Alexandria, astronomen Eratosthenes, Hypathia jomfru filosoffen, og utallige andre stjerner af sekundær størrelsesorden, tilhørte alle på forskellige tidspunkter disse forskellige skoler, og hjalp med at gøre Alexandria til en af de mest retteligt berømte læresteder verden nogensinde har frembragt. {TG. 17}

Alhim (Heb.). Se “Elohim”. {TG. 17}

Alkahest (Arab.). Den universelle opløsning indenfor Alkymi (se "Alkymi"); men indenfor mysticisme det Højere Selv, den forening som omdanner stof (bly), til guld, og genopretter alle sammensætninger så som den menneskelige krop og dens attributter til deres oprindelige essens. {TG. 17}

Almadel; Bogen. En afhandling om Theurgi eller Hvid Magi af en ukendt middelalderlig Europæisk forfatter; den findes ikke sjældent i bind med Manuskripter der hedder Keys of Solomon. [ w.w.w.] {TG. 17}

Almeh (Arab.). Dansende piger; det samme som Indiske nautchier, templet og offentlige dansere. {TG. 17}

Alpha Polaris (Lat.). Det samme som Dhruva, nord-stjernen for 31,105 år siden. {TG. 17}

Alswider (Skand.). "Altid-hurtig", navnet på månens hest, i Eddaerne. {TG. 17}

Altruism (Lat.). Fra alter = andet. En kvalitet modsat egoisme. Handlinger som har tendens til at gøre noget godt for andre, uanset selvet.

Aize, Liber; de Lapide Philosophico. En alkymistisk afhandling af en ukendt Tysk forfatter; dateret 1677. Den findes genoptrykt i det Hermetiske Museum; i den er det velkendte design af mennesket med forlængede ben og hans krop skjult af en syvtakket stjerne. Eliphaz Lévi har kopieret det. [ w.w.w.] {TG. 17}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog