Global Theosophy

Der er et ordsprog om det åndelige som lyder:
"Læreren er en elev og eleven er en lærer". - Det vil sige, at læreren lærer af eleven vidende eller uvidende om, hvorvidt eleven er en åndelig Lærer. Og den åndeligt søgende elev handler fra tid til anden som en lærer enten vidende eller uvidende herom.

Her er en kort fremstilling om den åndelige lærer og elev. Den kan med fordel sammenlignes med andet åndeligt materiale på dette område. Brugen af ordene han og ham i det nedenstående sker af praktiske grunde. Ordene hun og hende kunne lige så godt være brugt.



Spørgsmål:
Hvordan afhjælper den åndelige lærer de fasttømrede, men uforberedte fordomme hos den som søger at lære?

Svar:
Lad os betragte de positioner som læreren og eleven har. Eleven betragter læreren som en der har en vis mængde af noget, og som vil give ham en del af det. Og han betragter ham måske som en som kender en metode til at opnå noget ved hjælp af.

Læreren betragter eleven som en der er kvalificeret til at opnå en del af noget. Med andre ord, så betragter han ham som en der kan opnå noget. De to's holdninger har hver på deres egen måde en forbindelse med hinanden. Lærerens problem er større end elevens. En grund til dette skyldes at eleven er ivrig efter at lære, men sjældent er klar over at han KUN KAN LÆRE UNDER DE OMSTÆNDIGHEDER SOM GØR INDLÆRING MULIG. Han kan ikke gøre virkelige fremskridt før han har undergået en forberedelse med henblik på indlæring. Når denne forberedelse er fuldkommen, så kan eleven gøre enten langsomme, hurtige eller øjeblikkelige fremskridt via et antal faser hvor i han forstår det han kalder meningen med livet, eller det at lære sig selv at kende.

Den vigtigste ting, er derfor at få eleven ind i en linje [eller livsbane eller 'konstellation'] hvor i hans fremskridt kan være effektive og kontinuerte. Dette kan kun blive styret af en som har viden om hele billedet, og som ved hvad der er muligt og hvad som ikke er muligt, for en enkeltperson eller en given gruppe af mennesker. Fordi eleven har tilbøjelighed til at være undertrykt af holdninger som har trænet ham, så vil han have en tendens til at tilnærme sig til læreren, og læresystemet, på alle mulige ineffektive og middelmådige måder. Han vil bede om 'fred i sindet', fremskridt i sit verdslige liv, penge, viden, åndelig oplysthed, forsikringer; hvilket alle er ting som kan være vigtige på den ene eller den anden måde, men som ikke nødvendigvis er relevante for hans situation. Med andre ord, beder han om at blive givet lærdom eller at blive givet, viden og ting som HAN TILFÆLDIGVIS VIL HAVE ALENE AF DEN GRUND AT HAN HAR BESLUTTET AT DISSE ER NØDVENDIGE ELLER HASTER FOR HAM. Dette er set fra forskellige synsvinkler en tåbelig situation. Det er lige som en skoledreng ville sige: 'Ja, lær mig Fransk, men undervis mig kun kl. 16.00,' eller 'Jeg ønsker at lære matematik, men vil ikke lære om det i den der bestemte klasse', eller, yderligere, 'Jeg vil gerne lære principperne om biologi, men det er nødvendigt at jeg først får noget information om haletudser, fordi de efter min mening er det mest vigtige'.

Sandheden er at du kan kun lære det, som du kan lære noget om. Hvis du opsamler eller indskyder tilstande som du har erhvervet ved spekulation, emotioner, forestillingsevne, intellekt og så videre, så vil du stadigvæk være nødt til at lære hvordan du lærer. Dette betyder at finde ud af hvordan viden samles stadie på stadie på korrekt vis, uden de foregående begrænsninger. Det menneskelige væsen, som ikke ved hvem han virkelig er, som ikke ved hvor han kom fra eller hvor han kan gå hen, er næppe i en position hvor han bare kan forlange at han skal modtage hans undervisning i den ene eller den anden udgave; eller at før han gør noget som helst andet, så skal hans vorter heales eller hans hus sættes i orden på en måde som han lunefuldt, eller endda dedikeret forlanger. Lærerens første pligt er at gøre dette klart og ikke at gå på kompromis med de kunstige følelsesmæssige holdninger som mange mennesker mener er grundlæggende.

En viis sagde en gang: 'Du er en elsker af din egen oplevelse ikke af mig. Du vender dig til mig for at opleve din egne emotioner.' Hvis du betragter den måde hvor på du griber ting an på, inklusiv dit ønske om at lære og dets udtryk i handling, og hvis du noterer dig hvilke fejl du har gjort og også det som de åndelige viise siger som rollerne for lærer og elev, så vil du blive klar over at de fikserede men uopdagede partiske holdninger hos eleven som du henvender dig til har behov for at en eller anden udenfor eleven forsyner denne med den stimulering som vil sætte ham (eller hende) i stand til at undslippe den fælde vanemæssige tanke-mønstre udgør.



ELEVER SOM IKKE LÆRER

En åndelig viis har lavet en liste over de ting som folk gør og tænker som blokerer deres fremskridt. Disse forårsager forbavselse, sorg og forvirring. Folk som ikke følger deres Lærer's forskrifter forbliver enten i en af disse tilstande eller så antager de en eller anden - ofte uopdaget - psykologisk strategi som forårsager hykleri, fanatisme eller forestillet forståelse.

Disse er de ting som den studerende ikke kan måle i sig selv, og som læreren tager vare på:
'At ville før det er rettidigt
At ønske sig mere end det er rettidigt
At ønske til sig selv det som tilhører andre.'

Nogle folk, er så viljes-prægede at selv om du fortæller dem, at du ikke vil gå på kompromis med fikserede partiske holdninger, så vil de fortsætte med at kæmpe imod. I sådanne tilfælde vil Læreren skuffe deres forventninger ved at gøre ham selv eller hende selv ubrugelig for eleven, ved at bruge forskellige specielle åndelige teknikker. Selv der, vil den ivrige elev måske ikke en gang være i stand til at forstå hvad der foregår, og vil fremføre alle mulige slags smarte fantasifulde fortolkninger af sagen.


En kort historie om dette:
Der var en gang en åndeligt Søgende, som udråbte sine febrilske religiøse bemærkninger til alle og enhver i korte lektioner. Han gjorde det på en sådan måde, at han var en ret stor skændsel for det åndelige center som han boede hos. Han gik så vidt som at fordømme selv den ældgamle visdomslære gennem alle tider som han mange gange før havde sagt at han holdt af og gik ind for. Dette gik for sig i flere dage.
Til sidst kontaktede lederen af det åndelige center den åndeligt Søgende og bad ham rejse til en anden by. Men den åndeligt Søgende sagde, 'Du tilbød mig kun hundredetusinde kroner for at gå til en anden by, men hvor jeg er nu tilbyder du to hundredetusinde, så jeg afviser at forlade dette sted.'
Lederen sagde: 'Hvis du holder ud, så vil du opdage at de vil gå så højt som fem hundredetusinde kroner.'



(Ny udgave april 2015)