Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

Ae-Aj

Æbel-Zivo (Gn.). Metatronen eller salvet ånd hos de Nazaræiske Gnostikkere; det samme som englen Gabriel. {TG. 8}

Aebel-Zivo (Gnostic) Brugt af Nazarær Gnostikerne i Codex Nazaraeus, svarende til den Hebraiske Metatron, Shaddi i en af dens former, englen Gabriel, og Legatus (ambassadør) som er udsendt af Ophøjethedens Herre som den første budbringer af lys. En manifestation af guddommelighed i mennesket, en bevidst forening af det personlige menneske med hans indre gud, som i tilfældet med en avatar som Jesus, eller en illumineret leder som Moses (IU 2:154). (G. Purucker Glossary)

Aed-en. Se EDEN (G. Purucker Glossary)

Aegir (Islandsk) Ager (Skandinavisk) Et gammelt mytisk ord, hvis rod er meget ældre en de nordiske sprog; muligvis lig det Græske okeanos, begge udgået fra en Indo-Eurpæisk rod; det kan relateres til Gammel Gotisk ahwa (vand). På Angel-saksisk er eagor havet, også bølger på floder.

Aegir repræsenterer rummets vande i alle deres forskellige aspekter. I den Nordiske mytologi er han giganten, der brygger den mjød til guderne når de fester ved stjernernes og planeternes "borde" -- når de legemliggør verdener. Han og hans konsort Ran har ni døtre som er bølgerne. Aegir har to tjenere, Eldr (ild) og Fimafeng (gnist), muligvis Sct. Elmo's ild og phosphorescence i havet. Et aspekt af Aegir er Hler (læ, ly). Blavatsky anser Ogir (Aegir) eller Hler for at være "den højeste af vand-guderne, og det samme som den Græske Okeanos" (TG 239). (G. Purucker Glossary)

A E I O V Disse fem vokaler (V er det klassiske U) blev ofte indskrevet på Romerske templer, efter Grækernes maner, som optegnede rod-racerne i deres templer "ved de syv vokaler, hvoraf de fem blev graveret i et panel i Indvielses hallerne i Adyta" (SD 2:458).

Disse fem vokaler har den samme essentielle betydning som Oeaohoo i Den Hemmelige Lære. De er symbol på den universelle ånds eller første logos kosmiske åndedrag; med andre ord, fra de syv oprindelige kosmiske ilde eller energier hvis åndedrag er livet eller strømmende af liv gennem hele universet der former universets baggrund. Konsonanter blev mystisk anset for at være lydenes vehikler eller åndedrag eller "stemmer" som var vokaler. Konsonanter gav vokalerne krop, på samme måde som ånd udtrykker sig selv gennem det rigidt strukturerede enheds rammer. "Udtryksmåden afhænger af accenten. Det er et esoterisk udtryk for seks i en eller de mystiske syv. Det okkulte navn for den 'syv-selvlydet' altid-tilstedeværende manifestation af det Universelle Princip" (TG 239).

Disse fem- eller syv-vokals stemmer, lyde, eller åndedrag repræsenterer de syv fundamentale ilde eller energier i den menneskelige konstitution. Alle gamle mystiske skoler havde deres egen måde at se og forklare disse vokaler på. (G. Purucker Glossary)

Aeneas [fra Græsk Aineias] Anchises og Aphrodites Søn, som overlevede Troyas fald til Grækerne i den Troyanske krig. I tidlige versioner grundlagde han kongeriget på Troyas ruiner, men senere siges han at have rejst sammen med hans fader og søn rund i middelhavet til Latium og blev en Romersk efterkommer, ligesom i Virgils Æneiden. {SD 2:771} (G. Purucker Glossary)

Aeolians [fra Latin Aeolis, Aeolia et gammelt land i Lilleasien fra Græsk Aiolis] Et folk som i tidlige før historiske tider slog sig ned i Thessalien og Boetien, beboede nogle dele af Peloponnes før Achaierne, og koloniserede lesbos og de tilstødende kyster i Lilleasien. En af de forbindende stamme links mellem et efterlevn fra Atlantis og de tidlige Ariere (BCW 5:215-19). Traditionerne repræsenterer dem sejlende gennem Herkules Søljer og slående sig ned i dele af det nordlige Grækenland, tilføjende at, selv om de var fra Atlantis sidste øer, så var de ikke Atlantider men Aryiske beoere fra forladte Atlantiske øer, som havde erhvervet Atlantiske affiniteter. (G. Purucker Glossary)

Aeolians (Græsk) I Græsk og Romersk mytologi, Hippotes søn, udpeget af Zeus som vogter af vindene. Han levede på øen Aeolia i det fjerne vesten, dets stejle klippe var omkranset af en malm væg. Der holdt han vindene begrænset i en hule, slap dem løs når han ønskede det eller når han blev beordret til det af guderne. Senere sagde man at han dvæle på en ø nord for Sicilien.

Også Deucalions barnebarn og Hellens og nymfen Orseis søn, som var konge af Magnesia i Thessalien og mytisk forfader til den Aeoliske race. Se også VIND (G. Purucker Glossary)

Æeolus (Gr.). Guden som, ifølge Hesiod, binder og løser vindene; stormenes og vindenes konge. En konge i Aeolia, opfinderen af sejl en stor astronom, og derfor guddommeliggjort for eftertiden. {TG. 8}

Æon eller Æoner (Gr.). Tidsperioder; emanationer udgående fra den guddommelige essens, og himmelske væsner; genii og engle hos Gnostikerne. {TG. 8}

Aeon(s) (Latin) Aion (Græsk) [fra aion tid] En tidsalder, en tidsperiode; alene brugt, svarende til ordet logos, men den normale betydning inkluderer et åndeligt væsen der anses for at være en emanation af den guddommelige essens og også en tidsperiode som er frembragt via dette åndelige væsens eksistens.

I de Gnostiske systemer significerer det forskellige kreative kræfter som udgår fra demiurg Logosen, og varierende grader af de mest åndelige æteriske planet til de mest faste. Valentinus mente at en perfekt aion ved navn Propator, svarende til den Første Logos, eksisterede før bythos eller det rummelige dyb (svarende til den Andet Logos). Blavatsky forklarer at det er "Aion, som udgår fra en Stråle fra Ain-Soph (der ikke skaber), og Aion, som skaber, eller gennem hvem, alting snarere skabes, eller evolveres" (SD 1:349). Denne tofoldige brug af et ord for at betegne en tidsperiode og en guddommelig kraft, fremkommer også i Manu, og i de Bibelske patriarkers navne og de perioder som er tildelt til deres livslængder. {See FSO 194-5 for more detail}

Adjektivet aeonisk forekommer ofte i det Nye Testamente, hvor det er fejloversat som evigt eller evigtvarende. (G. Purucker Glossary)

Aeonology of the Marcians Givet af Blavatsky i hendes "Kommentar om Pistis Sophia" (BCW 13:53) som: Første Tetraktys -- 1) Arrhetos (ubeskrivelig) med 7 elementer; 2) Sige (stilhed) med 5 elementer; Pater (fader) med fem elementer; og 4) Aletheia (sandhed) med 7 elementer, med i alt 24 elementer. Andet Tetraktys -- 1) Logos (ord) med 7 elementer; 2) Zoe (liv) med fem elementer; 3) Anthropos (mennesket) med fem elementer; og 4) Ekklesia (forsamling) med 7 elementer, med i alt 24 elementer, som til sammen med Christos giver i alt 49 elementer. {med diagram i BCW, Vol. 13, P. 1} (G. Purucker Glossary)

Aerial Ild I ethvert element som er af dual natur, er der en himmelsk og jordisk ild; mens der mellem dem er der hvad der kaldes aerial ild, som er det mellemliggende stadie gennem hvilke himmelske ilde udstrømmer dets energier på det fysiske plan, og producerer jordisk ild. Aerial ild er en lavere kabir (kreativ kraft). (G. Purucker Glossary)

Aeriform Havende form eller natur som luft; brugt af Blavatsky til at beskrive en af de syv fundamentale transformationer i stoffets partiklers bestanddele på kloder (SD 1:205). Også brugt til at beskrive ur-mennesket på denne jord i gennem den fjerde runde, som var aeriform, uden kompakthed, og sindløs. (SD 2:80). (G. Purucker Glossary)

Aerobes og Anaerobes [fra Græsk aer luft + bios liv] Bakterie som behøver fri oxygen for deres opretholdelse, og henholdsvis de som ikke gør. Hver inddeling inkluderer nogle former som kan tilpasse sig selv til hver tilstand. Når fri oxygen ikke er opnåelig, så opnås oxygen ved nedbrydning af omgivende substans, bakterien bliver destruktiv -- destruktion betyder rekombinering, ligesom død er genfødsel. Også forbundet med gæringsprocesser. Pasteurs forskning i gæring nævnes af Blavatsky som viser, hvordan såkaldte vitale processer formørkes uskelneligt ind i så-kaldte uorganiske eller kemiske processer. Disse fysiske byggere og ødelæggere er analog med deres højere typer på de højere planer. (G. Purucker Glossary)

Aerolites. Se METEORITES (G. Purucker Glossary)

Aesar En gammel Irsk gud, filosofisk analog med Isvara; også et gammelt Etruskisk ord, som betyder gud (SD 2:144). (G. Purucker Glossary)

Aeschylus En af de tre største Græske tragedie poeter, født i Eleusis (525-456 FVT), sædet for Demeters Mysterier, ind i hvilke han uden tvivl blev indviet. Ud af hans måske 90 skuespil, kun syv har overlevet. Platon beskylder ham for ugudelighed og Cicero beskriver ham som næsten Pytagoræisk. Han profanerede i Athenernes øjne Mysterierne (dvs. den virkelige betydning af allegorier som var til stede i Prometheus Bound og The Eumenides) og er blevet beskyldt for at introducere antagonisme blandt himmelske kræfter, overførende den politiske radikalisme og demagogi i Athen fra agora til Olympen. Han værker introducerede en anden skuespiller, og skabte således dramatisk dialog; han introducerede også masker og indførte hoveddress og kostumer til skuespillerne.

Hans portræt af Zeus er i forskellige dramaer inkonsekvent, da der var to Zeus'er: den abstrakte Græske tankens guddom og den Olympiske Zeus. Mens den førstnævnte repræsenterer den øverste i hierarkiet blandt guddomme, så er den sidstnævnte, den menneskelige sjæl i mennesket eller kama-manas. Prometheus, der stjæler ild fra himlen og bringer den til menneskeheden på en fennikel-stilk, er buddhi-manas, menneskehedens frelser. Zeus er slangen, menneskehedens intellektuelle frister, som ikke desto mindre rettidigt avler den menneskeskabte Frelser, den Solare Dionysos. (SD 2:419-20). Harmoni er resultatet af modsætningers ligevægt, og evolutionens drama som skildret i mennesket viser sammenstødet mellem opstigende og nedstigende cyklusser, loven og den frie viljes bly. Disse dramaer er blevet udødeliggjort for alle generationer af Aeschylus som med hans vovede og selvopofrende entusiasme, selv kan skildres som en Prometheus der fornærmede de tilstedeværende kræfter for at bringe lys til menneskeheden. (G. Purucker Glossary)

Aesculapius Asklepios (Græsk) Guden for healing og medicin, søn af Apollo med Coronis, uddannet af kentauren Chiron. Da Asklepios vækkede de døde til live, slog Zeus ham ihjel med en tordenkile på foranledning af Hades.

Han identificeres ofte med Merkur, den guddommelige healer eller kosmiske slange, repræsenteret ved Merkurs hermesstav; og i nogle af hans funktioner er han den samme som Ptah i Egypten, kreativt intellekt eller visdom, og som Apollo, Baal, Adonis, og Herkules (SD 2:208; 1:353). Også kaldet slangen og frelseren: "Esculapius, Serapis, Pluto, Knoum, and Kneph, er alle guddomme med slangens attributter. 'De er alle healere, giver af helbred, åndeligt og fysisk, og af oplysthed'" siger Dupuis. (SD 2:26).

Således er Asklepios mystisk den guddommelige healer eller healende kraft, den guddommelige visdoms stråle emanerende fra den åndelige sol i mennesket. (G. Purucker Glossary)

Aeser. Se AESIR (G. Purucker Glossary)

Aeshma-Daeva (Avesta) Eesham-Diev, Hesham-Diev (Pahlavi) [fra aeshma forbitrelse, ønske ondt, vrede fra den verbale rod ish begære, passion + daevas onde ånder (oprindelig guder); cf Sanskrit deva, Persisk dievs] Uhyret såret af spydet i Avesta. De Aryanske guder eller devaer var blevet antropomorficeret, og blev afvist af de indviede Aryanske indviede som havde slået sig ned i Airya-Vaeja (Eran eller Iran). Zarathustra referer i Gathaerne til Kavier og Karpanere, den gamle Aryanske tros ledere, som devaer fordi de havde forurenet den Mazdeanske filosofis abstraktioner med ritualistiske ceremonier.

På Pahlavi og Pazand ændredes Aeshma-Daeva form til Heshm-Diev, hvor fra Asmodeus, den middelalderlige ånd, stammer. Aeshma kendes som Sraush's opponent. (G. Purucker Glossary)

Aeses. Se AESIR (G. Purucker Glossary)

Æsir (Skand.). Det samme som Aserne, de personificerede kreative Kræfter. Guderne som skabte de sorte dværge eller Mørkets Elvere i Asgaard. Den guddommelige Æsir, Aserne er Lysets Elve. En allegori som bringer mørket som kommer fra lysets sammen, og stof født af ånd. {TG. 8}

Aesir (Islandsk) [fra ass overliggeren som støtter taget] flertal ases; feminin asynja, feminin flertal asynjor. Kreative guder i de Nordiske Eddaer, beboende Asgaard (gard, gård eller gods), hvor de trækker sig tilbage for at feste i oplevelsens "mjød", som er erhvervet i sfærernes liv. De tolv guddomme som byggede deres villaer på forskellige "hylder" i vores univers er: Odin, Alfader, som optræder på alle niveauer i livet og som er iboende alle levende ting; hans konsort, Frig; Thor, livskraften og elektromagnetisme, som korresponderer til den Tibetanske fohat og i et aspekt korresponderer til Jovis; Balder, solguden; Njord, den Nordiske Saturn; Tyr, den Nordiske Mars; Frej, guden for planeten Jorden; Freja, er Venus; Hermod (et aspekt af Odin), af Merkur. Heimdal, "den hvideste Ase," er vogteren af regnbuebroen som støder i gjallarhornet (højlydt horn) ved Ragnerok, når verden ender. Brage er poetisk inspiration. Den mest mysteriøse og ophøjede ase er Ull, en kold, vinteragtig (umanifesteret) verden. Paradoksalt nok, "er han som" i samme sfære "først rører ilden velsignet". Forsete er retfærdighedens gud som korresponderer med lipikaerne, karmas agenter.

I Eddaerne er aesir'en i evig opposition til jætter (giganterne; Islandsk jotnar) som energi er imod inerti. Når guderne trak sig tilbage fra Ragnerok, ophørte universet med at eksistere. Aesirs regeringstid eller liv blev forudgået af ubevægelighed, hvor under intet eksisterede. Det var Ymer, frostgiganten, den transformerede Bargalmar (Islandsk Bergelmir), frugten af forudgående cykler af universel liv, som blev "reddet på en bådskøl" eller "jorden på møllen" for at give substans til den kommende verden. Den ville blive skabt af Al-faderen Odin og hans to brødre, Vile og Vi (eller Ve). Frostgiganten dræbes -- transformeres -- af de tre guder, og ud fra hans substans (Orgalmer) skabes verdenerne. De bevares af Trudgalmer ind til guderne igen trækker sig tilbage. I sin kapacitet som skaber benævnes Odin som Ofner (åbner), energisk modstykke til Orgalmer, mens i slutningen af kosmisk liv bliver Svafner (lukker) og parres med Bargalmer.

Aesir'en er ikke de højeste guder, selv om kosmiske Odin i hans kapacitet af Alfader er gudernes og menneskenes fader i egenskab af at være nedsteget fra en tidligere evolutions æra. "Alle de kreative guder, eller personlige Guddomme, begynder på det andet stadie i den Kosmiske evolution" (SD 1:427). Aesir'en blev uddrevet af Asgaard af vanerne, overordnede guder som forblev i de høje boliger mens aesir'en dvælede i levende sfærer. Ikke desto mindre så modtog aesir'en endda et "gidsel" (i en fortolkning en avatar) fra vanerne og gav sind og stof i bytte som ville hjælpe disse ophøjede væsner med at evolvere.

"Asens bryg," "Odin's bryg," eller "bardisk mjød" er inspireret poesi, de gamle visdoms runer Odin søgte i giganternes verdner. "Kørslen med asen" eller Tordon (Thor's bulder) er torden. (G. Purucker Glossary)

Æther (Gr.). Hos de gamle det guddommelige lysende substans som gennemtrænger hele universet, den Suveræne Guddoms "klædning", Zeus, eller Jupiter. Hos de moderne, Ether, se meningen for dette indenfor fysik og kemi i Webster's Dictionary eller enhver anden. Indenfor esotericismen er det det tredie princip i den Kosmiske Syvfoldighed; Jorden er den laveste, så det Astrale lys, Ether og Âkâsa (fonetisk Âkâsha) det højeste. {TG. 8}

Aether, Æther (Græsk) [fra aitho skinnende, ild] Den øvre eller renere luft som i modsætning til aer, den lavere luft; klar himmel; gudernes bolig. I Klassisk oldtid betegnede det ur-substans, Proteus eller protyle, enhedens kilde til både alle substanser og energier, alle kosmiske fænomeners maske. Ofte brugt løst til at omfatte et domæne som udstrækker sig fra Al-Faderen ham selv ned til vores jords atmosfære. Virgil taler om "Jupiters almægtige æter," og Cicero beskriver æter som himlens ultimative zone der omkranser, omfavner, og gennemtrænger alle ting. På et tidspunkt et medlem af gudekredsen og mål for højagtelse, på et andet alkymistens stræben i hans søgen efter de "absolutte element" som kunne give ham magt over naturen, og endelig et hypotetisk medium indenfor videnskaben til overførsel af lysbølger.

Æter bruges sommetider til at oversættes Sankrit ordet akasa, der har den samme etymologi og filosofiske betydning. Her er det et element eller princip der kommer efter manas og kama og før det astrale lys eller æter. Igen, er det et højere aspekt af akasa, og har selv syv underordnede aspekter. Der er i det kosmiske rum mindst syv ætere eller prakritier, som eksisterer den ene indeni den anden i en stigende skala af åndelighed. Kollektivt betragtet kan de kaldes ånd-æter eller akasa.

I Den Hemmelige Lære er det generelt det femte kosmiske element fra neden, et link mellem det kosmiske sind eller mahat og den lavere manifesterede verden, vehiklet af den førstnævnte og forælderen til den sidstnævnte. Betragtende æter på en mere generel kosmisk måde, så er det feltet for den kosmiske Tredie Logos, Brahma-prakriti's aktivitet, den store livmoder for al manifesteret væren, forrådskammeret for alle kosmiske typer, frem af hvilken de flyver ved manifestationens begyndelse og tilbage ind det som de igen vil blive indsamlet i begyndelsen af den kosmiske pralaya. Det er som konsekvensen den store moder-substans hvor ud fra alle hierarkier bygges. Det gennemtrænger fuldstændigt alting, varer fra begyndelsen af den universelle manvantara til dens slutning, og sandelig, kan den siges at fortsætte i sin mest åndelige form gennem den kosmiske pralaya som forrådskammeret hvor fra alting vil flyde ind i manifestation igen når den nye periode af kosmisk aktivitet ankommer. Anset for at være den kosmiske moder til alle ting, så er æter dets højeste feminine aspekt det samme som det Vediske Aditi eller Hera eller den Græske og Romerske Juno. Således er det i en betydning mulaprakriti, generatoren eller producenten frøene til tingenes begyndelse. Det Gamle Testamente refererer til æter som de kosmiske vande. I dens højeste dele er det mystisk alaya (den kosmiske ånd-sjæl) eller det som i Nordlig Buddhisme kaldes svabhavat, mere mystisk adi-buddhi. Se også ACTIO IN DISTANS; AKASA (G. Purucker Glossary)

Aethiopians, Etiopere En udefinerede men magtfuldt gruppe af folk, generelt placeret syd for Egypten og øst for Babylon; ofte omtalt som et datidens monarki og i stand til at bidrage med konger til den Egyptiske trone. Blavatsky viser den arkaiske racemæssige forbindelse mellem Egypten og Indien (SD 2:417; IU 1:569-70). Immigranter fra nordvestlige Indien til Afrika tog navnet på deres store flod med dem, skiftevis kaldet Aethiops eller Nilen, nu kaldes den Indus. Disse immigranter var de såkaldte Horus sønner eller Grovsmede i de Egyptiske optegnelser, mægtige byggere men noget senere end de Atlantiske efterkommere, som byggede de første pyramider. Dette gør Etioperne -- og også, derfor nogle af Egypterne -- til Aryanere. En højt avanceret bymæssig civilisation fra Mohenjo-Doro er blevet opdaget ved Indus "mellem Attock og Sind" nøjagtig placering nævnt i Den Hemmelige Lære som Etiopernes bolig.

Årsagen til at klassiske Græsle og Romerske forfattere taler om Egyptiske Etiopere skyldes at Etioperne i det sydlige Egypten den gang blev anset for at være de sidste efterkommere af en Aryansk immigration fra Sydindien, som fandt sted i forhistorisk oldtid, og Græske og Romerske forfattere satte ikke sjældent kontrast imellem og identificerede Etioperne i Egypten med de Østlige Etiopere. Det var oprindelig de Østlige Etiopere som var kendte af de forhistoriske Græske nationer som Etiopere -- de eneste som den gang blev anset for retmæssige bærer af dette navn. Disse Østlige Etiopere beboede det centrale og især den sydlige del af det Indiske fastland inklusiv Ceylon, og derfor eksisterede efterkommerne af en af de sidste underracer fra den del af Atlantis tidligere på et land syd for Indien som hed Lanka, hvor Ceylon som den gang var en af dens nordlige højlande, nu er den eneste geologiske levn af. (G. Purucker Glossary)

Æthrobacy (Gr.). Bogst., vandrende på, eller blivende løftet op i luften med ingen synlig agent i aktion; "levitation". Det kan ske bevidst eller ubevidst; i det ene tilfælde er det magi, i det andet er det enten sygdom eller en kraft som kræver nogle få ords belysning. Vi ved at jorden er et magnetisk legeme; faktisk er det, sådan som nogle videnskabsfolk har fundet ud af, og som Paracelsus har bekræftet for nogle 300 år siden, en stor magnet. Den er opladet med en form for elektricitet, lad os kaldet den den positive-som den evolverer kontinuert ved spontan handling, i dens interne bevægelse eller bevægelses center. Menneskelige kroppe, fælles med alle andre former for stof, er opladet med den modsatte form for elektricitet, den negative. Det vil sige, organiske eller uorganiske legemer, vil konstant og ufrivilligt oplade dem selv med og evolvere elektricitetsformen modsat den jorden har, hvis de overlades til sig selv. Hvad, er nu vægt? Ganske enkelt jorden tiltrækning. "Uden jorden tiltrækning ville du ikke have nogen vægt", siger Professor Stewart; "og hvis jorden var to gange så tung som dette, så ville du have den dobbelte tiltrækning". Hvordan kan vi så komme af med denne tiltrækning? Ifølge den ovenfor nævnte elektriske lov, er der en tiltrækning mellem vores planet og organismerne på den, som holder dem til overfladen af kloden. Men loven om tyngdekraft har været modvirket i mange tilfælde, ved levitation af personer og ubevægelige objekter. Hvordan kan der redegøres for dette? Vores fysiske systemers tilstande afhænger i stor grad af vores viljes handling, siger theurgiske filosoffer. Den kan, hvis den er vel-reguleret, producere "mirakler"; blandt andet en forandring af denne elektriske polaritet fra negativ til positiv; menneskets relationer til jord-magneten vil derved blive frastødende, og "tyngdekraft" vil for ham have ophørt med at eksistere. Den ville i så fald være lige så naturligt for ham at kaste sig op i luften ind til den frastødende kraft havde udtømt sig selv, lige som, det før havde været at blive på jorden for ham. Højden af hans levitation ville blive målt ud fra hans evne til, mere eller mindre at oplade hans krop med positiv elektricitet. Når først denne kontrol over de fysiske kræfter er opnået, så ville ændring af hans leviteren eller tyngdekraft være lige så let som at trække vejret. (Se Isis Unveiled, Vol. I., page xxiii.) {TG. 9}

Aethrobacy. Se LEVITATION (G. Purucker Glossary)

Etna, Mount Et ofte aktivt vulkansk bjerg i det nordøstlige Sicilien, den højeste vulkan i Middelhavs området (10.900 fod). I den Græske mytologi, siges Zeus at have kastet bjerget Etna mod Tyfon, som ligger nedenfor bjerget, og sendte røg og flammer op; Hefaistos siges sommetider også at have en smedie der. Se også BJERGE, HELLIGE (G. Purucker Glossary)

Affinitet Indenfor fysikken, en ukendt kræft so manifesterer i kohæsion, kemiske reaktioner, osv. I enhver partikelteori om universet, er affinitet nødt til at blive antaget, men antagelserne som er nødvendige for den mekaniske fortolkning af naturen kan ikke defineres på en mekanisk måde. Den er i den fysiske verden ikke andet end manifestationen. I den fysiske verden er den blot en manifestation af den universelle kraft som tenderer til at bringe diversitet ind i enhed, modstykket til afvisnings-kraften, de to kræfter samarbejdende i kosmisk harmoni. Fohat bringer i sit højeste aspekt som guddommelig kærlighed --- eros, affinitetens og sympatiens elektriske kraft --- ånden ind i forening med subtil natur, producerende i mennesket sjælen, i naturen den første forbindelse mellem det ubetingede og det manifesterede. (SD 1:119).

Leucippus lærte ar rummet er fyldt med atomer -- i realiteten monader --- i uophørlig bevægelse, og Epicurus og Lucretius tilføjede ideen om affinitet, selvom Leucippus havde den samme ide i tankerne. Livs-atomerne som aflægges efter inkarnationen vender tilbage til den samme individualitet ved affinitet i den næste genfødsel. (G. Purucker Glossary)

Afrit (Arabisk) [fra ifrit dæmon] En klasse af naturånder eller elementaler repræsenteret i Arabisk mytologi som en magtfuld ond jinn. (G. Purucker Glossary)

Afrits (Arab.). En betegnelse for de indfødte ånder anset for at være djævle af Muslimer. Elementaler meget frygtet i Egypten. {TG. 9}

Agade eller Akkad [fra EM>aga krone + de ild] Også Agadi. Den Babyloniske regent Sargon I's (2637-2587 FVT) gamle by, ordet refererer til byens mæcen, Ishtar eller Anunit. (G. Purucker Glossary)

Agama (Sanskrit) [fra a mod, nær + den verbale rod gam at komme, gå] Gå nær, nærmer sig. Som et maskulint navneord, nærmer sig, tilsynekomst; studie, læsning, erhvervelse af viden, videnskab. I filosofi, traditionel videregivet lære; ligeledes en samling af hellige doktriner så som Brahmanaerne.

Saivites (Siva hengivne) anerkender 28 agamaer til at forsætte den fulde doktrin; Saktas lister 77 agamaer eller tantraer; Vaishnavaer (Vishnu tilhængere) anser Pancharatra Agamaer som deres hellige bøger; Jain agamaerne som helhed udgør Jain Kanonen. (G. Purucker Glossary)

Agamin (Sanskrit) [fra a hen mod + den verbale rod gam at komme, gå] Komme, nærme sig; når det tillægges karma, forestående fremtid; når det tillægges augurier, kasual, foranderlig, i modsætning til sthira (fastlagt). (G. Purucker Glossary)

Agami-karma er de karmiske frø som ville blive sået, hvis man forfulgte ens liv normalt, dvs., endnu ikke udfoldet karma. (G. Purucker Glossary)

Agapæ (Gr.). Kærligheds Fester; de tidlige Kristne afholdt sådanne fester som vidnesbyrd om medfølelse, kærlighed og gensidig velvilje. Det blev nødvendigt at opløse dem som en institution, på grund af megen misbrug; Paul beklager i hans Første Epistel til Korinterne over misbrug ved de Kristnes fester. [w.w.w.]. {TG. 9}

Agapae (Græsk) [flertal af agape broderlig kærlighed, kærlig venlighed, velgørenhed] Kærligheds fester; ikke kun kærlighed til Gud, men de Kristnes kærlighed til hinanden som medlemmer af en guddommelig inspireret altergang. Agapae'en var møder med henblik på bøn, sang, læsning, tilskyndelser, udveksling af nyheder, og afsluttet med et broderligt kys. Med bortfaldet ind i verdslighed, så krøb der misbrug ind i disse kærligheds-fester, som med tiden blev så notoriske at de til sidst blev opgivet. (G. Purucker Glossary)

Agasti, Agastya (Sanskrit) [fra aga bjerg + den verbale rod as at kaste, bortkaste] Bjerg-kaster; en berømt muni og den ansete forfatter til en række hymner i Rig-Veda; han forekommer også i Mahabharataen og Ramayanaen. Agastya siges at hvad været født i en vandkrukke, at have været kort af statur, at hvad slugt havet, og tvunget Vindhya Bjerget til at kast sig i støvet for ham. Derfor hans navn: bjerg-kaster.

I den Tamilske litteratur, anses Agastya traditionelt for at have bragt litterartur og videnskab til Sydindien og at have instrueret Dravidierne i medicin, astrologi og magiske videnskaber. (G. Purucker Glossary)

Agastya (Sk.). Navnet på den store Rishi, meget respekteret i Sydindien; den den ansete forfatter til hymner i Rig Veda, og en stor helt i Râmâyanaen. I Tamilsk litteratur tillægges han at have været Dravidianernes første underviser indenfor videnskab, religion og filosofi. Det er også navnet på stjernen "Canopus". {TG. 9}

Agastya er også navnet på regenten Canopus (se VP 2:8). (G. Purucker Glossary)

Agathodæmon (Gr.). Den velgørende, gode Ånd i kontrast til den onde, Kakodæmon. "Bronze Slangen" i Biblen er den førstnævnte; den flyvende ilds slanger er et aspekt af Kakodæmon. Ofitterne kaldte Agathodæmon for Logos og Guddommelig Visdom, som i de Bacchanaliske Mysterier blev repræsenteret ved en slange på en oprejst stang. {TG. 9}

Agathodaemon, Agathodaimon (Græsk) Det gode geni (repræsenteret som en yngling holdende et overflødighedshorn og en skål, eller en valmue og korn aks) for hvem en kop vin blevet drukket ved middagen i Athen; i en af hans mange former, den kosmiske Christos, evighedens slange -- som i det menneskelige sind bliver Genesis slange -- som efter Middelhavs civilisationernes fald blev til Satan. For at skabe hierarkier blev Brahma, firfoldig og emanerer successivt dæmoner, engle, pitrier, og mennesker. Agathodaimon referer til den første af disse emanationer, sønner af kosmisk mørke, som betyder uforståeligt lys som er før manifesteret lys. Kristen teologi har anerkendt dette ved at gøre Satan vært for de første af Guds sønner, men har ubevidst perverteret deres nedstigning med henblik på at oplyse mennesket ind i et oprør mod Almægtig Kraft. Agathodaimon blev således i senere tid den guddommelige godheds fjende. Det samme er sket med asuraerne i Indien, og den kosmiske slange. I Gnostiske ædelstene optræder det under navnet Chnouphis eller Chnoubis.

Clement fra Alexandria, som en indviet Neoplatoinst, vidste at Agathodaimon var den kosmiske Christos og menneskehedens sande åndelige frelser, ligesom Prometheus -- en tidlig form af Agathodaimons lære fremlagt med henblik på oplysning af den menneskelige race gennem den inkarnerende åndelige krafts indflydelse. I modsætning til ham står Kakodaimon, det onde geni eller lavere slange, den Satan som beder Kristus at tilbede ham og "Jeg vil give dig alle Kongeriger på jorden." Kakodaimon er det nedre eller ringere aspekt af Agathodaimon, kama-manas bedrageren i modsætning til buddhi-manas frelseren. (G. Purucker Glossary)

Agathon (Gr.). Platons Suveræne Guddom. Bogst., "Det Gode", vores ALAYA, eller "Universelle Sjæl". {TG. 9}

Agathon, To (Græsk) Det gode (princip), det højeste øverste gode i moralsk betydning, summim bonum; Platons navn for det aspekt af det guddommelige som på anden vis kaldes det umanifesterede eller Første Logos. Selv om det somme tider gøres lig atman, som korresponderer til det Græske pneuma, så er paraatman en bedre ækvivalent til agathon. Det er ligeledes ækvivalent med Buddhistisk alaya (det uopløselige eller evigt værende). (G. Purucker Glossary)

Age(s). Se HESIODIC AGES; YUGAS; AEONS (G. Purucker Glossary)

Aged (Kab.). En af de Kabalistiske betingelser for Sephira, også kaldet Kronen, eller Kether. {TG. 9}

Aged of the Aged. Se ANCIENT OF THE ANCIENT (G. Purucker Glossary)

Agel, Egel. Se GOLDEN CALF (G. Purucker Glossary)

Agent, Universal. Se PHILOSOPHER'S STONE (G. Purucker Glossary)

Agham. Se OGHAM (G. Purucker Glossary)

Aghora (Sanskrit) [fra a ikke + den varbale rod ghur at skræmme] Ikke frygtelig; som et maskulint navneord, en titel på Siva i Mahabharataen; også om en hengiven for Siva og hans konsort Durga. Som et feminint navneord, den fjortende dag i den mørke halvdel af Bhadra (en regnfuld måned i august-september) helliget til Siva. (G. Purucker Glossary)

Agla (Heb.). Dette Kabalistiske ord er en talisman sammensat af initialerne for de fire ord "Ateh Gibor Leolam Adonai", med betydningen "Eder er for evigt mægtig O Herre". MacGregor Mathers forklarer det således "A, den første; A, den sidste; G, treenighed i enhed; L, fuldendelsen af det store værk". [w.w.w.] {TG. 9}

Agneya (Sanskrit) [fra agni ild] Tilhører eller er indviet til ild eller ildguden, Agni. Et navn på krigsguden (Skanda, Karttikeya, etc.); også, Agni's søn. (G. Purucker Glossary)

Agneyastra (Sk.). De ildagtige missiler eller våben brugt af Guderne i de eksoteriske Purânaer og Mahâbhârataen; de magiske våben sagt at være blevet kastet mod adept-racen (den fjerde), Atlantiderne. Dette "ildagtige våben" blev givet til Agnivesa, Agni's søn af Bharadwâja, og af Agnivesa til Drona, selv om Vishnu Purâna selvmodsiger dette, sigende at det blev givet af viismanden Aurva til Kong Sagara, hans chela. De nævnes ofte i Mahâbhârataen and Râmâyanaen. {TG. 10}

Agneyastra (Sanskrit) [fra agneya ild våben fra agni ild + astra missil våben, pil] Ild våben; en af de magiske våben brugt af nogle af guderne og heltene i Mahabharata og Ramayana. Vishnu-Puranaen (3:8) fortæller, at viismanden Aurva gav agneyastra til hans discipel King Sagara. Et magisk våben der siges at have været "brugt af adept-racen (den fjerde), den Atlantiske; (TG 9), og at have været bygget af "syv elementer" (SD 2:629). Det kan significere et våben af ildagtig karakter brugt i fysisk krigsførelse, eller på en kosmisk skala til a betegne et intelligent væsens anvendelse af en naturkraft enten til offensive eller defensive formål. I arkaisk tænkning, i dens abstrakte betydning, er den næsten ækvivalent med ånd, og gennemtrænger universets syvfoldige natur. (G. Purucker Glossary)

Agni (Sk.). Ildens Gud i Vedaerne; den ældste og mest ansete af Guderne i Indien. Han er en af de tre guddomme: Agni, Vâyu og Sûrya, og også alle tre, da han er ildens trefoldige aspekt; i himlen som Solen; i atmosfæren eller luften (Vâyu), som Lyn; på jorden, som ordinær Ild. Agni tilhørte den tidligere Vediske Trimûrti før Vishnu blev givet en æresplads og før Brahmâ og Siva blev opfundet. {TG. 10}

Agni (Sanskrit) [fra den verbale rod ag at bevæge bugtet, vind] Ild; som ildgud, en af de mest respekterede af de Vedisk guddomme. Som en mediator mellem guder og mennesker, fra hvis krop der udgår "tusinde herligheds strømme og syv flammetunger," Agni repræsenterer den guddommelige essens eller himmelske ild til stede i et hvert atom i universet. Ofte brugt synonymt med adityaerne. De tre hoved guder i Vedaerne er Agni, Vayu, og Surya -- ild, luft, og solen -- hvis elementer respektivt er jord, luft, og himmel. Som en af de fire lokapalaer eller verdens-beskyttere, er Agni beskytter af den sydøstlige kvadrant, og i Rig-Veda som Matarisvan, budbringer af Vivasvat, solen, så bragte Agni den "skjulte ild" ned til menneskeheden. At "tænde en ild," svarer derfor synonymt til at invokere en af de tre store ild-kræfter eller "at påkalde Gud" (SD 2:114).

Ild omtales som det Primære i Stanzas of Dzyan: "Ånden, ovenover manifesteret Natur, er det ildagtige åndedrag i dens absolutte Enhed. I det manifesterede Univers, er det den Centrale Åndelige Sol, alt Livs elektriske Ild. I vores System er det den synlige Sol, den Naturens Ånd, den jordiske gud. Og i, på, og omkring Jorden, den ildagtige Ånd deraf -- luft, flydende ild; vand, flydende ild; Jord, solid ild. Alt er ild -- ignis, i dens ultimative struktur, eller Jeg, hvis rod er 0 (nul) ifølge vores opfattelser, Altet i naturen og dets sind. Pro-Mater er guddommelig ild. Det er Skaberen, Ødelæggeren, Opretholderen. Gudernes primitive navne er alle knyttet til ild, fra Agni, Aryaneren, til den Jødiske hud som 'er en fortærende ild' " (ibid.).

I Puranaerne, er Agni både en rishi i den fjerde manvantara, navnet på en kalpa, og også en stjerne. Se også ILD. (G. Purucker Glossary)

Agni- eller Agneya-Puranaen benævnes således fordi Agni bibragte viismanden Vasishtha den tofoldige viden om Brahman: den erhvervet via studier af "ord,"et Vedaerne; og den højere påskønnelse erhvervet gennem mystisk kontemplering. (se VP forord lviii; også 6:5). (G. Purucker Glossary)

Agni Abhimanin (Sanskrit) Den ældste søn af Brahma, der havde tre sønner, som selv havde 45 sønner, og disse udgjorde sammen med Brahma 49 ilde eller agnier (se VP index). (G. Purucker Glossary)

Agni Bâhu (Sk.). Manu Swâyambhuva's, den "Selv-fødtes", asketiske søn. {TG. 10}

Agnibahu (Sanskrit) [fra agni ild + bahu arm af bahu meget, i overflod] Arm af ild, røg; som et passende navneord, en af Svayambhuva's sønner, den første manu, kaldet lov-giver fordi han grundlagde de hellige love som skulle lede sjælen så vel som regler for harmonisk og velordnet livsførelse. Agnibahu, som adopteret det religiøse liv, benævnes også som en af Svayambhuva's ti sønner Priyavarta af Kamya (se VP 2:1). En asketisk søn af Manu Swâyambhuva, den "Selv-fødte". {TG. 10} (G. Purucker Glossary)

Agnibahu eller Agnivahu er angivet som den første af de syv rishier som vil leve i den fjortende manvantara der vil komme (vores nuværende verdensperiode er den syvende eller Vaivasvata). (G. Purucker Glossary)

Agnibhu (Sanskrit) [fra agni ild + den verbale rod bhu at være, blive] Ildfødt; en af Karttikeya's navne eller Skanda, krigsgud; tillagt til Kshatriyaerne eller krigskasten, hvis forfædre sagdes at være sprunget frem fra ild (TG 10). Også en Vedisk lærer. (G. Purucker Glossary)

Agni Bhuvah (Sk.). Bogst., "født af ild", udtrykket tillægges til Kshatriyaernes (den anden eller krigerkasten) fire racer, hvis forfædre siges at være udgået fra ild. Agni Bhuvah er Agnis søn, Ildguden; Agni Bhuvah er det samme som Kartti-keya, Krigsguden. (Se Sec. Doct., Vol. II., p. 550.) {TG. 10}

Agni Buvah Se AGNIBHU (G. Purucker Glossary)

Agni or Agniya Chakra agni cakra (Sanskrit) [fra agniya ildagtig + chakra hjul, plexus] Det ildagtige plexus; hypofysens organ under påvirkning af månen. {FSO 461} (G. Purucker Glossary)

Agnidagdha (Sanskrit) [fra agni ild + dagdha brændt fra den verbale rod dah at brænde] Fortæret af ild; en klasse af pitrier (fædre, forfædre) som fastholdt husholdningens ild og gav bønner med ild. De som afstod fra at gøre dette blev kaldt anagnidagdhas (ikke fortæret af ilden).

Agnidagdhaerne, som korresponderer til de lunare pitrier i Den Hemmelige Lære, er lige så mysteriøse som de højere eller arupa klasser hos kumaraerne eller agnishvattaere. Agnidagdhaerne er arupa klassernes vehikler og, på grund af deres fastere og mere materialiserede essenser, er de i stand til forene sig med kræfter og substanser i naturen på mere materielle planer i solsystemet. Også kendt som barhishader, så "hold de husholdningens flamme," og var således fortrolig med og levede med flammer fra de materielle eller quasimaterielle boliger. Sådanne "materielle" flammer er de ildagtige eller magnetisk-elektriske kræfter og substanser i de lavere verdener, som inkluderer begærets og lidenskabens flamme så vel som den elektriske flamme i det fysiske univers. De udstyrede ikke kun menneskets med hans konstitutions lavere dele, men projekterede deres chhayaer (skygger eller astrale vehikler), og fuldendte således det astral--fysiske vehikel i den tidlige menneskehed.

Agnidagdhaerne, er de mere åndelige og intellektuelle klasser af pirtrier som gav den spirende menneskehed dens åndelige, intellektuelle, og højere psykiske principper. Blavatsky skriver: "De første oprindelige Pitrier, 'Ildens Syv Sønner' eller Flammens, er adskilte ved og inddelt i syv klasser . . . [VP 3:14; Manu 3:199] tre af dem er Arupa, formløs, 'bestående af intellektuelle ikke elementar substans,' og fire er kropslige. Den første er ren Agni (ild) eller Spta-jiva ('syv liv,' bliver nu Sapta'jihva, syv-tungede, da Agni repræsenteres ved syv tunger og syv vinde som hjulene på hans vogn). Som en formløs, ren åndelig essens, i evolutionens første niveau, så kunne de ikke skabe den, den prototypiske form som ikke var i deres sind, da dette er den første forudsætning. De kunne kun føde børn til 'sind-fødte' væsner, deres 'Sønner,' den anden klasse af Pitrier (eller Prajapati, eller Rishier, etc.), et niveau mere materielt; disse, til den tredie -- den sidste af Arupa klasserne. Det er kun denne klasse som blev aktiveret ved hjælp af den Universelle Sjæls (Aditi, Akasha) Fjerde princip for at frembringe væsner som blev objektive og havde form. Men, da de kom ind i eksistens, så blev de fundet at have så lille en del af den guddommelige udødelige Sjæl eller Ild i dem, at de blev anset for fejltagelser. . . . De tre ordner af Væsner, Pitri-Rishierne, Flammens Sønner, var nødt til at forene og sammensmelte deres tre højere principper med den Fjerde (Cirklen), og det Femte (the mikrokosmiske) princip før den nødvendige forening kunne opnås og resultat af det modtages" (BCW 6:191-3). (G. Purucker Glossary)

Agni Dhätu Samâdhi (Sk.). En slags kontemplering indenfor Yoga praktisering, når Kundalini opløftes til det ekstreme og uendeligheden fremstår som ét ark i brand. Ekstatisk tilstand. {TG. 10}

Agnidhra (Sanskrit) [fra agnidh tænder fra den verbale rod agni ild + den verbale rod indh at tænde, oplyse] Ild tænder; ældste af Priyavartas ti sønner, Svayambhuva Manu's ældste søn. Tre af Priyavarta's sønner blev tiggere, de andre syv blev konger berømte for tapperhed og visdom. Priyavarta inddelte jorden i syv dvipaer eller kontinentale øer, og gav administrationen af dem til hver af hans sønner. Agnidhra regerede over Jambu-dvipa som han efterfølgende delte mellem hans ni sønner (VP 2:1). Blavatsky korrelerer den Puraniske allegori til de syv kloder i den planetariske kæde, Jambu-dvipa er ækvivalent med klode D i det teosofiske skema.

Nogle gange staves det Agnidhra, især med reference til præsten som tænder offerilden (RV 2:36:4). (G. Purucker Glossary)

Agnihotra (Sanskrit) [fra agni ild + hotra bønner fra den verbale rod hu at ofre] Ild ofring; et vigtigt Vedisk offer til Agni, bestående af mælk, olie, og sur vælling, som familiens overhoved forventes at udføre to gange dagligt, før solopgang og efter solnedgang. Præsten som tænder den hellige ild kaldes agnihotri, også agnidhra. (G. Purucker Glossary)

Agni Hotri (Sk.). Præsterne som tjente Ild-Guden i den Aryanske oldtid. Udtrykket Agni Hotri er et som betegner offergave. {TG. 10}

Agniputra (Sanskrit) [fra agni ild + putra søn, afkom] Agnis søn; ild; et navn på krigsguden, Skanda eller Karttikeya (se MB, skanda 9). Mens ethvert af de utallige hierarkier som udfylder, og i sandhed er, rummet, er et afkom eller "søn" af den kosmiske ånd eller ild, så betegner Agniputra især en hvis karakteristiske kvaliteter gør ham en aktiv i stedet for en passiv eller quasi-passiv agent i det kosmiske drama. Det er således at planeten Mars og dens indflydelser -- eller Skanda, krigsguden i Mahabharataen -- på grund af deres karakteristiske intense aktivitet af en ildagtig slags refereres til som Agniputra.

Brugt i The Secret Doctrine (2:363) som flertal om de åndeligt-intellektuelle entiteter der bragte intellektuel lys til verden og indgav menneskeheden intellekt og fornuft. De er forbundet med manasaputraerne. (G. Purucker Glossary)

Agni-ratha (Sk.). Bogstaveligt et "Ild Fartøj". En slags flyvemaskine. Omtalt i de gamle værker om magi i Indien og i episke digte. {TG. 10}

Agniratha (Sanskrit) [fra agni ild + ratha vogn fra den verbale rod ri at gå] Ild-vogn; arkaisk flyvende fartøjer, allegoriseret i Ramayanaen og gamle værker om magi. "Denne vibratoriske Kraft, som, når den blev rettet mod en hær fra en Agni Rath fikseret på et flyvende fartøj, . . . reducerede 100,000 mennesker og elefanter til aske, lige så let som det ville gøre det med en død rotte" (SD 1:563). (G. Purucker Glossary)

Agnishtoma agnistoma (Sanskrit) [fra agni ild + stoma prise, en hymne fra den verbale rod stu at prise, hylde] Prisning af Agni, ild; en gammel Vedisk ceremoni eller offer udført af en Brahmin som ønsker at opnå svarga (himlen), som selv vedligeholder den hellige ild. Offeret til Indra og andre guder var soma. Ceremonierne fortsatte i fem dage, med 16 fungerende præster. Selv om det i de senere tider muligvis er blevet et spørgsmål om form, så var agnishtoma oprindeligt forbundet med indvielses riter i soma Mysterierne.

I Puranerne, gives Agnishtoma Manu's syvende søn, den sjette manu nedstammer fra den første manu, Svayambhuva (se VP 1:177). (G. Purucker Glossary)

Agnishwattaer (Sk.). En klasse af Pitrier, skaberne af den første æteriske menneskerace. Vores Solare forfædre set i kontrast til Barishaderne, de "lunare" Pitrier eller forfædre, dog forklaret om på anden vis i Purânaerne. {TG. 10}

Agnishwatta agnisvatta (Sanskrit) [fra agni ild + den verbale rod svad at forsøde, smage] Smagt eller forsødet af ild; en af de syv højere klasser af pitrier eller ophavsmænd omtalt i Puranaerne som de "uden ild." De præsenteres således populært set som grihasthaer eller husholdere som i tidligere fødsler fejlede i at opretholde deres huslige ild og at tilbyde brændte ofringer, etc. I modsætning til, pitrierne som "besatte" af ild er barishaderne, de som opretholdte deres huslig ilde (se VP 1:10).

Mystisk set er agnishvattaerne langt højere væsner end barishaderne fordi de er uden den kreative lidenskabelige ild. Fordi de er for guddommelige og rene, så er de uden (dvs., befriet fra) den grovere kreative ild, og er således ude af stand til at forme det fysiske menneske. Der er på den anden side, besat med åndelig-intellektuel ild og er indgivere af det menneskelige bevidste, åndelige udødelige ego eller selvhed. Derfor er agnishvatta-pitrierne de som er "rengjorte ved ild" -- som kan fortolkes som enten 1) lidelsens ild og pine i materiel eksistens producerende stor karakter støbning og styrke eller åndelighed; eller 2) fra det esoteriske standpunkt significerende de entiteter som gennem evolutionen er bleve essentielt et med den æteriske ånds ild.

Agnishvattaerne betegner vores forfaders solare selv i modsætning til barishadernes, vores lunare forfædre. Agnishvattaerne omtales både i The Secret Doctrine som det indre menneskes designere, manasa-dhyanier (sindets herrer), solare devaer, visdomsflammens sønner, givere af menneskelig intelligens og bevidsthed, og ild-dhyanier. I det gamle Grækenland blev de kollektivt personificeret i den episke figur Prometheus, og i Kina som Visdommens Ild Drager.

Agnishvattaerne, vores solare åndeligt-intellektuelle dele, er de som i forudgående manvantarer har færdiggjort deres evolution i stoffets boliger; og da evolutionen havde bragt den nyopståede menneskelige samling til stadiet hvor de kun havde deres fysiske kreative ild, så kom agnishvattaerne til undsætning ved at inspirere og oplyse disse lunare pitrier med åndelig og intellektuelle energier eller ilde (OG 14-15; SD 2:91-2).

I Puranaerne er Agnishvattaerne identificeret med årstiderne, og omtales som en af de klasser af guddomme der regerer over årets cykliske inddelinger. (G. Purucker Glossary)

Agni-Vishnu-Surya Agni-Visnu-Surya (Sanskrit) [fra agni ild + vishnu fra den verbale rod vis eller den verbale rod vish at gennemtrænge + surya sol] Ild-gennemtrængende-solar guddom; den trefoldighed af guder er muligvis en permutation af den oprindelige Vediske trefoldighed Agni-Indra-Surya, havende deres indflydelse og sted respektivt på jorden, i atmosfæren og i himlen. Agni-Vishnu-Surya er blevet kaldt "syntesen og hovedet, eller det fokus når det emanerede i det fysiske som i det metafysiske, fra den Åndelige som vel som fra den fysiske Sol, de Syv Stråler, de syv ildagtige tunger, de syv planeter eller guders" (SD 2:608). (G. Purucker Glossary)

Agniya Chakra. Se AGNI CHAKRA (G. Purucker Glossary)

Agnoia (Gr.). "Frigjort fra fornuft", bogst., "irrationalitet", når den dyriske Sjæl omtales. Ifølge Plutarch, inddelte Pythagoras og Platon den menneskelige sjæl i to dele (den højere og den lavere manas)-den rationelle eller noëtiske og den irrationelle, eller agnoia, nogle gange skrevet "annoia". {TG. 10}

Agnoia eller Anoia (Græsk) [se Sanskrit jna; Latin gnosco, nosco; Engelsk know, osv.] Tanketom, dårskab; det modsatte af nous. Hos Platon tilknytter sjæl (psyche) sig selv enten til nous eller til anoia, som analogt med den teosofiske lære er buddhi-manas og kama-manas. (G. Purucker Glossary)

Agnoistisk (Gr.). Et ord som Hr. Huxley påstod at have opfundet for at indikere en som ikke tror på noget som ikke kan demonstreres af sanserne. Den senere Agnostisistiske skole angiver en mere filosofisk definition af udtrykket. {TG. 10}

Agnosticism [fra Græsk a ikke + gnostos kendt] Den mentale holdning at benægte muligheden af reel viden om sandhed og derfor om universets ultimative eller fundamentale natur. Udtrykke blev opfundet af T. H. Huxley for at betegne hans egen holdning, i kontrast med Gnostiscisme som indebærer muligheden af at kende sandhed og de indre og usynlige realiteter i universet. Den er forskellig fra ateisme ved ikke at benægte Guds eller kosmiske guddommes eksistens. (G. Purucker Glossary)

Agnostos (Græsk) Ukendt eller uerkendelig i betydningen af den uerkendelige Guddom (se Acts 17:23-8). (G. Purucker Glossary)

Agnus-Castus Plant En art af Kyskhedstræ, et pile-agtigt træ der nogen gange kaldes det kyskheds træ [fra hagnos chaste vs agnos pile-agtig]. "Prometheus repræsenteres som kronet med Agnus-Castus planten (logos), bladene som formede de Sejrendes Krone i 'Agonia' i de olympiske lege; . . . Denne Agnus-Castus plante blev også brugt i Thesmophoria festen, til ære for Demeter -- loven -- 'nomos' -- bringer, hvis præstinde sov på dens løv som opfordrende til kyskheds ønsker. I de Kristne tider overlevede denne tradition blandt Nonner, som brugte at drikke vand destilleret fra dens blade, og Munke brugte knive med håndtag fra dens træ med den samme hensigt at opmuntre til kyskhed" (BCW 9:267). {også BCW 10:90} (G. Purucker Glossary)

Agnus Dei (Latin) [fra agnus lam + deus gud] Guds Lam; oprindende i det Nye Testamente: "Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: »Se, dér er Guds lam, som borttager verdens synd." (John 1:29). Det tillægges forskellige emblemer, kager, slagsange, osv., brugt i de Ortodokse Kristne kirkers tjenester. Da et lam blev ofret og indtaget ved den Jødiske fest ved Påskehøjtiden, så sagde Johannes faktisk: besku det sande guddommelige Påske Lam. Imidlertid er, den oprindelige ide om at urenheder brændes bort ved guddommelig ild fra den udstrålende kilde indeni enhver person blevet perverteret, både med hensyn til agni og Guds Lam, ind i ideen om stedfortrædende forsoning (se SD 2:383). (G. Purucker Glossary)

Agochari Mudra agocari mudra (Sanskrit) En af fem mudraer praktiseret af Aryanere som begynderstadier indenfor raja og hatha yoga, de andre fire er bhuchari, chachuri, khechari, and charachari. Se også MUDRA {BCW 2:119} (G. Purucker Glossary)

Agoge Manteia (Græsk) Plotinus and Porphyry's ekstatiske illuminering. {BCW 11:270} (G. Purucker Glossary)

Agonaces (Agon-Ach) Zoroasters lærer. {BCW 3:451} (G. Purucker Glossary)

Agrae En lille by på Ilissus bredder nær Athen, hvor de Mindre Mysterier blev fejret om foråret i det gamle Grækenland, indledende til de Større Mysterier holdt om efteråret i Eleusis. De i Agrae blev associeret med Kore-Persephone og blev afholdt omkring midten af måneden Anthesterion, når kornets afgrøde var ungt. (G. Purucker Glossary)

Agrammachamareg (Gnostic) I Pistis Sophia, en af de Usynlige Trefoldigheder, som også inkluderede Barbelo og Bdelle, i Venstre (Hyle) Region hvor den trettende aeon er. {BCW 13:24} (G. Purucker Glossary)

Agra-Sandhânî (Sk.). "Bisidderne" eller Optegnerne som oplæser den ulegemlige Sjæls dom i dets livs optegnelse i denne "Sjæls" hjerte. Næsten det samme som Likpikaerne i den Secret Doctrine. (Se Sec.Doct., Vol. I., p. 105.) {TG. 11}

Agra-Sandhânî (Sanskrit) [fra agra fremmest, begyndelse + sam sammen, med + den verbale rod dha at fastgøre, forene] Det som fastgøres eller sat sammen fra begyndelsen; registeret over menneskets handlinger opbevaret af Yama, Hindernes gud for de døde; forbundet med Chitragupta, Yamas skribent, som optegner ethvert menneskes gerninger og tanker i Agrasamdhanien (se MB 13). Se også LIPIKA (G. Purucker Glossary)

Agruerus (Fønikerne) Fønikernes store gud identisk med Kronos eller Saturn. Hans syv sønner var analog med titanerne eller kabirierne "forbundet med Oversvømmelsen og de syv Rishier" (SD 2:142). (G. Purucker Glossary)

Agruerus; En meget gammel Fønikisk gud. Det samme som Saturn. {TG. 11}

Aguna (Sanskrit) [fra a ikke + guna kvalitet] Uden kvaliteter eller attributter (gunaer); især tillagt til den øverste guddommelighed -- nirguna (uden kvalificerende attributter). Som navneord, en fejl -- uden gode kvaliteter. (G. Purucker Glossary)

Agyrmos (Græsk) En samling af mennesker, forsamling; refereret til indvielse ind i Mysterierne, synonymt med synaxis. Hesychius kaldet den første dag for indvielse ind i Ceres Mysterier, høstens guddom, ved disse udtryk. Udtrykket synaxis blev til sidst droppet af de Kristne til fordel for missa eller messe. {BCW 11:99&n} (G. Purucker Glossary)

Aham (Sk.). "Jeg"-basisen for Ahankâra, Selv-hed. {TG. 11}

Aham (Sanskrit) Ego, Jeg, opfattelsen af ens individualitet; grundlaget for og psykologisk set den magiske agent som er ahamkaras rod, organet eller evnen som producerer opfattelsen af ego eller individualitet på et hvilket som helst plan i mennesket. Men denne evne måske er den mest kraftfulde agent i den evolutionære fremdrifts udfoldning, så er det, ikke desto mindre, blot en illusorisk manifestation indeni den individuelle paramatman, hierarkiets højest selv. Individualiteten, som er et karaktertræk ved monaden, er ikke på samme vis kun maya, mere end menneskelig personligheds manifestation er det fulde udtryk for den kosmiske paramatman. Den første kosmiske Logos eller paramatman er så kreativ som utallige børn af monader så vel som et menneske, eller sandelig enhver anden entitet på dets eget plan. Enhver sådant barne-monade er identisk med parabrahman med hensyn til substans, intelligens, og bevidsthed, og alligevel er hver af dem et evigt individ. Som et Buddhistisk metafor antyder, så er det kosmiske havs liv inddelt i uudregnelige værter af dråber af ånd som hedder monader, hvor hver af dem er forudbestemt til at foretage sin kosmiske pilgrimsfærd i evolutionær udfoldelse gennem lange tidsperioder for til sidst at vende tilbage og sammensmelte ind i det kosmiske hav som fødte den -- "dug-dråben glide ned i det skinnende Hav" (Light of Asia). (G. Purucker Glossary)

Aham-atma (Sanskrit) [fra aham Jeg + atman selv] Jeg er selv; med betydningen at ethvert selv blot er en manifestation af det essentielle selv eller atman; i tilfældet med menneskeheden, en refleksion af Logos'en indeni. Efterhånden som mennesket gør fremskridt i evolutionen vil hans menneskelige selv blive forenet med hans atman, den åndelige kilde til hans sammensatte konstitution. I Bhagavad-Gita (10:20) siger Krishna: ahamatma gudakesa sarvabhutasayasthitah (Jeg er den atman, O Gudakesa, som lever i hjertet af alle væsner). (G. Purucker Glossary)

Aham Eva Parabrahma (Sanskrit) [fra aham Jeg + eva sandelig, bestemt + para ovenover + brahma kreative guddom fra den verbale rod brih at ekspandere] Også aham asmi parabrahma. Jeg er sandelig parabrahma, den Grænseløse; legemliggør læren at ovenover og indeni en hvilken som helst entitet er alt som findes i det universelle rum eller grænseløse uendelighed, således at hver person er fundamentalt et med alt der er fordi den samme guddommelig bevidsthed flyder gennem ethvert punkt i rummet, på den måde at alle verdener, guder, mennesker, og atomer udgår fra den samme oprindelige kilde. (G. Purucker Glossary)

Ahamkara (Sanskrit) [fra aham ego, I + kara skaber, udøver fra den verbale rod kri at gøre] Jeg-skaber; opfattelsen af personlighed eller Jeg-er-Jeg-hed. I dens lavere aspekt, det egoistiske og mayaviske princip, født af avidya (uvidenhed), som skaber begrebet om det personlige ego som værende anderledes fra det universelle selv. I Sankhya filosofien er ahamkara den tredie emanation: fra pakriti (oprindelig natur eller substans) udgår mahat (den store), betegnende det universelle sind, som efterfølgende skaber ahamkara, selv-skab, individualitet; fra ahamkara fremkommer de fem tanmatraer, de subtile former for elementer eller principper og "de to serier af sanseorganer" (Samkhya-Sutra 1:61).

I Bhagavad-Gita (7:4), manifesterer prakriti sig i otte dele -- "jord, vand, ild, æter [rum: kham-akasa], sind [manas], forståelse [buddhi] og personlighed, selv-opfattelse [ahamkara]" -- hvoraf alt relaterer til objekt siden, som giver en fejlagtig opfattelse identitet eller personlighed.

Da universel selv-bevidsthed, har ahamkara "et triple aspekt, ligesom Manas. For denne opfattelse af 'Jeg,' eller ens Ego, er enten sattwa, 'ren stilhed' eller fremstår som rajas, 'aktiv,' eller forbliver tamas, 'stagnerende,' i mørke. Det tilhører Himlen og Jorden, og antager egenskaber fra begge" (SD 1:335n). (G. Purucker Glossary)

Ahamkara (Sanskrit) [fra aham ego + mana fra den verbale rod man at tænke, reflektere over] Egoisme, selv-illusion; derfor åndelig uvidenhed, mayaen som skabes ved at reflektere over eller at forstille sig at ens "Jeg" er af primær vigtighed. "Når sjælen associeres med prakriti, så er det behæftet med egoisme [ahammana] og resten, og antager kvaliteter af grovere karakter, selv om det er essentielt adskilt fra dem, og uforgængelig [avyaya]" (VP 6:7). (G. Purucker Glossary)

Ahamsa (Sanskrit) [fra aham ego + sa (sah) han] Et mystisk anagram brugt som titlen på Brahman, den første umanifesterede kosmiske Logos, for at foreslå at menneskets essens er identisk med den kosmiske guddoms guddommelighed: "Jeg er ham," "Jeg er Brahman" (se SD 2:465). Se også HAMSA; KALAHAMSA (G. Purucker Glossary)

Ahan (Sk.). "Dag"; Brahmâ's Krop, i Purânaerne. {TG. 11}

Ahan (Sanskrit) Dag (ahan, ahas er grundformer for nogle af de grammatiske tilfælde for ahan). I Vishnu-Purana (1:5), en af Brahma's fire kroppe: "Jyotsna (daggry), Ratri (nat), Ahan (dag), and Sandhya (aften)" som er "omgivet med de tre kvaliteter" (triguna). Esoterisk har det "en direkte relevans for den manifesterede Brahmas, eller universets, syv principper, i samme rækkefølge som mennesket. Eksoterisk, er det kun fire principper" (SD 2:58n). Derfor nævnes kun fire af Brahma's kroppe i Puranaerne. (G. Purucker Glossary)

Ahancara, Ahankara. Se AHAMKARA (G. Purucker Glossary)

Ahankâra (Sk.). Opfattelsen af "Jeg", Selv-bevidsthed eller Selv-identitet; "Jeget", det egoistiske og mâyâviske princip i mennesket, på grund af vores uvidenhed som adskiller vores "Jeg" fra det Universelle ENE-SELV Personlighed, Egoisme. {TG. 11}

'Ahar (Hebraisk) Efter, bagefter, senere i tid; brugt af nogle Kabalistiske forfattere som et navn for hierarkierne af guder. Om disse, sagde Jøderne at Jehovah -- Achad ('Ehad) -- var den højeste Gud. Se også 'AHATH; 'AHER (G. Purucker Glossary)

'Ahath (Hebraisk) [feminint fra 'achath en] En, enkelt, alene, ene; tillagt det feminine aspekt af Logos eller hierarkiets leder. I Hebraisk okkultisme repræsenterer 'ahath eller achath, sammen med den maskuline form achod ('ehad) "det kollektive aggregat, eller totaliteten af det synlige univers ledende Skabere og Arkitekter" (SD 1:129). Ukorrekt tillagt til Sefiroten-'elohim som Sefirot, fordi de sidste kun er vehikler eller manifestationer af Logos. Achath-Achod ('ahath-'ehad) korresponderer til Sanskrit adi (første, oprindelig) eller eka (En), med betydningen krone eller hyparxis, og derfor inddeler oprinderen eller det kosmiske hierarki sig ind i mange når dens åndelige substantielle energier strømmer nedad i illusionens og stoffets planer -- som disse energier sandelig selv komponerer. Se også 'AHATH-RUAH-'ELOHIM-HAYYIM; 'EHAD

'Ahath-Ruah-'Elohim-Hayyim (Hebraisk) En sjæl, guder, liv; den Gamle af de Gamle (den kosmiske oprinder, det kosmiske hierarkis hierarki) som, er kilden til universet, der er udrullet fra dets egen guddommelige essens, og således bliver universet selv; den Gamle af Dage -- ikke menneskelige dage men kosmiske manvantaraer -- eller den Gamle af de Gamle er sjælen (ruah), som således udtrykker sig selv gennem hierarkier af guder ('elohim) og utallige mindre hierarkier af liv (hayyim) hvor ud fra universet som organisme betragtet er bygget.

Der er en tæt sammenhæng i tænkningen hos den teosofiske og Hinduistiske lære om atman eller paramatman -- Brahman, ægget hvor ud af universet er født, fyldende universet med guddommelige og åndelige inspirationer og dvælende i og arbejdende gennem utallige hierarkier af mindre væsner som udgør og bygger dette hierarki, og som sandelig are universet. En anden parallel er den Pythagorariske lære om Monas monadum (monader af monader). Selv i Kabalaen er korresponderingen Kronen Kether, hvor ud af alle de andre, lavere hierarkiske niveauer flyder emanationspræget. Denne Kether, den højeste Sefirot er Makrokosmos (det store eller enorme kosmiske ansigt) -- en intuition som kan opnås ved at se ind i den violette nattens kuppel ædelstensudsmykket med verdener og instinkter af liv; den Kaldæiske 'Arik 'Anpin (naturens store støtte), skjulende den iboende ånd. Kether, Makrokosmos, 'Arik 'Anpin, og 'Adam Qadmon er kun forskellige måder at udtrykke den samme hierarkiske højdepunkt eller oprinder som således er den Kabalistiske 'eyn sophs, manifesterede vehikel, Vedantisternes Parabrahman, eller det Grænseløse. Omtalende denne frase, bemærker Blavatsky at den "i bedste fald betegner Elohim som androgyn, de feminine element næsten med hovedvægten, som det læses, 'En er Hun Elohim Livets Ånd" ' (SD 1:130n). Se også ARBA-IL (G. Purucker Glossary)

Ahavaniya (Sanskrit) Offerilden hvor der kastes bønner i. {BCW 9:252n} (G. Purucker Glossary)

Aheie (Heb.). Eksistens. Han som eksisterer; korresponderer til Kether og Makroprosopus. {TG. 11}

'Aher (Hebraisk) At være efter, bagefter, sekundær, andet; flertal 'aherim, når det bruges især i sammenhæng med 'elohim betyder det "andre eller fremmede guder," som var formodet kun at være idoler. Som de Hebraiske skrifter selv viser, så benægtede de gamle Hebræere aldrig på noget tidspunkt eksistensen af andre folks guder, men da de var meget og stærkt stammeprægede, så var deres egen gud Jehovah den højeste. Deres stammegud er regent for planeten Saturn, som var deres planetariske hierarki, og som konsekvens heraf den øverste gud for dem -- guden over all andre guder. Var Jøderne blevet født som folk under regeringen af en anden planet, så havde regenten for denne anden planet for dem ifølge deres opfattelse have været den højeste gud. (G. Purucker Glossary)

Ah-hi (Sensar), Ahi (Sk.), eller Slanger. Dhyân Chohans. "Viise Slanger" eller Visdoms Drager. {TG. 11}

Ah-hi (Senzar) En gruppe eller klasse af himmelske eller åndelige væsner kendt i forskellige lande under forskellige navne: dhyani-chohans, engle eller englelige værter, 'elohim, de mindre Græske logoi, osv. Som vehikler for det kosmiske sinds og viljes manifestation, er de "de åndelige væsners kollektive værter" hvor igennem det universelle sind træder ind i aktivitet. "De er intelligente Kræfter som giver og vedtager hendes 'love' i Naturen, mens de selv handler i overensstemmelse med love som er pålagt dem på tilsvarende måde af endnu højere Kræfter; men de er ikke 'personifikationer' af Naturens kræfter, som det fejlagtigt tænkes" (SD 1:38). Under pralaya "var det Universelle Sind ikke, for der var ikke nogen Ah-hi til at rumme det," ingen himmelske væsner til at manifestere sind (Stanzas of Dzyan 1:3).

Kommenterende dette, så beskriver Blavatsky Ah-hi som entiteter som "eksisterende på det højeste plan, reflekterende det universelle sind kollektivt ved Manvantaraens første flagren. Hvorefter de begynder evolutionens arbejde med alle de lavere kræfter gennem de syv planer, ned til det laveste -- vores eget. Ah-hi er de oprindelige syv stråler, eller Logoi, emaneret fra den første Logos, trefoldig, alligevel ét i dens essens. . . .

"Lige som alle andre Hierarkier, er de på det højeste plan arupa, dvs., formløs, kropsløs, uden nogen substans, kun åndedrag. På det andet plan, nærmer de sig først Rupa, eller form. På det tredie, bliver de Manasa-putraer, de som blev inkarneret i mennesket. Ved hvert plan de når kaldes de for forskellige navne . . ." (TBL 17, 20-21). (G. Purucker Glossary)

Ahi (Sk.). En slange. Et navn for Vritra, den Vediske dæmon for tørke. {TG. 11}

Ahi (Sanskrit) [fra den verbale rod anh at presse sammen, kvæle] En slange; i Rig-Veda, er det himlens slange, også kaldt for Vritra, mytologisk refereret til som mørkets og tørkens dæmon som absorberede de kosmiske vande. Indra, himlens gud og regnmager, kæmper med Ahi og ihjelslår ham, og frigør vandene over jorden.

Ahi er ligeledes et navn for solen; også om Rahu, den opstigende måneknude og daityaen (dæmonen) som periodisk "sluger" (formørkelser) af solen og månen. (G. Purucker Glossary)

AHIH (Hebraisk) En Kabalistisk form af tetragrammaton, repræsenterende Makrokosmos, i modsætning til IHVH (Jehovah), repræsenterende Mikrokosmos. Det er eksoterisk forbundet med 'eyeh (absolut Væren-hed) og med "Jeg er det Jeg er." {BCW 8:142, 147} (G. Purucker Glossary)

Ahimsa (Sanskrit) [fra a ikke + den verbale rod hims at skade, dræbe, ødelægge] Harmløshed; en af de kardinale dyder. Livets hellighed er legemliggjort ved Buddhisternes og Jainernes lære, så vel som af mange Hindu skoler. Asoka, den første Buddhistiske kejser, gik især ind for ahimsa som en del af den Dharma praksissen. Ifølge Manu (4:148), kan man erhverve sig evnen til at "huske tidligere liv" ved at udøve ahimsa.

I Vamana-Puranaen, er ahimsa personificeret som Dharmas kone, hvis afkom, Nara og Narayana (tilnavne for henholdsvis Arjuna og Krishna), viste vejen til åndelig oplysning. (G. Purucker Glossary)

Ahiye. Se 'EHYEH (G. Purucker Glossary)

A'hoor. Se 'AHOR (G. Purucker Glossary)

'Ahor (Hebraisk) Den bagerste del, tilbage; i Kabalaen brugt i modsætning til 'anpin, (ansigt; et Kaldæisk ord også stavet 'anpeh, på Hebraisk 'appayim, som Makrokosmos). (G. Purucker Glossary)

Ahriman (Persisk) [fra ah (Avesta) bevidst liv + riman korruptør, forstyrrer af den kosmiske orden, sindets korruptør] Personificeringen af den onde ånd i verdenen. Ifølge Mazdaske filosofi, udgår livet fra to principper: Ahura Mazda (lysets princip) og Ahriman (mørke). Shahrestani, 12. århundrede Islamisk Akademiker, i Al-Melall Va Al-Nehal (Nationer og Sekter) skriver at "Magerene var fra tre sekter: Geomarathians, Zurvanians og Zoroastrians. De havde alle det synspunkt til fælles at to principper styrer universet: Ahura Mazda og Ahriman. Ahura Mazda er væsnet som før-eksisterede og Ahriman den skabte." Han beretter yderligere allegorisk at "Ahura-Mazda undrede sig over hvordan det ville være hvis han havde en rival. Ud fra denne tanke blev, den onde ånde Ahriman skabt, og som gjorde oprør mod lyset og afviste af følge dens love. En kamp fandt sted mellem de to's hære. Englene fremstod som mediatorer og blev enige om en våbenhvile hvor underverdenen blev givet til Ahriman i syv tusinde år og så til Ahura-Mazda for andre syv tusinde år. De væsner som før eksisterede forsvandt. Mennesket, Gaeo-Marth, og et dyr, taurus, kom til syne. De døde begge. Fra menneskets hoved, spirede en rhubarb og fra rhubarb mand og kvinde, Mashia og Mashiana, blev født, og de var menneskehedens forfædre. Alle dyr udsprang fra taurus hoved. Deres tro er at lys gav menneskeheden to valg: at blive som kropsløse ånder væk fra Ahriman, eller at iklæde dem selv med kroppe for at kæmpe imod ham; menneskeheden valgte det sidste. Ødelæggelsen af Ahrimans hær ville være opstandelsen dag. Menneskets grund til at iklæde sig selv i en fysisk krop var at det satte ham i stand til at kæmpe imod Ahriman; og dets frelse afhænger af overvinde ham."

I senere Pahlavi skrifter finder vi Ahrimans afkom, seks opponenter som i rækkefølge stiller op imod Amesha-Spentas (de seks udødelige velgørere). Se også ANGRA MAINYU (G. Purucker Glossary)

Ahti (Skand.). "Dragen" i Eddaerne. Ahti (Scand.). The “Dragon” in the Eddas. {TG. 11}

Ahti (Finsk) Finsk vandgud, portrætteret som en gammel mand, der er hjælpsom overfor fiskere; hans kone er Vellamo. Også et navn for Lemminkainen, kaldet videns dragen i Kalevala. (G. Purucker Glossary)

Ahu (Avesta) [fra den verbale rod ah bevidsthed om liv; se Sanskrit asu] Nogle gange Ahum, Akhum. Den mest bevidste og derfor bedst forberedte til at regere i den fysiske verden. Fravashi, er på den anden side, mindst bevidst om den materielle verden og er alligevel kilden til bevidsthed og nærmest på kilden til absolut Væren. Ifølge de senere Pahlavi skrifter, er det Ahu's opgave at etablere orden i den menneskelige fysiske krop; derfor kan den anses for at være regenten for den fysiske verden.

Det 13. århundredes Iranske mystiske poet Rumi, anså ahu (jan) for at være bevidst liv, hvor i den uforanderlige viden reflekteres. Molavi tillægger tre kvaliteter til jan: bevidsthed; evnen til at skelne mellem godt og ondt; og en inklinering hen mod godt og en afvisning overfor ondt (Massnavi bog 6). Ferdowsi, 10. århundredes Iranske poet, anså kherad (intellekt) for at være bevareren af ahu, den første skabelse og integrerede del af jan.

Mazdesisk litteratur korresponderer ahu til den første af fem liv-givende kræfter og ilde, nemlig: ahu, daena, baudha, urvan, og fravashi i bevidstheds rækkefølge; James Darmesteter oversætter dem respektivt som: ånd, bevidsthed, intelligens, sjæl, og fravashi (Yasna 26, 4). (G. Purucker Glossary)

Ahu (Skand.). "Ene" og den Første. {TG. 11}

Ahu (Sanskrit) [muligvis fra paro'mhu udenfor synsvidde] Usynlig, ukendt, hemmelig, mysteriøs; Blavatsky sammenligner det med Sanskrit ordet eka (ene) og Hebræisk echod, de som begynder emanations-serierne fra det Uerkendelige (SD 1:113). (G. Purucker Glossary)

Ahti (Avesta) Den lavere personlige eksistens eller personlige liv; den laveste triade i den menneskelige syvfoldige konstitution: den fysiske krop, det vitale princip, og den astrale krop. (G. Purucker Glossary)

Ahum (Zend). De første tre principper i det syvfoldige menenske i Avesta; det fysiske levende menneske og hans vitale og astrale principper. {TG. 11}

Ahura (Zend). Det samme som Asura, det hellige, det Åndedrags-lignende. Ahura Mazda, Zoroasternes eller Persernes Ormuzd, er Herren som skænker lys og intelligens, hvis symbol er Solen (Se "Ahura Mazda"), og hvor af Ahriman, en Europæisk udgave af "Angra Mainyu" (se denne.), er det mørke aspekt. {TG. 11}

Ahura (Avesta) [fra den verbale rod ahu bevidst liv; se Sanskrit asura] Livets herre, det ene liv hvor fra alt udgår; som daevas som oprindeligt var Aryanernes guder forandret til dæmoner blandt Aryanernes Iranske afdeling, asura blev også forandre til dæmoner blandt Inderne. I de tidligere Vedaer, bruges asura især om Varuna, lederen af den himmelske sfære. "De Mazdeiske Skrifter om Zend Avesta, Vendidad og andre korrigerer og afslører de senere snedige blandinger af guderne i Hindernes Gudekreds, og genopretter gennem Ahura, Asuraerne til deres retsmæssige plads i Teogonien. . ." (SD 2:60-1).

Blavatsky giver en menneskelig fortolkning af Ahura: "Magerne kendte ikke til nogen Højeste 'personlige' individualitet. Han anerkendte kun Ahura -- 'herren' -- det 7'ende Princip i mennesket, -- og 'bad', dvs. gjorde sig anstrengelser i meditations timerne, for at tilegne sig, og forene hans andre principper -- som er afhængige af den fysiske krop og evigt underlagt Angra-Mainya (eller stof) -- ind i det eneste rene, hellige og evige princip i him, hans guddommelig monade. Hvem kunne han ellers bede til? Hvem var 'Ormuzd' hvis ikke lederen Spent-Mainyu, monaden, vores egen guds-princip indeni os? . . .

"Og viist forklarer den [den okkulte doktrin] os at Ahura er vores egen indre, sande personlige Gud og han er vores åndelige lys og 'Skaberen af den materielle verden' -- dvs., arkitekten og skaberen af Mikrokosmos -- Mennesket, når den sidstnævnte ved hvordan Angra-Mainyu, eller Kama modstås -- lyst eller materielle begær -- ved at forlade sig på ham som overskygger ham, Ahura-Mazda eller den Åndelige Essens. . . . Ahura-Mazda er også Tistryas Fader, regn-givende gud (det 6. princip) som gør den udtørrede jords 5. og 4. frugtbar, og hjælper dem at bære god frugt gennem deres egen anstrengelser, dvs., ved at smage Haoma, det evige livs træ, gennem åndelig oplysning" (BCW 4:520-23). (G. Purucker Glossary)

Ahura Mazda (Zend). Den personificerede guddom, Persernes Princip for Universelt Guddommeligt Lys. Fra Ahura eller Asura, åndedrag, "åndeligt, guddommeligt" i den ældste Rig Veda, degraderet af ortodokse Brahmanaer til A -sura, "ingen guder", lige som Mazdeanerne har degraderet Hindu Devaerne (Guderne) til Dæva (Djævle). {TG. 11}

Aidoneus (Gr.). Guden og Kongen i Underverdenen; Pluto eller Dionysis Chthonios (underjordisk).{TG. 11}

Aij Talon Den øverste guddom hos Yakoot, en stamme i det nordlige Siberien.{TG. 11}

Ain-Aior (Kald.). Den ene "Selv-eksisterende", et mystisk navn for guddommelig substans. [w.w.w.] {TG. 11}

Ain (Heb.). Det negativt eksisterende; guddom i hvile, og absolut passiv. [w.w.w.] {TG. 11}

Aindrî (Sk.). Indra's hustru.{TG. 11}

Aindriya (Sk.). Eller Indrânî, Indriya; Sakti. De kvindelige aspekt eller Indra's "hustru". {TG. 11}

Ain Soph (Heb.). Det "Uafgrænsede" eller Ubegrænsede; Guddom emanerende og udstrækkende.[w.w.w.] {TG. 12}

Ain Soph skrives også En Soph og Ain Suph, ingen, ikke en gang Rabbinerne, er sikker på deres vokaler. Hos de gamle Hebraiske filosoffers religiøse metafysik, var det ENE Princip en abstraktion, lige som Parabrahman, selv moderne Kabbalister nu har haft success med, via enkel ordkløveri og paradokser at omgøre den til en Øverste Gud" og intet højere. Men hos de tidlige Kaldæiske Kabbalister er Ain Soph "uden form og væren", havende "ingen lighed med noget andet" (Franck, Die Kabbala, p. 126). At Ain Soph aldrig har været anset for at være "Skaberen" bevises endda af at en så ortodoks Jøde som Philo kalder "Skaberen" for Logos, som står ved siden af den "Ubegrænsede Ene", og "den Anden Gud". "Den Anden Gud er dets (Ain Soph's) visdom", siger Philo (Quaest. et Solut.). Guddom er INGEN-TING; den er navnløs, og kaldes derfor Ain Soph; ordet Ain betyder INGENTING.(Se Franck’s Kabbala, p. 153 ff.) {TG. 12}

Ain Soph Aur (Heb.). Det Uafgrænsede Lys som koncentreres ind i den Første og Højeste Sephiroth eller Kether, Kronen. [w. w. w.] {TG. 12}

Airyamen Yaêgo (Zend). Eller Airyana Vaêgo; lyksaglighedens ur-land refereret til i Vendîdâd, hvor Ahura Mazda gav sine love til Zoroaster (Spitama Zarathustra). {TG. 12}

Airyana-ishejô (Zend). Navnet på en bøn til den "hellige Airyamen”, Ahrimans guddommelige aspekt før den sidstnævnte blev en mørk opponerende kraft, en Satan. For Ahriman er af samme essens som Ahura Mazda, lige som Typhon-Seth er af den samme essens som Osiris (q.v.). {TG. 12}

Aish (Heb.). Ordet for “Menneske". {TG. 12}

Aisvarikas (Sk.). En teistisk skole i Nepal, som sætter Âdi Buddha som en øverste gud (Îsvara), i stedet for at se et abstrakt princip i navnet, et abstrakt filosofisk symbol. {TG. 12}

Aitareya (Sk.). Navnet på en Aranyaka (Brâhmana) og en Upanishade i Rig Veda. Nogle af dens dele er rent Vedântiske. {TG. 12}

Aith-ur (Kald.). Solar ild, guddommelig Æter. {TG. 12}

Aja (Sk.). "Ufødt", uskabt; et tilnavn tilhører mange af ur-guderne, men især til den første Logos-en udstråling af det absolutte på illusionens plan. {TG. 12}

Ajitas (Sk.). Et af de Okkulte navne på de tolv store guder der inkarnerer i hver Manvantara. Okkultisterne identificerer dem med Kumâraer. De kaldes Jnâna (eller Gnâna) Devaer. Også, en form af Vishnu i den anden Manvantara. Kaldes også Jayas. {TG. 12}

Ajnâna (Sk.). eller Agyana (Bengalsk). Ikke-viden; fravær af viden snarere en "uvidenhed" som det generelt oversættes. En Ajnâni betyder en "profan". {TG. 12}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog