Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



Par-Pd

Para (Sk.). "Uendelig" og "suveræn" indenfor filosofi-den endelige begrænsning. Param er enden og målet på eksistens; Parâpara er grænsernes grænse. {TG. 249}

Parabrahm (Sk.). "Ovenover Brahmâ", bogstaveligt. Den Suveræne Uendelige Brahma, "Absolut"-uden attributter, uden nogen anden virkelighed. Det upersonlige og navneløse universelle princip. {TG. 249}

Paracelsus. Det symbolske navn antaget af en af de største Okkultister i middelalderen-Philip Bombastes Aureolus Theophrastus von Hohenheim-født i Zürich cantonen i 1493. Han var den klogeste fysiker i hans tid, og den mest anerkendte for at kurere næsten enhver sygdom via kraften fra talismaner forberedt af ham selv. Han havde aldrig en ven, men var omgivet af fjender, hvor de mest bitre var Kirkemændene og deres parti. Det står til troende at han blev beskyldt for at være i ledtog med djævlen, ej heller bør det undre at han endelig blev myrdet af nogle ukendte fjender, i den tidlige alder af otte-og-fyrre. Han døde ved Salzburg, efterladende et antal værker bag sig, som ind til i dag er højt værdsatte af Kabbalister og Okkultister. Mange af hans ytringer viste sig profetiske. Han var clairvoyant med store kræfter, en af de mest lærde og eruditte filosoffer og mystikere, og en distingveret Alkymist. Fysikken står i gæld til ham for opdagelsen af nitrogen gassen, eller Azote. {TG. 249}

Paradha (Sk.). En periode-halvt så stor som Brahmâ's tidsalder. {TG. 249}

Parama (Sk.). Den "ene Suveræne". {TG. 249}

Paramapadâtmava (Sk.). Ovenover Åndens tilstand, "mere suveræn" end Ånd, grænsende til det Absolutte. {TG. 249}

Paramapadha (Sk.). Stedet hvor-ifølge Visishtadwaita Vedantins-lyksalighed nydes af de som når Moksha (Lyksalighed). Dette "sted" er ikke materiel men skabt, siger denne sekts Katekismus, "af Suddhasatwa, den essens som Iswara's krop", herren, "er skabt af". {TG. 250}

Paramapaha (Sk.). En tilstand som allerede er en konditioneret eksistens. {TG. 249}

Paramartha (Sk.). Absolut eksistens. {TG. 249}

Pâramârthika (Sk.). Den ene sande eksistenstilstand ifølge Vedânta. {TG. 249}

Paramarshis (Sk.). Sammensat af to ord: parama, "suveræn", og Rishier, eller suveræne Rishier-Helgener. {TG. 249}

Paramâtman (Sk.). Universets Suveræne Sjæl. {TG. 249}

Paranellatons. Indenfor gammel Astronomi blev navnet tillagt visse stjerne og konstellationer som er ekstra Zodiakale, beliggende ovenfor og nedenfor konstellationerne i Zodiakken; de var 36 i antal: placeret ved Dekanerne, eller en trediedel af hvert tegn. Paranellatonerne opstiger eller nedstiger skiftevis sammen med Dekanerne, således at når Scorpio stiger, går Orion ned i dens paranellaton, også Auriga; dette gav baggrund for fablen om at Gudekredsens heste, Solen, var skræmte af en Skorpion, og Vognstyreren faldt ned i Floden Po; det er konstellationen af Floden Eridanus som ligger under stjernen Auriga. [w.w.w.] {TG. 249}

Paranirvâna (Sk.). Absolut Ikke-Væren, som er ækvivalent med absolut Væren eller "Væren-hed", tilstanden nået af den menneskelige Monade ved slutningen af den store cyklus (Se Secret Doctrine I, 135). Det samme som Paraniskpanna. {TG. 250}

Parasakti (Sk.). "Den store Kraft"-en af de seks Kræfter i Naturen; den af lys og varme. {TG. 250}

Parâsara (Sk.). En Vedisk Rishi, Vishnu Purâna's fortæller. {TG. 250}

Paratantra (Sk.). Det som ikke har nogen eksistens af, eller ved sig selv, men kun gennem en afhængig eller årsagsmæssig forbindelse. {TG. 250}

Paroksha (Sk.). Intellektuel forståelse af sandheden. {TG. 250}

Parsees. Også skrevet Persere. Zoroasters tilhængere. Det er navnet givet til levnet efter den en gang-magtfulde Iranske nation, som forblev tro overfor dets forfædre-ild-tilbedelsen. Dette levn dvæler nu i Indien, 50.000 stærk i antal, mest i Bombay og Guzerat. {TG. 250}

Pâsa (Sk.). Siva's korsfæstelses-løkke, løkken holdes i han højre hånd i nogle af hans repræsentationer. {TG. 250}

Paschalis, Martinez. Et meget lærd menneske, en mystiker og okkultist, Født omkring 1700, i Portugal. Han rejste intensivt, erhvervende sig viden uanset hvor han kunne i Østen, i Tyrkiet, Palæstina, Arabien, og Centralasien. Han var en stor Kabbalist. Han var lærer og Indvier af Marquis de Skt. Martin, som grundlagde den mystiske Martinistiske Skole og Loger. Paschalis berettes at være død i St. Domingo omkring 1779, efterladende fremragende værker bag sig. {TG. 250}

Pasht (Eg.). Den katte-hovede gudinde, Månen, også kaldet Sekhet. Hendes statuer og repræsentationer kan ses i stort antal i British Museum. Hun er Path's (Kneph's søns) hustru eller kvindelige aspekt, det kreative princip, eller den Egyptiske Demiurg. Hun kaldes også Beset eller Bubastis, er således både det gen-forenende og adskillende princip. Hendes motto er: "straf den skyldige og fjern besudling", og et af hendes symboler er en kat. Ifølge Viscount Rouge, er tilbedelsen af hende ekstremt gammel (3000 FVT.), og hun er moder til en Asiatisk race, racen som slog sig ned i det Nordlige Egypten. Som sådan kaldes hun Ouato. {TG. 250}

Pashut (Heb.). "Bogstavelig fortolkning." En af fire måder at fortolke Biblen på brugt af Jøderne. {TG. 250}

Pashyantî (Sk.). Den anden af de fire gradueringer, (Parâ, Pashyantî, Madhyamâ og Vaikharî), som lyd er inddelt i i overensstemmelse med dens differentiering. {TG. 250}

Pass not (Ringmur), The Ring. Cirklen som alle de som stadig arbejder under illusionen om adskillelse begrænses indeni. {TG. 250}

Passing of the River (Forbikørsel af floden) (Kab.). Denne frase kan stødes på i værker der refererer til middelalderlig magi: det er navnet givet for et cifferkode alfabet brugt af Kabbalistiske Rabbinere på et tidligt tidspunkt; floden som der hentydes til er Chebar-navnet vil også blive funder hos Latinske forfattere som Literæ Transitus. [w.w.w.] {TG. 251}

Pastophori (Gr.). En bestemt klasse af kandidater for indvielse, de som i offentlige processioner (og også i templerne) bar hellige kiste eller begravelses båre der var Sol-gudernes-dræbte og genopståede, ved Orisises, Tammuzes (eller Adonises), Atys og andre. De Kristne antog deres kiste fra antikkens paganere. {TG. 251}

Pâtâla (Sk.). Underverdenen, antipoderne; derfor i populær overtro de infernalske regioner, og filosofisk de to Amerikaner, som er antipodiske i forhold til Indien. Også, Sydpolen som værende i modsætning til Meru, Nordpolen. {TG. 251}

Pâtaliputra (Sk.). Den gamle hovedstad Magadha, et kongerige i det Østlige Indien, som nu identificeres med Patna. {TG. 251}

Pâtanjala (Sk.). Yoga filosofien; en af de seks Darshanaer eller Skoler i Indien. {TG. 251}

Patanjali (Sk.). Grundlæggeren af Yoga filosofien. Datoen tillagt ham af Orientalisterne er 200 FVT; og hos Okkultisterne nærmere til 700 end 600 FVT. Han var i hvert fald samtidig med Pânini. {TG. 251}

Pâvaka (Sk.). En af de tre personificerede ilde-- den ældste af Abhimânim's eller Agni's sønner, der havde fem-og-fyrre sønner; disse udgør sammen med Brahmâ's oprindelige søn, deres fader Agni, og hans tre efterkommere, de mystiske 49 ilde. Pâvaka er den elektriske ild. {TG. 251}

Pavamâna (Sk.). En anden af de tre ilde (vide supra)-ilden produceret ved friktion. {TG. 251}

Pavana (Sk.). Vindens Gud; abe-guden Hanuman's påståede fader (Se "Râmâyana"). {TG. 251}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - wisdomtheosophy@outlook.dk



XXXXXXX