Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

Dh-Dz

Dhârana (Sk.). Tilstanden indenfor Yoga praktisering, når sindet fikseres støt på et meditations-objekt. {TG. 100}

Dhâranî (Sk.). I Buddhisme-både Sydlig og Nordlig- og også indenfor Hinduismen, betyder det ganske enkelt et mantra eller mantraer-hellige vers fra Rig Veda. I de gamle dage blev alle disse mantraer eller Dhâranî anset for at være mystiske og praktisk virkningsfulde i deres brug. For nuværende, er det imidlertid kun Yogâchârya skolen som beviser påstanden i praksis. Når Dhâranî'en messes i overensstemmelse med givne instruktioner, så giver den vidunderlige resultater. Dets okkulte kraft, opholder sig imidlertid ikke i ordene men i bøjningen eller accenten der gives og den resulterende lyd der stammer der fra. (Se "Mantra" og "Akasa"). {TG. 100}

Dharma (Sk.). Den hellige Lov; Buddhist Kanon. {TG. 100}

Dharmachakra (Sk.). Bogst., Drejningen af "Lovens hjul". Symbolet på Buddhisme som et system med cyklusser og genfødsler eller reinkarnationer. {TG. 100}

Dharmakâya (Sk.). Bogst., "den glorificerede krop" kaldet "Lyksalighedens Klædning". Den tredie, eller højeste af Trikâya (Tre Kroppe), attributten udviklet af enhver "Buddha", dvs., enhver indviet som har krydset eller nået til enden af det som kaldes den "fjerde Vej" (indenfor esoterisme den sjette "portal" før hans indtræden på den syvende). Den højeste af Trikâya, det er den fjerde af Buddhakchêtra'en, eller Buddhiske bevidstheds planer, figurativt repræsenteret ved Buddhistisk asketisme som en robe eller klædning af lysende Åndelighed. Indenfor populær Nordisk Buddhisme er disse klædninger eller rober: (1) Nirmanakâya (2) Sambhogakâya (3) og Dharmakâya, den sidste er den højeste og mest sublimerede af alle, da den placerer asketen på tærsklen til Nirvâna. (Se, også, the Voice of the Silence, page 96, Glossary, for den sande esoteriske mening.) {TG. 100}

Dharmaprabhasa (Sk.). Navnet på den Buddha som vil fremstå i den Syvende Rod-race. (Se “Ratnâvabhâsa Kalpa”, når kønnene ikke vil eksistere mere). {TG. 100}

Dharmasmriti Upasthâna (Sk.). Et meget langt sammensat udtryk indeholdende en meget mystisk advarsel. "Husk, at bestanddele (i menneskets natur) stammer i henhold Nidânaerne, og er oprindeligt ikke Selvet", som betyder-det som den Esoteriske Skole lærer, og ikke det kirkelige fortolkning. {TG. 100}

Dharmâsôka (Sk.). Navnet givet til den første Asoka efter hans konvertering til Buddhisme,-Kong Chandragupta, som tjente "Dharma", eller Buddha's lov hele hans lange liv. Kong Asoka (den anden) blev ikke konverteret, men var født som Buddhist. {TG. 100}

Dhâtu (Pali). Relikvier fra Buddha's krop samlet efter hans kremering. {TG. 100}

Dhruva (Sk.). En Aryansk Viismand, nu Nordstjernen. En Kshatriya (en fra krigerkasten) som blev en Rishi gennem religiøs disciplin, og blev af den grund, rejst op til denne status i himlen af Vishnu. Også kaldet Grah-Âdhâr eller "planeternes omdrejningspunkt". {TG. 101}

Dhyan Chohans (Sk.). Bogst., "Lysets Herrer". De højeste guder, svarende til de Romersk Katolske Ærkeengle. De guddommelige Intelligenser pålagt opgaven at føre tilsyn med Kosmos. {TG. 101}

Dhyâna (Sk.). Indenfor Buddhisme en af de seks perfektionens Paramitaer, en abstraktions tilstand som bærer asketen som praktiserer den langt over dette sanseplan og ud over den stoflige verden. Bogst., "kontemplering". De seks Dhyan stadier adskiller sig kun i det personlige Ego's abstraktion-grader fra det sanselige liv. {TG. 101}

Dhyani Bodhisattyas (Sk.). I Buddhismen, de fem Dhyani-Buddhaers sønner. De har en mystisk betydning indenfor Esoterisk Filosofi. {TG. 101}

Dhyani Buddhas (Sk.). De "af det Nådige Hjerte"; tilbedt især i Nepal. Disse har også en hemmelig betydning. {TG. 101}

Dhyani Pasa (Sk.). "Dhyaniernes reb" eller Ånd; Ringen "Passér ikke" (Se Sec. Doct., Stanza V., Vol. I., p. 129). {TG. 101}

Diakka. Af Okkultister og Teosoffer kaldet "spøgelse" og "skaller", dvs., fantom fra Kâma Loka. Et ord opfundet af den store Amerikanske Seer, Andrew Jackson Davis, for betegne hvad han kaldte utroværdige "Ånder". Med hans egne ord: "En Diakka (fra Sommerlandet) er en som tager sindssyg glæde i at spille roller, i jonglør tricks, i at personificere modsatte karakterer; til hvem bønner og profane ytringer er af lige-værdi; overopladet med passioner for lyriske beretninger; . . . moralsk mangelfuld, er han uden de aktive følelser for retfærdighed, filantropi, eller kærlig hengivenhed. Han ved ikke noget om hvad mennesker kalder følelser af taknemlighed; resultaterne af had og kærlighed er det samme som ham; hans motto er ofte frygtsom og frygtelig for andre-SELV er det private livs hele, og ophøjede ødelæggelse enden på al privatliv. Så sent som i går, sagde en til et kvindeligt medium, underskrivende sig selv Swedenborg, dette: 'Hvad som helst der er, har været, vil være, eller kan være, det ER JEG; og privatliv er kun de tænkende pulseringers samlende fantasmer, farende i deres stigning videre til den evige døds centrale hjerte.'

(The Diakka and their Victims; "an explanation of the False and Repulsive in Spiritualism.") Disse "Diakkaer" er derfor ganske enkelt Mediers og Spiritualisters så-kaldte kommunikerende og materialiserende "Ånder" {TG. 101}

Dianoia (Gr.). Det samme som Logos. Den evige tankens kilde, "guddommelig ideation", som er roden til al tænkning. (Se "Ennoia.") {TG. 101}

Dido, or Elissa. Astarte; Havets Jomfru-som knuser Dragen under hendes fod; De Fønikiske sømænds beskytter. En Dronning fra Kartago som blev forelsket i Æneas ifølge Virgil. {TG. 101}

Digambara (Sk.). En nøgen tigger. Bogst., "klædt med Rum". Et navn for Siva i hans rolle som Rudra, Yogien. {TG. 102}

Dii Minores (Lat.). Den inferiøre eller "de tolv guders reflekterede gruppe" eller Dii Majores, beskrevet af Cicero i hans De Natura Deorum, I. 13. {TG. 102}

Dîk (Sk.). Rum, Tanketomhed. {TG. 102}

Diktamnon (Gr.), eller Dictemnus (Dittany). En besynderlig plante besiddende meget okkulte og mystiske egenskaber og vel-kendt fra gammel tid. Den var helliget Måne-Gudinden. Luna, Astarte, Diana. Det Kretanske navn på Diana var Diktynna, og som sådan bar gudinden en krans lavet fra denne magiske plante. Dihtammon er en eviggrøn busk hvis kontakt, som det påstås i Okkultismen, udvikler og på samme tid kurerer søvnløshed. Mikset med Verbena vil den producere clairvoyance og ekstase. Medicinen tillægger Dihtamnon stærke beroligende og stilnende egenskaber. Den gror i overflod på Mount Dicte, på Kreta, og indgår i mange magiske udførelser tyet til af Kretanerne selv den dag i dag. {TG. 102}

Diksha (Sk.). Indvielse. Dikshit, en Indviet. {TG. 102}

Dingir and Mul-lil (Akkad.). De Kreative Guder. {TG. 102}

Dinur (Heb.). Ildens Flod hvis flammer brænder de skyldiges Sjæle i den Kabbalistiske allegori. {TG. 102}

Dionysos (Sk.). Demiurgen, som, ligesom Osiris, blev dræbt af Titanerne og sønderlemmet i fjorten dele. Han var den personificerede Sol, eller som forfatteren til den Store Dionysiske Myte siger: "Han er Phanes, ånden for materiel synlighed, Kyklops Universets gigant, med et solart øje, verden vokse-kraft, alle tings alt-gennemtrængende åndetro, søn af Semele. . . . ." Dionysis blev født ved Nysa eller Nissi, navnet Hebræerne gav til Mount Sinai (Anden Mosebog xvii. 15), Osiris fødested, som mistænksomt identificeres med "Jehovah Nissi". (Se Isis Unv. II. 165, 526.) {TG. 102}

Dioscuri (Gr.). Navnet på Kastor og Pollux, Jupiters og Leda's sønner. Deres festival, Dioscuria, blev fejret med megen jubel af Lacedæmonianerne. {TG. 102}

Dîpamkara (Sk.). Bogst., "det fikserede lys Buddha"; en af Gautama's forfædre, Buddhaen. {TG. 102}

Diploteratology (Gr.). Produktion af blandede Monstre; i forkortelse teratologi. {TG. 102}

Dis (Gr.). I Damascius Theogoni, det samme som Protogonos, "det førstefødte lys", af denne forfatter kaldet "alle tings hersker". {TG. 102}

Dises (Skand.). Det senere navn for den guddommelige kvinde kaldet Walky-rics, Norner, osv., i Eddaen. {TG. 102}

Disk-tilbedelse. Det var meget almindeligt i Egypten men ikke før senere hen i tiden, da det begyndte med Amenoph III., en Dravidianer, som bragte den med fra det Sydlige Indien og Ceylon. Det var Sol-tilbedelse under en anden form, Aten-Nephru, Aten-Ra var identiske med Jødernes Adonai, "Himlens Herre" eller Solen. Den vingede skive var symbolet på Sjælen. Solen var på en gang et symbol på Universel Guddommelighed skinnende på hele verden og alle væsner; Sabæanerne anså Solen for at være Demiurgen og en Universel Guddom, ligesom Hinduerne gjorde, og sådan som Zoroasterne ind til i dag. Solen var unægtelig den ene skaber af den fysiske natur. Lenormant var forpligtiget til, uanset hans ortodokse Kristendom, at afvise ligheden mellem skiven og Jødisk tilbedelse. "Aten repræsenterer Adonai eller Herren, den Assyriske Tammuz, og den Syriske Adonais" (The Gr. Dionys. Myth.) {TG. 103}

Divyachakchus (Sk.). Bogst., "himmelsk Øje" eller guddommeligt syn, opfattelse. Den er den første af de seks "Abhijnas" (q.v.); evnen udviklet via Yoga praktisering for at opfatte ethvert objekt i Universet, uanset afstanden. {TG. 103}

Divyasrôtra (Sk.). Bogst., "himmelsk Øre" eller guddommelig hørelse. Den anden "Abhijna", eller evnen til at forstå sprog eller lyd produceret af ethvert levende væsen på Jorden. {TG. 103}

Djâti (Sk.). En af de tolv "Nidanaer" (q.v.); årsagen og resultatet ved den fødsels tilstand, der finder sted ifølge "Chatur Yoni" (q.v.), når et væsen i hvert tilfælde, uanset menneske eller dyr, placeres i en af de seks (esoterisk syv) følende eksistenser Gâti eller veje, som esoterisk tællende nedad er: (1) den højeste Dhyani (Anupadaka); (2) Devaer ; (3) Mennesker; (4) Elemental eller Natur Ånder; (5) Dyr; (6) lavere Elementaler; (7) organiske Kim. Disse er i den populære eller eksoteriske nomenklatur, Devaer, Mennesker, Asûraer, Væsner i Helvede, Prêtaer (sultne dæmoner), og Dyr {TG. 103}.

Djin (Arab.). Elementaler; Natur Ånder; Genii. Djins eller Jins er meget frygtede i Egypten, Persien og andre steder. {TG. 103}

Djnâna (Sk.), eller Jnâna, Bogst., Viden; esoterisk, "himmelsk eller guddommelig viden erhvervet via Yoga". Også skrevet som Gnyana. {TG. 103}

Docetæ (Gr.). Bogst., "Illusionisterne". Navnet givet ortodokse Kristne til de Gnostikere som mente at Kristus ikke, ej heller kunne han, lide døden reelt, men at, hvis noget sådant var sket, så var det blot en illusion som de forklarede på forskellige måder. {TG. 103}

Dodecahedron (Gr.). Ifølge Platon, er Universet bygget af "den førstefødte" over den geometriske figur Dodecahedron. (Se Timaeus). {TG. 103}

Dodona (Gr.). En gammel by i Thessalen, berømt for dets Jupiter Tempel og dets orakler. Ifølge gamle legender, blev byen grundlagt af en due. {TG. 104}

Donar (Skand.), eller Thunar, Thor. I Norden Tordenguden. Han var Tonans Jupiter fra Skandinavien. Lige som egen var helliget Jupiter så var den helliget Thor, og hans altre var overskygget med egetræer. Thor, eller Donar, var Odins afkom, Odin, "den almægtige Himlens Gud", og Moder Jords. {TG. 104}

Dondam-pai-den-pa (Tib.). Det samme som Sanskrit udtrykket Paramarthasatya eller "absolut sandhed", det højeste åndelige selv-bevidsthed og opfattelse, guddommelig selv-bevidsthed, et meget mystisk udtryk. {TG. 104}

Doppelgänger (Germ.). Et synonym for "Dubletten" og for det "Astrale legeme" i okkult jargon. {TG. 104}

Dorjesempa (Tib.). "Diamant Sjælen", et navn for den himmelske Buddha. {TG. 104}

Dorjeshang (Tib.). En betegnelse for Buddha i hans højeste aspekt; et navn på den højeste Buddha; også Dorje. {TG. 104}

Dublet. Det samme som det "Astrale legeme" eller "Doppelgänger". {TG. 104}

Double Image. Navnet på det Duale Ego, blandt de Jødiske Kabbalister, kaldt henholdsvis: det Højere, Metatron, og det Lavere, Samael. De figurerer allegorisk som menneskets to uadskillelige ledsagere gennem livet, den ene er hans Skytsengel, den anden hans Onde Dæmon. {TG. 104}

Dracontia (Gr.). Templet dedikeret til Dragen, symbolet på Solen, symbolet på Guddom, på Liv og Visdom. Det Egyptiske Karnak, Bretagnes Carnac, og Stonehenge er Dracontia, velkendte af alle. {TG. 104}

Drakôn (Gr.). eller Drage. Nu anset for at være et "mytisk" monster, kun foreviget på segl i Vesten,. osv., som en heraldisk grif, og Djævlen dræbt af Skt. George, osv. Reelt et uddødt monster fra før syndfloden. I den Babyloniske oldtid refereres det til som den "skællede" og på mange ædelstene forbundet med havet Tiamat. "Havets Drage" nævnes gentagne gange. I Egypten, er det Drage-stjernen (den gang Nordstjernen), oprindelsen til næsten alle guders forbindelse med Dragen. Bel og Dragen, Apollo og Python, Osiris og Typhon, Sigur og Fafnir, og endelig Skt. George og Dragen, er de samme. De var alle solare guder, og hvorend vi finder Solen er Dragen der også, symbolet på Visdom-Thoth-Hermes. Hierofanterne i Egypten og Babylon fremstillede sig selv som "Slange-Gudens Sønner" og "Dragens Sønner". "Jeg er Slangen, Jeg er Druiden", sagde Druiden i de Keltisk-Engelske regioner, for Slangen og Dragen var begge betegnelser for Visdom, Udødelighed og Genfødsel. Ligesom slangen afkaster sit gamle skind for kun at genfremstå i et nyt, således kaster det udødelige Ego en personlighed for at antage en ny. {TG. 104}

Draupnir (Skand.). Wodans eller Odins gyldne armbånd, Gungnir spydets ledsager, som han holder i sin højre hånd; begge er udstyret med magiske egenskaber. {TG. 105}

Dravidians. En gruppe af stammer beboende Sydindien; de indfødte. {TG. 105}

Dravya (Sk.). Substans (metafysisk). {TG. 105}

Drishti (Sk.). Skepticisme; vantro. {TG. 105}

Druids. Den præstelige kaste som florerede i England og Gaul. De var Indviede som tillod kvinder i deres hellige orden, og indviede dem ind i deres religions mysterier. De overdrog aldrig deres hellige vers og skrifter til skrift, men, dedikerede dem til hukommelsen lige som de gamle Brahminer; en dåd, som, Cæsars udtalelse tog tyve år at opnå. Lige som Perserne havde de ikke nogen billeder eller statuer af deres guder. Den keltiske religion anså det for at være blasfemi at repræsentere nogen gud, selv af mindre størrelse, som en menneskelig figur. Det ville have været godt, hvis de Græske og Romerske Kristne havde lært denne lektie fra de "paganske" Druider. De tre hovedbud i deres religion var:-"Lydighed overfor guddommelig love; omsorg for menneskehedens ve og vel; lid med fatning alle livets onder". {TG. 105}

Druzes. En stor sekt, med omkring 100.000 tilhængere, levende på Mount Libanon i Syrien. Deres riter var meget mysteriøse, og ingen rejsende, som har skrevet noget om dem, ved med sikkerhed hele sandheden. Syriens Sufier. De afskyr som en fornærmelse at blive kaldt Druzere, men kalder sig selv "Hamsa's disciple", deres Messias som kom til dem i det niende århundrede fra "Guds Ords Land", hvis land og ord de holdt religiøst set hemmeligt. Messiasen som vil komme vil være den samme Hamsa, men kaldes Hakem-"Alt-Healeren". (Se Isis Unveiled, II 308, et seq.) {TG. 105}

Dudaim (Heb.). Alruner. Atropa Mandragora planten nævnes i Første Mosebog, XXX., 14, og i Canticles: navnet er relateret til Hebrariske ord med betydningen "bryster" og "kærlighed", planten var notorisk som en elskovs amulet, og har været brugt til mange former for sort magi. [ w.w.w.] {TG. 105}

Indenfor Kabbalistisk jargon er Dudaim Sjælen og Ånden; alle to ting forenet i kærlighed og venskab (dodim). "Glad er ham som bevarer hans dudaim (højere og lavere Manas) uadskilleligt." {TG. 105}

Dugpas (Tib.). Bogst., "Rød Hatte," en sekt Tibet. Før Tsong-Ka-Pa's ankomst i det fjortende århundrede, var Tibetanerne, hvis Buddhisme var blevet forringet og blevet frygteligt forfalsket med læresætninger fra den gamle Bhon religion, alle Dugpaer. Fra dette århundrede, og efter at de rigide love var blevet pålagt Gelukpa'erne (gule hatte) og den generelle reform og renselse af Buddhismen (eller Lamaismen), havde Dugpaerne hengivet sig selv mere end nogensinde til trolddom, umoral, og drukkenskab. Siden da har ordet Dugpa være synonym med "troldmand", "adept indenfor sort magi" og alt rædsomt. Der er få, hvis nogen, Dugpaer i det Østlige Tibet, men de samler sig i Bhutan, Sikkim og grænseområdet generelt. Europæerene som ikke har tilladelse til at trænge yderligere forbi disse grænser, Orientalister som aldrig har studeret Buddho-Lamaisme i det rigtige Tibet, men bedømmer det ud fra rygter og fra hvad Cosmo di Köros, Schlagintweit, og nogle få andre havde lært om det fra Dugpaer, forvkesler begge religioner og bringer dem ind under en overskrift. De udgiver således ren Dugpaisme til offentligheden i stedet for Buddho-Lamaisme. Kort og godt er Nordisk Buddhisme i dens rene, metafysiske form næsten fuldstændig ukendt. {TG. 106}

Dukkha (Sk.). Sorg, lidelse. {TG. 106}

Dumah (Heb.). Stilhedens (Dødens) Engel i Kabbalaen. {TG. 106}

Durga (Sk.). Bogst., "utilgængelig". En guds kvindelige potentiale; navnet på Kali, Sivas hustru, Mahesvara, eller "den store gud". {TG. 106}

Dustcharitra (Sk.). De "ti onde handlinger"; nemlig, tre handlinger med kroppen dvs., tage liv, tyveri og forfalske; fire onder med munden, dvs., lyve, overdrive i beskyldninger, bagvaske, og tåbelig tale; de tre onde handlinger med sindet (Lavere Manas), dvs., misundelse, ondskab eller hævn, manglende tro. {TG. 106}

Dwapara Yuga (Sk.). Den tredie af "Fire Tidsaldre" indenfor Hindu Filosofi; eller den anden tidsalder regnet fra neden op. {TG. 106}

Dwarf of Death. I den Nordiske Edda, gemmer Iwaldi, Døds-Dværgen, Livet i det store havs dybder, og sender op til verden til den rette tid. Dette Liv er Iduna, den smukke jomfru, "Dværgens" datter. Hun er Skandinaviens Lærdes Eva, for hun giver æbler med evig-foryngende ungdom til guderne i Asgaard at spise; men i stedet for at blive forbandet for at gøre det, og dømt til døden, giver disse derved årligt fornyet ungdom til jorden og menneskene, efter hver kort og sød søvn i Dværgens arme. Iduna rejses fra Havet når Bragi (q.v.), Livets Drømmer, uden fejl og skavank, krydser den stille overflod af vand i søvne. Bragi er Livets guddommelige ideation, og Iduna levende Natur-Prakriti, Eva. {TG. 106}

Dwellers (Dvæleren) (på Tærsklen). Et udtryk opfundet af Bulwer Lytton i Zanoni; men indenfor Okkultismen er ordet "Dvæler" et okkult udtryk som har være brugt studerende for langt tid tilbage, og refererer til visse ondsindede astrale Dubletter hos afdøde personer. {TG. 106}

Dwesa (Sk.). Vrede. En de tre principielle sindstilstande (hvoraf 63 er nummererede), som er Râga-Stolthed eller ondt begær, Dwesa-vrede, hvor af had er en del, og Moha-uvidenhed om sandhed. Disse tre bør støt undgås. {TG. 107}

Dwijâ (Sk.). "To-gange-født". Dette udtryk blev i gammel tid kun brugt om Indviede Brahmanere; men nu tillægges det til ethvert menneske der tilhører den første af fire kaster, som har undergået en bestemt ceremoni. {TG. 107}

Dwija Brahman (Sk.). Investeringen i den hellige tråd som nu konstituerer den "anden fødsel". Selv en Sudra som vælger at betale for æren bliver- en dwijâ, efter ceremonien ved at passere gennem en sølv eller gylden ko-en dwijâ. {TG. 107}

Dwipa (Sk.). En ø eller et kontinent. Hinduerne havde syv (Sapta dwipa); Buddhisterne kun fire. Dette skyldes en misforstået reference givet af Herren Buddha som, brugte udtrykket metaforisk, tillagde ordet dwipa til menneskets racer. De fire Rod-racer som gik forud for vores femte, som af Siddhârtha blev sammenlignet med fire kontinenter eller øer der var besat af fødslens og dødens hav-Samsâra. {TG. 107}

Dynasties. I Indien er der to, det Lunare og det Solare, eller Somavansa og Suryavansa. I Kaldæa og Egypten var der også to forskellige former for dynastier, det guddommelige og det menneskelige. I begge lande blev folk i tidernes begyndelse af Dynastier af Guder. I Kaldæa regerede de i et hundrede og tyve Sari, eller i alt 432.000 år; som beløber sig til de samme figurer som en Hindu Mahayuga 4.320.000 år. Det kronologiske forord til Første Mosebog (Engelsk oversættelse) er angivet "4004, Før Kristus". Men tallene er en gengivelse af sol år. I den Hebraiske original, som bevarede en lunar udregning, er antallet af år 4.320. Dette "tilfælde" er udmærket forklaret indenfor Okkultismen. {TG. 107}

Dyookna (Kab.). Det evige Lys skygge. "Tilstedeværelsens Engle" eller ærkeengle. Det samme som Ferouer i Vendidad og andre Zoroastriske værker. {TG. 107}

Dzyn eller Dzyan (Tib.). Også skrevet Dzen. En forvrængning af Sanskrit Dhyan og Jnâna (eller gnyâna fonetisk)--Visdom, guddommelig viden. På Tibetansk, kaldes indlæring dzin. {TG. 107}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog