Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

Kar-Kq

Karabtanos (Gr.). Ånden i blinde eller dyrs begær; symbolet på Kama-rupa. Ånden "uden fornuft eller dømmekraft" i Codex of the Nazarenes. Han er symbolet på stof og står for faderen til de syv begærs ånder undfanget af ham på hans moder, "Spiritus" eller det Astrale Lys. {TG. 173}

Karam (Sk.). En stor fest til ære for Sol-Ånden hos de Kolariske stammer. {TG. 173}

Kârana (Sk.). Årsag (metafysisk). {TG. 173}

Kârana Sarîra (Sk.). Den "Kausale krop". Den er dual i dens betydning. Eksoterisk, det er Avidya, uvidenhed, eller det som er årsagen til det menneskelige egos evolution og dets reinkarnation; derfor esoterisk den lavere manas-den kausale krop eller Kâranopadhi står i Taraka Raja yoga som korresponderende til Buddhi og det Højere "Manas," eller Åndelige Sjæl. {TG. 173}

Karanda (Sk.). Den "sød-stemmede fugl," det samme som Kalavingka (q.v.). {TG. 173}

Kâranopadhi (Sk.). Karana basis eller upadhi, den "kausale sjæl". I Taraka Rajayoga, korresponderer den både med Manas og Buddhi. Se Tabellen i the Secret Doctrine, Vol. I, p. 157. {TG. 173}

Kardecister. Tilhængere af Allan Kardec's spiritistiske system, Franskmanden som grundlagde Spiritist Skolens moderne bevægelse. De Franske Spiritister adskiller sig fra de Amerikanske og Engelske Spiritualister ved at deres "Ånder" lærer om reinkarnation, mens de fra de Forenede Stater og Storbritannien fordømmer denne tro som en kættersk fejlslutning og misbrug og bagvasker de som godkender den. "Når Ånder er uenige..." {TG. 173}

Karma (Sk.). Fysisk, handling: metafysisk, LOVEN OM GENGÆLDELSE, Loven om årsag og virkning eller Etisk Årsagssammenhæng. Nemesis, kun i en betydning, den om dårlig Karma. Det er den elvte Nidana i rækken af årsager og virkninger indenfor ortodoks Buddhisme; alligevel er den kraften som kontrollerer alle ting, resultanten af moralsk handling, den metafysiske Samskâra, eller det moralske resultat begået ved opnåelsen af noget som gratificerer et personligt begær. Der er fortjenestens Karma og den manglende fortjenestes Karma. Karma hverken straffer ej heller belønner, den er ganske enkelt den ene Universelle LOV som guider ufejlbarligt, og, så at sige, blindt, alle andre love der er produktive med resultater langs deres respektive årsagssammenhænges lunde. Når Buddhismen lærer at "Karma er den moralske kerne (hos ethvert væsen) som alene overlever døden og fortsætter i sjælevandring" eller reinkarnation, så betyder det ganske enkelt at der intet forbliver af hver Personlighed andet en årsagerne som den har frembragt; årsager som er udødelige, dvs., som ikke kan elimineres fra Universet førend de erstattes af legitime resultater, og så at sige udslettes af dem, og sådanne årsager- med mindre de kompenseres for igennem livet af den person som producerede dem med passende resultater, vil følge det reinkarnerede Ego, og nå det i dets efterfølgende reinkarnation ind til en harmoni mellem resultater og årsager er fuldt genetableret. Ingen "personlighed"-blot et bundt af materielle atomer og instinktive og mentale karakteristika-kan selvfølgelig fortsætte, som sådan, i verdenen af ren Ånd. Kun det som er udødeligt i selve dets natur og guddommelig i dets essens nemlig, Ego'et, kan eksistere for evigt. Og da det er dette Ego som vælger personligheden som den vil forme, efter hver Devachan, det selv som er den "moralske kerne" refereret til og legemliggjort karma, "som alene overlever døden." {TG. 174}

Karnak (Eg.). De gamle templers ruiner, og paladser som nu står på placeringen af det antikke Theben. De mest fantastiske repræsentanter for videnskab og evner blandt de tidligste Egyptere. Nogle få linier citeret af Champollion, Denon og en Engelsk rejsende, som meget elegant viser hvad disse ruiner er. Champollion skriver om Karnak:-"Grunden dækket med alle de tilbageværende bygninger er kvadratisk; og hver side måler 1.800 fod. Man er forbløffet og overvældet af pragten fra disse sublime levn, denne håndværksmæssige overflødighed og storslåethed som ses overalt. Ingen mennesker i gamle eller moderne tider har undfanget en arkitektonisk videnskab i så sublim en skala, så storslået som den eksisterer blandt de gamle Egyptere; og fantasien, der i Europa flyver langt over vores søjleindgange, stopper sig selv og falder magtesløs ned ved foden af hundred og fyrre hypostyle søjler i Karnak! I en af dens haller, kan Notre Dame Katedralen stå og det uden at røre loftet, men blive anset for at være et lille ornament i hallens centrum."

En anden forfatter udbryder: "Domstole, haller, indgangsportaler, søjler, obelisker, monolitiske figurer, skulpturer, lange rækker af sphinxer findes i sådan en overflod ved Karnak, at synet er for meget for moderne

forståelse." Denon, den Franske rejsende siger: "Det er knapt muligt at tro, efter at have set det, i virkeligheden med eksistensen af så mange bygninger samlet sammen på et enkelt sted, i deres dimensioner, i den resolutte udholdenhed som deres konstruktion krævede, og i de uoverskuelige udgifter ved så meget pragt! Det er nødvendigt at læseren skulle fantasere at det som er foran ham er en drøm, da han som ser objekterne selv fra tid til anden hælder til tvivlen om hvorvidt han er fuldt ud vågen. . . . Der er søer og bjerge indeni helligdommens periferi. Disse to strukturer er valgt som eksempler fra en liste næsten uudtømmelig. Hele dalen og Nilens delta, fra katarakterne til havet var dækket med templer, paladser, grave, pyramider, obelisker, og søjler. Skulpturernes udførelse er hævet over enhver ros. Den mekaniske perfektion som kunstnerne omformede i granit, serpentine, brekkia, og basalt, er vidunderlig, ifølge alle eksperter så ser dyr og planter så godt som naturlige ud, og kunstige objekter er kunstfærdigt skulpteret; krige ved hav og land, og scener med almindeliget liv findes i alle deres bas-relieffer." {TG. 175}

Karnaim (Heb.). Hornet, en attribut af Ashtoreth og Astarte; disse horn eksemplificerer de mandlige element, og konverterer guddommen til en androgyn. Isis er til tider også hornet. Sammenlign også denne ide med Halv Månen-symbolet på Isis-som hornet. [w.w.w.] {TG. 175}

Karneios (Gr.). "Apollo Karneïos," er klart en avatar af Hinduen "Krishna Karna". Begge var Sol-guder; både "Karna" og Karneios betyder "strålende". (Se the Secret Doctrine II., p. 44. note.) {TG. 175}

Karshipta (Mazd.). Himlens hellige fugl i Mazdeanske Skrifter, hvor Ahura Mazda siger til Zarathustra at "han reciterer Avesta i fuglenes sprog" (Bund. xix. et seq.). Fuglen er symbolet på Englens og Deavens "Sjæl" i enhver gammel religion. Det er derfor, let at se, at denne "hellige fugl" betyder det guddommelige Ego i mennesket, eller "Sjælen". Det samme som Karanda (q.v.). {TG. 175}

Karshvare (Zend). De "syv jordkloder" (vores syvfoldige kæde) som Amesha Spenta, Ærkeenglene eller Persernes Dhyan Chohaner regerer over. De syv jordkloder, hvor af kun en, nemlig Hvanirata—vores jord-er kendt af dødelige. Jorden (esoterisk), eller syv inddelinger (eksoterisk), er vores egen planetariske kæde lige som i Esoteric Buddhism og den Secret Doctrine. Doktrinen er klart fremsat i Fargard XIX., 39, i Vendidad. {TG. 175}

Kartikeya (Sk.), eller Kartika. Den Indiske Krigsgud, Siva's søn, født af hans sæd der faldt i Ganges. Han er også personificeringen af Logos kraften. Planeten Mars. Kartika er en meget okkult personage, en Pleiadernes spædbørn, og en Kumâra. (Se Secret Doctrine.) {TG. 175}

Karunâ-Bhâwanâ (Sk.). Medlidenhedens og medfølelsens meditation i Yoga. {TG. 176}

Kasbeck. Bjerget i den Kaukasiske bjergkæde hvor Prometheus var bundet. {TG. 176}

Kasi (Sk.). Et andet og mere gammelt navn på den helllige by Benares. {TG. 176}

Kasina (Sk.). En mystisk Yoga rite brugt til at frigøre sindet fra alle agitationer og bringer det Kamiske element til en fuldstændig stil-stand. {TG. 176}

KâsiKhanda (Sk.). Et langt digt, som former en del af Skanda Purâna og indeholder en anden version af legenden om Daksha's hoved. Havende mistet det i slagsmål, erstattede guderne det med hovedet af vædderen Mekha Shivas, hvor imod andre versioner beskriver det som et gedehoved, en erstatning som ændrer allegorien betydeligt. {TG. 176}

Kasyapa (Sk.). En Vedisk Viismand; med Atharva Veda'ens ord, "Den selv-fødte som udsprang fra Tid". Bortset fra at være fader til Adityaerne anført af Indra, så er Kasyapa også slangernes, reptilernes, fuglenes og andre gående, flyvende og krybende væseners forfader. {TG. 176}

Katha (Sk.). En af Upanishaderne kommenteret af Sankarâchârya. {TG. 176}

Kaumara (Sk.). "Kumara Skabelsen", de jomfruelige unge som udsprang af Brahmâ's krop. {TG. 176}

Kauravya (Sk.). Nagaernes (Slangernes) Konge i Pâtâla, eksoterisk en hal. Men esoterisk betyder det noget helt andet. Der findes en stamme af Nâgaer i det Øvre Indien; Nagal er navnet på de ledende medicinmænd i Mexico ind til den dag i dag., og var det hos de ledende adepter i historiens tusmørke; og endelig betyder Patal, Antipodes og er navnet på Amerika. Derfor historien om at Arjuna rejste til Pâtàla, og ægtede Ulupi, Kong Kauravya's datter, kan være lige så historisk som mange andre først anset for at være en fabel og siden fundet at være sand. {TG. 176}

Kayanim (Heb.). Også skrevet Cunim; navnet på nogle bestemte mystiske kager ofret til Ishtar, den Babyloniske Venus. Jeremias taler om disse Cunim ofret til "Himlens Dronning", vii, 18. Nu til dags ofrer vi ikke bollerne, men spiser dem til Påske. [w.w.w.] {TG. 176}

Kavyavahana (Sk.). Pitriernes ild. {TG. 176}

Kchana (Sk.). Et sekund uberegneligt kort: den 90'endes del eller fraktion af en tanke, den 4.500'ende del af et minut, i hvilket fra 90 til 100 fødsler og lige så mange dødsfald finder sted på denne jord. {TG. 176}

Kebar-Zivo (Gnostic). En af den ledende skabere i Codex Nasaræus. {TG. 176}

Keherpas (Sk.). Luft form. {TG. 176}

Keshara (Sk.). "Himmel Vandrer", dvs., en Yogi som rejser i hans astrale form. {TG. 177}

Kether (Heb.). Kronen, den højeste af de ti Sepiroth; den første i den Øvre Triade. Den korresponderer til Macroprosopus, umådelig fremtoning, eller Arikh Anpin, som differentierer ind i Chokmah og Binah. [w.w.w.] {TG. 177}

Ketu (Sk.). Den nedstigende knude i astronomi; den himmelske drages hale som angriber Solen under formørkelserne; også en komet eller et meteor. {TG. 177}

Key. (Nøgle) Et symbol af universel vigtighed, symbolet på stilhed blandt de gamle nationer. Repræsenteret på Adytum's dørtærskel havde det en dobbelt betydning: det mindede kandidaterne om forpligtigelserne ved stilhed, og lovede oplåsningen af mange hidtil uigennemtrængelige mysterier for den profane. I Sophocles "Œdipus Coloneus", taler koret om "den gyldne nøgle som er ankommet på den ledende Hirofants tunge i de Eleusinske mysterier", (1051). "Ceres præstinde bar, ifølge Callimachus, en nøgle som hendes tegn på lederskab, og nøglen var, i Isis Mysterierne, symbolske med hensyn til åbningen og lukningen af hjertet og samvittigheden foran de to-og-fyrre bedømmere af de døde". (R. M. Cyc1opædia). {TG. 177}

Khado (Tib.). Onde kvindelige dæmoner i populær folklore. Indenfor Esoterisk Filosofi okkulte og onde Kræfter i naturen. Elementaler kendt på Sanskrit som Dakini. {TG. 177}

Khaldi. De tidligste beboere i Kaldæa som var de første tilbedere af Måneguden, Deus Lunus, en tilbedelse som blev bragt dem af den store strøm af tidlige Hindu immigranter, og senere en kaste af almindelige Astrologer og Indviede. {TG. 177}

Kha (Sk.). Det samme som "Akâsa". {TG. 177}

Khamism. Et navn givet af Egyptologerne om Egyptens gamle sprog. Også, Khami. {TG. 177}

Khanda Kâla (Sk.). Endelig og konditioneret tid i modsætning til uendelig tid, eller evighed-Kala. {TG. 177}

Khem (Eg.). Det samme som Horus. "Guden Khem vil hævne sin fader Osiris"; sagde en tekst i en papyrus. {TG. 177}

Khepra (Eg.). En Egyptisk gud præsiderende over genfødsel og sjælevandring. Han er repræsenteret med en Skarabæ i stedet for et hovede. {TG. 177}

Khi (Kin.). Bogst., "åndedrag"; betyder Buddhi. {TG. 177}

Khnoom (Eg.). Det store Dyb, eller Ur Rummet. {TG. 177}

Khoda (Pers.). Navnet for Guddommen. {TG. 177}

Khons , eller Chonso. (Eg.) Maut's og Ammon's Søn, personificeringen af morgen. Han er Thebaneren Harpokrates, ifølge nogle. Lige som Horus knuser han en krokodille under sin fod, tegnet på nat og mørke eller Seb (Sebek) som er Thyphon. Men i inskriptionerne, adresseres han som "Healeren af sygedomme og forviseren af alt ondt". Han er også "jagtens gud", og Sir Gardner Wilkinson så i ham den Egyptiske Herkules, muligvis fordi Romerne havde en gud navngivet Consus som præsiderede over heste væddeløb og derfor blev kaldt "skjuleren af hemmeligheder". Men, den sidstnævnte er en senere variant af den Egyptiske Khons, som mere sandsynligt er et aspekt af Horus, da han bærer et høge-hovede, bærer pisk og Osiris crook tat'en og Crux ansata'en. {TG. 178}

Khoom (Eg.), eller Knooph. Verdenssjælen; en variant af Khnoom. {TG. 178}

Khubilkhan (Mong.), eller Shabrong. I Tibet navnene givet til de formodede inkarnationer af Buddha. Lærde Helgener. {TG. 178}

Khunrath, Henry. En berømt Kabalist, kemiker og læge født i 1502, indviet ind i Teosofien (Rosenkreuzer) i 1544. Han efterlod nogle excellente Kabbalistiske værker, hvoraf den bedste er "Amphitheatre of Eternal Wisdom" (1598). {TG. 178}

Kimapurushas (Sk.). Monstrøse Devaer, halv-mennesker, halv-heste. {TG. 178}

Kings of Edom. Esoterisk, de tidlige, prøvende, vanformede menneske racer. Nogle Kabalister fortolker dem som "gnister", verdener der forsvinder ved dannelsen så snart de formes. {TG. 178}

Kinnaras (Sk.). Bogst., "Hvilke mennesker?" Fabulerede væsner af samme beskrivelse som Kim-purushaer, En af de fire klasser af væsner kaldet "Maharajaer". {TG. 178}

Kioo-tche (Kin.). Et astronomisk værk. {TG. 178}

Kirâtarjuniya fra Bharavi (Sk.). Et Sanskrit epos, fejrende Arjuna stridigheder og dygtighed med guden Siva forklædt som en skovmand. {TG. 178}

Kiver-Shans (Kin.). Den astrale krop eller "Tanke Kroppen". {TG. 178}

Kiyun (Heb.). Eller guden Kivan som blev tilbedt af Israelitterne i vildnisset og muligvis var identisk med Saturn og endda med guden Siva. Sandelig, lige som det Zendic H er S på Indisk (deres "hapta" er "sapta", osv.), og lige som bogstaverne K, H, og S, kan udveksles, så kan Siva let være blevet Kiva og Kivan. {TG. 178}

Klesha (Sk.). Livets kærlighed, men bogstaveligt "lidelse og elendighed". Klynge sig til eksistens, næsten det samme som Kama. {TG. 178}

Klikoosha (Russ.). En besat af det Onde. Bogst., en "råber", en "skriger", da sådanne ulykkelige periodisk angribeds af vredesudbrud under hvilke de kagler som haner, nej, bræger og profeterer. {TG. 178}

Klippoth (Heb.). Skaller: brugt i adskillige betydninger i Kabbalahen; (1) onde ånder, dæmoner; (2) skallerne fra døde menneskelige væsner, ikke den fysiske krop, men personligheden levn efter at ånden er gået bort (3) Elementarer blandt nogle forfattere. [w.w.w.] {TG. 179}

Kneph (Eg.). Også Cneph og Nef, udstyret med de samme egenskaber som Khem. En af de kreative Kræfters guder, for han er forbundet med det Mondæne Æg. Han kaldes "skaberen af Verdenen" af Porphyry; af Plutarch "den uskabte og evige guddom"; af Eusebius identificeres han med Logos; og Jamblichus går så langt som at næsten identificere ham med Brahmâ da han siger om ham at "denne gud er intellektet selv, intellektuelt opfattende sig selv, og indvier intellekteren til sig selv; og skal tilbedes i stilhed". En af hans former, tilføjer Hr. Bonwick "var Av med betydningen kød. Han var criocephalus, med solar skive på hans hovede, og stående på slangen Mehen. I hans venstre hånd var en hugorm, og et kors var i hans højre. Han var aktivt engageret i underverdenen i en skabelses mission." Deveria skriver: "Hans rejse til de lavere hemisfærer synes at symbolisere substanser evolution som fødes for at dø og genfødes". Tusinder af år før Kardec, Swedenborg, og Darwin fremstod, optrådte de gamle egyptere med deres forskellige filosofier. (Eg. Belief and Mod. Thought.) {TG. 179}

Koinobi (Gr.). En sekt som levede i Egypten i den første del af det første Kristne århundrede; forveksles normalt med Therapeutæ. De gik for at være magikere. {TG. 179}

Kokab (Kald.). Det Kabbalistiske navn associeret med planeten Merkur; og Stjernelys. [w.w.w.] {TG. 179}

Kol (Heb.). En stemme, i Hebraiske breve QUL. Den guddommeliges Stemme. (Se "Bath Kol" og "Vâch".) [w.w.w.] {TG. 179}

Kols. En af stammerne i det centrale Indien, meget afhængig af magi. De anses for at være store troldmænd. {TG. 179}

Konx-Om-Pax (Gr.). Mystiske ord brugt i de Eleusinske mysterier. Det menes at disse ord er Græske imitationer af gamle Egyptiske ord en gang brugt i hemmelige ceremonier i Isiac kulten. Adskillige moderne forfattere fremlægger fantasifulde oversættelser, men de er alle kun gætteværk om sandheden. [w.w.w.] {TG. 179}

Koorgan (Russ.). En kunstig høj, generelt en gammel grav. Traditioner med en overnaturlig eller magisk karakter er ofte tilknyttet sådan høje. {TG. 179}

Koran (Arab.), eller Quran. Muhammedanernes hellige Skrifter, åbenbaret til Profeten Muhammed af Allah (gud) ham selv. Åbenbaringen varierer, imidlertid, fra den givet af Jehovah til Moses. De kristne håner Koranen kalder den en hallucination og en Arabisk fupmagers arbejde. Hvorimod Muhammed i hans Skrifter prædiker Guddommens enhed, og fremlægger hæder til den Kristne profet "Issa Ben Yussuf" (Jesus, Josef's søn). Koranen er et stort digt, fyldt med etisk lære og højlydt proklamerer Tro, Håb og Velgørenhed. {TG. 180}

Kosmos (Gr.). Universet, som skelnet fra verdenen, som kan betyde vores klode eller jorden. {TG. 180}

Kounboum (Tib.). Tibets hellige Træ, "de 10.000 billeders træ" som Huc angiver det. Det gror i en indhegning i Klosterets område med det samme navn, og passes godt på. Traditionen siger at det groede ud af Tson-kapa's hår, som blev begravet på dette sted. Denne "Lama" var den store Reformator af den Tibetanske Buddhisme, og anses for at være en inkarnation af Amita Buddha. Med Abbé Huc's ord som levede adskillige år med en anden missionær med navnet Gabet nær dette fænomenale træ:" "Hvert af dets blade, bærer i starten enten et bogstav eller en religiøs sætning, skrevet med hellige karakterer, og disse bogstaver er, af deres slags af en sådan perfektion at Didot's type-støberier ikke indeholder noget der kan overgå dem. Åben bladene, som vegetationen er ved at rulle ud, og du vil der opdage, ved deres fremkomst, bogstaverne eller de bestemte ord som er dette unikke træs vidunder! Vend dit bliks opmærksomhed fra plantens blade til dets grenes bark, og nye tegn vil møde dine øjne! Tillad ikke din interesse af flakke; løft barkens lag, og yderligere ANDRE TEGN vil vise sig selv under de hvis skønhed havde overrasket dig. For, regn ikke med at disse overlagte lag gentager den samme tegning. Nej, tværtimod; for hver lamina du løfter for dit syn er af en særskilt slags. Hvordan, kan vi så formode bedrag? jeg har gjort mit bedste i den retning for at opdage det mindste spor af menneskeligt fup, og mit forbløffede sind kunne ikke fastholde den mindste mistanke." Alligevel mistænker den venlige Franske Abbed at Djævlen er bag. {TG. 180}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog