Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

Lo-Lz

Lobha (Sk.). Begær: begærlighed, en søn udsprunget fra Brahmâ i en ond time. {TG. 190}

Lodur (Skand.). Den anden personage i Eddaens treenighed af guder hos de Nordiske; og fader til de tolv store guder. Det er Lodur som udstyrer det første menneske-skabt ud af et aske-træ (Ask), med blod og farve.

Logi (Skand.). Bogst., "flamme". Giganten med hans sønner og slægt, som selv endelig gjorde sig kendte som forfattere af enhver kataklysme og steppebrand på himlen og jorden, ved at lade dødelige opfatte dem i midten af flammer. Disse gigant-fjender var alle menneskets fjender prøvende på at ødelægge hans arbejde hvor de end fandt det. Et symbol på de kosmiske elementer. {TG. 190}

Logia (Gr.). Jesus hemmelige foredrag og lære indeholdt i Matthæus Evangeliet-i det oprindelige Hebraiske, ikke den falske Græske tekst vi har-og bevaret af Ebionitterne og Nazaræerne i biblioteket samlet af Pamphilus, fra Cæsarea. Dette "Evangelium" kaldes af mange forfattere "det sande Matthæus Evangelium", blev ifølge (Skt.) Jerome brugt, af Nazaræerne og Ebonitterne fra Beroea, Syrien, i hans egen tid (4. århundrede). Lige som Aporrheta eller hemmelige foredrag, indenfor Mysterierne, kunne disse Logia kun forstås med en nøgle. Sendt af Biskopperne Chromatius og Heliodorus, så oversatte Jerome dem, efter at have fået tilladelse, men fandt "det svært" (sandelig!) at forlige teksten i det "sande" i forhold til den i det falske Græske Evangelium han var bekendt med. (Se Isis Unveiled II., 180 et seq.) {TG. 190}

Logos (Gr.). Den manifesterede guddom hos enhver nation og ethvert folk; den ydre fremstilling, eller resultatet af de årsager som for altid er skjulte. Således, er tale tankens Logos; derfor oversættes det passende ved "Verbet" og "Ordet" i dets metafysiske betydning. {TG. 190}

Lohitanga (Sk.). Planeten Mars. {TG. 190}

Loka (Sk.). En region eller begrænset sted. Indenfor metafysik, en verden eller sfære eller et plan. Purânaerne i Indien taler uophørligt om syv eller fjorten Lokaer, ovenover og nedenunder vores jord; om himlene og helveder. {TG. 190}

Loka Chakshub (Sk.). "Verdens Øje"; en betegnelse for Solen, Surya. {TG. 191}

Loka Pâlas (Sk.). Tilhængerne, herskere og beskytterne i verden. Guddommene (planetariske guder) som præsiderer over de otte kardinal punkter, blandt dem er de Tchatur (Fire) Maharajaer. {TG. 191}

Loki (Skand.). [Loke; af Morten Nymann]. Den Onde Skandinaviske Ånd eksoterisk. Indenfor esoterisk filosofi "en modsatrettet kraft" kun fordi den differentierer sig fra oprindelig harmoni. I Eddaen, er han fader til den frygtelige Fenris Ulv, og til Midgaard Slangen. Som broder er han blodsbeslægtet med Odin, den gode og tapre gud; men i naturen er han det modsatte. Loki-Odin er ganske enkelt to i en. Da Odin i en betydning er, vital hede, så er Loki symbolet på lidenskaber skabt ved den førstnævntes intensitet. {TG. 191}

Loreley. Den tyske kopi af den Skandinaviske "Sø Jomfru". Undine er en af de navne som gives disse jomfruer, som er kendt i den eksoteriske Magi og Okkultismen som Vand-Elementaler. {TG. 191}

Lost Word (Masonic). Der burde stå "tabte ord" og tabte hemmeligheder, generelt, for det som betegnes det tabte "Ord" er slet ikke noget ord, som i tilfældet med det Uudsigelige Navn (q.v.) The Royal Arch Degree indenfor Frimureri, har "søgt efter det" siden den blev grundlagt. Men "døden"--især de som blev myrdet-taler ikke; og var endda "Enkens Søn" som skulle komme tilbage til livet "materialiseret", han vil knapt kunne afsløre det som aldrig eksisterede i den form som den nu læres. SHEMHAMPHORASH (det adskilte navn, gennem kraften som han ifølge hans modstandere, Jeshu Ben Pandira siges at have udvirket hans mirakler, efter at have stjålet dem fra Templet)-uanset om den stammer fra Tetragrammatons "selv eksisterende substans" eller ikke, så kan den aldrig være en erstatning for den guddommelig magis LOGOS. {TG. 191}

Lotus (Gr.). En meget okkult plante, hellig i Egypten, Indien og andre steder; kaldet "Universets barn bærende ligheden med dens moder i dens favn". Der var en tid "hvor verdenen var en gylden lotus" (padma) siger allegorien. En stor række af disse planter, fra den majestætiske Indiske lotus, ned til marsk-lotusen (almindelig kællingetand) og den Græske "Dioscoridis", spises på Kreta og andre øer. Det er en plante fra nymphala familien, først introduceret fra Indien til Egypten hvorfor den ikke var indfødt. Se teksten om Archaisk Symbolik i Appendix Viii. “The Lotus, as a Universal Symbol”. {TG. 191}

Lotussen's Herre En betegnelsen tillagt forskellige kreative guder, sådan som også Universets Herrer som denne plante er et symbol på. ("Se Lotus".) {TG. 191}

Love Feasts (Kærligheds Fester), Agapae (Gr.). Disse velgørenheds banketter afholdt af de tidligste Kristne blev grundlagt i Rom af Clemens, i Domitians regeringstid. Professor A. Kestner’s "The Agapæ or the Secret World Society (Wiltbund) of the Primitive Christians" (publiceret 1819 ved Jena) taler om disse Kærligheds Fester som "havende en hierarkisk opbygning, og et grundarbejde indenfor Frimurer symbolik og Mysterier"; og viser en direkte forbindelse mellem den gamle Agapæ og Frimurernes Tempel Loger eller Banketter. Imidlertid havende puttet det "hellige kys" og kvinder i eksil fra deres måltider, så er sidstnævntes banketter snarere "drikke" end "kærligheds" fester. Den tidlige Agapæ var sandelig den samme som Phallica, som "en gang var en så ren som Kærligheds Fester hos tidlige Kristne" sådan som Hr. Bonwick meget retfærdigt bemærker, "degenererende alligevel lige som dem hastigt ind i tøjlesløshed". (Eg. Bel. and Mod. Thought, p. 260.) {TG. 192}

Lower Face eller Lavere Ansigt (Kab.). Et udtryk tillagt Microprosopus, lige som det "Højere Ansigt" er det for Macroprosopus. De to er identiske med Lang Ansigt og Kort Ansigt. {TG. 192}

Lubara (Kald.). Pestilensens og Sygdommens gud. {TG. 192}

Lucifer (Lat.). Planeten Venus, som den lysende "Morgenstjerne". Før Milton havde Lucifer aldrig været navnet på Djævlen. Det helt modsatte, fordi den Kristne Frelser siger om sig selv i Johannes Åbenbaring (xvi. 22.) "Jeg er"..."den lysende morgenstjerne" eller Lucifer. En af de tidlige paver i Rom bar dette navn; og der var endda en Kristen sekt i det fjerde århundrede som blev kaldt Luciferanerne. {TG. 192}

Lully, Raymond. En alkymist, adept og filosof, født i det 13'ende århundrede, på øen Mallorca. Det påstås om ham, i et øjebliks behov, skabte han adskillige millioner af guld "rose adelige" for Kong Edward III af England, og hjalp ham således at vinde krigen. han grundlagde adskillige læreanstalter med henblik på studiet af Orientalske sprog, og Kardinal Ximenes var en af hans beskyttere og højagtede ham meget, lige som også Pave Johannes XXI. Han døde i 1314, i en god gammel alder. Litteraturen har bevaret mange vilde historier om Raymond Lully, som kunne udgøre en meget ekstraordinær roman. Han var den ældre søn af Seneschallen på Mallorca og arvede en stor formue fra hans fader. {TG. 192}

Lunar Gods. I Indien kaldet Fædrene, "pitrierne" eller de lunare forfædre. De er underinddelt, lige som resten, i syv klasser eller Hierarkier. I Egypten, selv om månen modtog mindre tilbedelse end i Kaldæa eller Indien, står Isis stadig som repræsentant for Luna-Lunus, "den himmelske Hermafrodit". Mærkeligt nok, mens de moderne kun forbander månen med vanvid og forplantning, så vidste de gamle nationer bedre, og forbandt individuelt og kollektivt deres "Visdoms guder" med den. Således er det i Egypten de lunare guder Thoth- Hermes og Chons; i Indien er det Budha, Soma's Søn, månen; i Kaldæa er Nebo den lunare gud for Hemmelig Visdom, osv., osv. Thoth's hustru, Sifix, den lunare gudinde, holder en stav med fem stråler eller den femtakkede stjerne, symbolet på menneske, Mikrokosmos, adskilt fra det Syvfoldige Markrokosmos. Som i alle theogonier går en gudinde forud for en gud, meget sikkert ud fra princippet om at kyllingen næppe kan komme før dets æg, i Kaldæa blev månen anset for at være ældre og mere ærværdig end Solen, fordi, som de sagde, mørke går forud for lys ved hver periodiske genfødsel (eller "skabelse") af universet. Osiris selv om han blev forbundet med Solen og en Solar gud er, ikke desto mindre, født på Sinai Bjerget, fordi Sin er det Kaldæisk-Assyriske ord for månen; således var Dio-Nysos, gud for Nyssi eller Nisi, hvis senere betegnelse var Sinai i Egypten, hvor den blev kaldt Nissa Bjerget. Halvmånen er ikke-sådan som vist af mange forfattere-et tegn på Tyrkerne, men blev antaget af Kristne som deres symbol før Muhammedanerne. I tidsaldre var halvmånen tegnet for den Kaldæiske Astarte, den Egpytiske Isis, og Græske Diana, allesammen Himlens Dronninger, og endelig blev det tegnet på Jomfru Maria. "Den Kristne Græske Imperium i Konstantinopel havde det som deres varetegn. Ved Tyrkernes erobringen af den, antog Sultanen det . . . og siden da, har halvmånen været i modsætning til tanken om korset". (Eg. Belief.) {TG. 193}

Lupercalia (Lat.). Fantastisk populære fester fejret i det gamle Rom den 15'ende februar til ære for Guden Pan, under hvilken Luperci, den ældste og mest respektable blandt de præstelige funktionære, ofrede to geder og en hund, og to af de mest eminente unge blev sat til at løbe nøgne rundt i byen (bortset fra kønsdelene) piskende alle som de mødte. Pave Galasius forlod Lupercalia'en i 496, men erstattede dem på den samme dag med processionen af tændte lys. {TG. 193}

Luxor (Occ.). Et sammensat ord af lux (lys) og aur (ild), således betyder det "(Guddommelig) Ilds Lys." {TG. 193}

Luxor, Brotherhood of. Et bestemt Broderskab af mystikere. dets navn burde langt hellere aldrig være fremlagt, da det førte til at et stort antal vel-menende folk til at blive bedraget, og franarret deres penge af et vis falsk spekulativt Mystisk Samfund, født i Europa, blot for at blive afsløret og flygte til Amerika. Navnet stammer fra det gamle Lookshur i Beluchistan, beliggende mellem Bela og Kedjee. Ordnen er meget gammel og den mest hemmelige af alle. Det er nytteløst at gentage at dets medlemmer frasiger sig enhver forbindelse med "H.B. fra L.", og hele tutti quanti af kommercielle mystikere, uanset de er fra Glasgow eller Boston. {TG. 193}

Lycanthropy (Gr.). Fysiologisk, en sygdom eller mani, under hvilken en person forestiller sig han er en ulv, og handler som en sådan. Okkult set, betyder det det samme som "vare-ulv", den psykologiske evne hos visse troldmænd til at fremstå som ulve. Voltaire udtaler at i Jura distriktet, i de to år mellem 1598 til 1600, blev over 600 lycanthroper slået ihjel af en alt for Kristen dommer. Det betyder ikke at Hyrder beskyldt for trolddom, og set som ulve, ikke havde evnen til at ændre dem selv fysisk om til sådan nogle; men ganske enkelt at de havde hypnotiserende evner som kunne få folk (eller dem som de anså for at være fjender) til at tro at de så en ulv hvor der i virkeligheden ikke var nogen. Udøvelsen af sådanne evner er i sandhed trolddom. "Dæmonisk" besættelse er sand på bunden, minus djævlene indenfor Kristen teologi. Men dette er ikke stedet for et langt foredrag om okkulte mysterier og magiske kræfter. {TG. 194}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog