Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

Ps-Pz

Pschent (Eg.). Symbolet i form af en dobbelt krone, betyder tilstedeværelse af Guddommen i døden som i lovet, på jorden som i himlen. Denne Pschent bæres kun af visse guder. {TG. 263}

Psyche (Gr.). Den dyriske, jordiske Sjæl; den lavere Manas. {TG. 263}

Psychism, fra det Græske psyche. Et udtryk nu brugt til løseligt at betegne ethvert slags mentalt fænomen, dvs., mediumisme, og den højere sensitivitet, hypnotisk modtagelighed, og inspireret profeti, enkel clairvoyance i det astrale lys, og virkelig guddommelig seerskab; kort og godt, dækker ordet enhver fase og manifestation af kræfter og potentialer i den menneskelige og de guddommelige Sjæle. {TG. 264}

Psychography. Et ord først brugt af teosoffer; det betyder at skrive under diktat eller indflydelse af ens "sjæls-kraft", selv om Spiritualister nu har antaget udtrykket for at betegne skriveri frembragt af deres medier under vejledning af tilbagevendende "Ånder". {TG. 264}

Psychology. Videnskaben om Sjælen, i gamle dage: en videnskab som tjente som den uundgåelige basis for fysiologi. Hvor imod det i vores moderne tid, (blandt vores store videnskabsfolk) er en psykologi baseret på fysiologi. {TG. 264}

Psychometry. Bogst., "Sjæls-måling"; læsende eller seende, ikke med de fysiske øjne, men med sjælen eller det indre Syn. {TG. 264}

Psychophobia. Bogst., "Sjæls-angst," tillagt materialister og visse ateister, som blev ramt af vandvid ved den blotte omtale af Sjæl eller Ånd. {TG. 264}

Psylli (Gr.). Slange-besværgere i Afrika og Egypten. {TG. 264}

Ptah, eller Pthah (Eg.). Kneph's søn i den Egyptiske Gudekreds. Han er det Lysets og Livets Princip gennem hvilket "skabelsen" eller snarere evolutionen fandt sted. Den Egyptiske logos og skaber, Demiurgen. En meget gammel guddom, som, ifølge Herodot, fik et tempel rejst til sig af Menes, Egyptens første konge. Han er "giveren af liv" og den selv-fødte, og Apis fader, den hellige tyr, undfanget via en Solstråle. Ptah er således Osiris prototype, en senere guddom. Herodotus gør ham til Kabiriens fader, mysterie-guderne; og Targum of Jerusalem siger: "Egypterne kaldte det Første Intellekts visdom for Ptah"; derfor er han Mahat den "guddommelige visdom"; selv om han i et andet aspekt er Swabhâvat, den selv-skabte substans, lige som en bøn i Dødsritualet siger, efter at have kaldt Path "fædrenes fader blandt alle guder, skaber af alle mennesker skabt ud af hans substans": "Eder er uden, fader, skabt af din egen vilje; eder er uden moder, født af fornyelsen af din egen substans hvor fra substans udgår". {TG. 264}

Pûjâ (Sk.). En ofring; tilbedelse og guddommelige hædersbevisninger ofret til en afgud eller noget helligt. {TG. 264}

Pulastya (Sk.). En af Brahmâ's syv "sinds-fødte sønner"; Nâgaernes (slangerne, også Indvieds) berygtede fader og andre symbolske væsner. {TG. 264}

Pums (Sk.). Ånd, øverste Purusha, Mennesket. {TG. 264}

Punarjanma (Sk.). Kraften til at evolvere objektive manifestationer; formers bevægelse; også, gen-fødsel. {TG. 264}

Pundarîk-aksha (Sk.). Bogst., "lotus-øjede", en betegnelse for Vishnu. "Øverste og udødelige herlighed", som det oversættes af nogle Orientalister. {TG. 265}

Pûraka (Sk.). Indåndings processer; en måde at trække vejret på som er reguleret i overensstemmelse med regler foreskrevet indenfor Hatha Yoga. {TG. 265}

Purânas (Sk.). Bogst., "gammel". En samling af symbolske og allegoriske, skriverier-atten i antal nu-formodet at have været sammensat af Vyâsa, forfatteren af Mahâbhârata. {TG. 265}

Purohitas (Sk.). Familie præster; Brahmaner. {TG. 265}

Pururavas (Sk.). Budha's sønner Soma's (månens) søn, og Ila's søn berømt for at være den første som frembragte ild ved friktion via to stykker træ, og gjorde den (ilden) trefoldig. En okkult karakter. {TG. 265}

Purusha (Sk.). "Mennesket", himmelske menneske. Ånd, det samme som Nârâyana i et andet aspekt. "Det Åndelige Selv." {TG. 265}

Purusha Nârâyana (Sk.). Ur hankøns-Brahmâ. {TG. 265}

Purushottama (Sk.). Bogst., "menneskets bedste"; metafysisk, er den imidlertid, ånd, den Højeste Sjæl i universet; en betegnelse for Vishnu. {TG. 265}

Pûrvaja (Sk.). "Førgenetisk", det samme som Orfisk Protologos; betegnelsen på Vishnu. {TG. 265}

Purvashadha (Sk.). En asterisme. {TG. 265}

Pûshan (Sk.). En Vedisk guddom, hvis sande betydning hvor som forbliver ukendt for Orientalisterne. Dem kvalificeres som "Gøderen", fordreren af alle (hjælpeløse) væsner. Esoterisk filosofi forklarer betydningen. Talende om den siger Taittirîya Brâhmana, at "Da Prajâpati formede levende væsner, gødede Pûshan dem". Det er således den samme mysteriøse kraft som gøder fætus og det ufødte barn, ved Osmose, og som kaldes den "atmosfæriske (eller akâsiske) plejerske", og "fader plejer". Da de Lunare Pitrier havde evolveret mennesket, forblev disse sanseløse og hjælpeløse, og det er "Pûshan som nærede ur-mennesket". Også et navn på Solen. {TG. 265}

Pushkala (Sk.). eller Puskola. Et palmeblad forberedt med henblik på at skrive på, brugt på Ceylon. Alle de indfødte bøger er skrevet på sådanne palmebalde, og holder i århundreder. {TG. 265}

Pushkara (Sk.). En blå lotus; Bhâratavarsha's (Indiens) syvende Dwîpa eller zone. En berømt sø nær Ajmere; også det rette navn på adskillige personer. {TG. 265}

Pûto (Sk.). En ø i Kina hvor Kwan-Shai-Yin og Kwan-Yin havde et antal templer og klostre. {TG. 265}

Putra (Sk.). En søn. {TG. 265}

Pu-tsi K’iun-ling (Chin.). Bogst., "alle væsners Universelle Frelser". En betegnelse for Avalokiteswara, og også Buddha. {TG. 265}

Pygmalion (Gr.). En populær skulptør på øen Cypren, som blev betaget af en statue han havde lavet. Så skønhedens Gudinde, fik medlidenhed med ham, og forandrede den til en levende kvinde (Ovid, Met.). Ovennævnte er en allegori om sjælen. {TG. 266}

Pymander (Gr.). Den "guddommelige Tanke". Den Egyptiske Prometheus og det personificerede Nous eller guddommelig lys, som fremstår for og instruerer Hermes Trismegistus, i et hermetisk værk kaldet "Pymander". {TG. 266}

Pyrrha (Gr.). Datter af Epimatheos og Pandora, som blev gift med Deucalion. Efter en syndflod hvor menneskeheden næsten blev udryddet, skabte Pyrrha og Deucalion mænd og kvinder af sten som de kastede bag sig. {TG. 266}

Pyrrhonism (Gr.). Læren om Skepticisme som den først blev givet af Pyrrho, selv om hans system var meget mere filosofisk end vores moderne Pyrrhonisters totale benægtelse, {TG. 266}

Pythagoras (Gr.). Den mest berømte af de mystiske filosoffer, født på Samos, omkring år 586 FVT. Han synes at have rejst over hele verden, og at have uddraget hans filosofi fra de forskellige systemer som han havde adgang til. Således studerede han de esoteriske videnskaber med Brachmanes fra Indien, og astronomi og astrologi i Kaldæa og Egypten. Han kendes i dag i det førstnævnte land under navnet Yavanâchârya ("Ionisk lærer"). Efter han vendte tilbage bosatte han sig på Krotona, i Magna Grecia, hvor han etablerede et universitet som alle de bedste intellekter fra de civiliserede centre snart søgte tilflugt til. Hans fader var en Mnesarchus fra Samos, og var en mand af nobel fødsel og lærdom. Det var Pythagoras, som var den første der underviste i det heliocentriske system, og som var den største kyndige indenfor geometri i hans århundrede. Det også ham som skabte ordet "filosof", sammensat af to ord med betydningen en "elsker af visdom"-philo-sophos. Som den største matematiker, geometriker og astronom i historisk oldtid, og også den største blandt metafysikere og videnskabsfolk, så har Pythagoras vundet udødelig berømmelse. han lærte om reinkarnation sådan som det erklæres i Indien og meget andet af den Hemmelige Visdom. {TG. 266}

Pythagorean Pentacle (Gr.). En Kabbalistisk seks-takket stjerne med en ørn ved dens toppunkt og en tyr og en løve under menneskets ansigt; et mystisk symbol antaget af de Østlige og Romerske Kristne, som placerede disse dyr ved siden af de fire Evangelister. {TG. 266}

Pythia eller Pythoness (Gr.). Moderne ordbøger informerer os om at udtrykket betyder en som gav orakler ved templet i Delfi, og "enhver kvinde formodet at have åndelighed for spådom i hende-en heks" (Webster). Dette er hverken sandt, ikke en gang korrekt. Ifølge Iamblichus, Plutarch og andres autoritet, var en Pythia en gudinde valgt blandt de sensitive i de fattigere klasser, og placeret i et tempel hvor orakelmæssige kræfter blev udøvet. Der havde hun et rum adskilt fra alle bortset fra den ledende Hierofant og Seer, og var tabt for verdenen som en nonne, når hun først blev givet adgang. Siddende på en messing tripod placeret over en sprække i jorden, gennem hvilken opsteg forgiftende gasser, disse underjordiske udåndinger, gennemtrængte hele hendes system, og frembragte profetisk mani, i hvis abnormale tilstand hun frembragte orakler. Aristophanes kalder i "Væstas" I., reg. 28, Pythiaen ventriloqua vateseller "ventriloquistisk profteinde", på baggrund af hendes mave-stemme. De gamle placerede menneskets sjæl (den lavere Manas) eller hens personlige selv-bevidsthed, i hans maves dyb. Vi finder i det fjerde vers i Brahmanernes anden Nâbhânedishta hymne: "Hør, O, gudernes sønner, en som taler gennem hans navn (nâbhâ), for han hylder jer i jeres boliger!" Dette er et moderne søvngængerisk fænomen. Navlen blev i oldtiden anset for at være "solens cirkel", sædet for guddommelig indre lys. Derfor var Apollos orakel i Delfi, Delphus by, livmoderen eller abdomen-mens templets sæde blev kaldt omphalossen, navlen. Som velkendt, kan et antal mesmeriserede mennesker læse breve, høre, lugte og se gennem denne del af deres krop. I Indien eksisterer der den dag i dag en tro (også blandt Perserne) på at adepter har flammer i deres navler, som oplyser alt mørke for dem og afslører den åndelige verden. Den kaldes hos Zoroasterne for Deshtur's lampe eller "Ypperstepræsten"; og hos Hinduerne Dikshita's (den indviedes) lys eller udstråling. {TG. 267}

Pytho (Gr.). Det samme som Ob-en fjendtlig, djævelsk indflydelse; ob'en gennem hvilken troldmænd siges at virke. {TG. 267}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog