Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

San-Sb

Sana. (Sk.). En af de tre esoteriske Kumâraer, hvis navne er Sana, Kapila og Sanatsujâta, den mysteriøse triade som indeholder mysteriet for generation og reinkarnation. {TG. 289}

Sana Sanaischara (Sk.). Det samme som Sani eller planeten Saturn. I Hindu Gudekredsen er han søn af Surya, Solen, og af Sanjna, Åndelig Bevidsthed, som er Visva-Karman's datter, eller snarere Chhâyâ's, skyggen ladt tilbage af Sanjna. Sanaischara, den "langsomt-bevægende". {TG. 289}

Sanaka (Sk.). En hellig plante, fibre som væves ind i Buddhistiske præsters gule klæder. {TG. 289}

Sanat Kumâra (Sk.). Den mest prominente af de syv Kumâraer, Vaidhâtra den første som kaldes Sanaka, Sananda, Sanâtana og Sanat Kumâra; som alle er betydningsfulde kvalifikationer på grader i det menneskelige intellekt. {TG. 289}

Sanat Sujâtîya (Sk.). Værket der behandler Krishna's lære, så som i Bhagavad Gitâ og Anugîta. {TG. 289}

Sancha-Dwîpa (Sk.). en af de syv store øer Sapta-Dwîpa. {TG. 289}

Sanchoniathon (Gr.). En før-kristen forfatter om Fønikisk Kosmologi, hvis værker ikke længere er intakte. Philo Byblus fremlægger kun Sanchoniathon's såkaldte fragmenter. {TG. 289}

Sandalphon (Heb.). Den Kabbalistiske Englenes Prins, symbolsk repræsenteret ved en af Cherubimerne fra Arken. {TG. 289}

Sandhyâ (Sk.). En periode mellem to Yugaer, morgen-nat; alt som kommer imellem og forener to andre. Bogst., "daggry"; perioden mellem en fuld Manvantara, eller en "Dag", og en fuld Pralaya eller en "Brahmâ's Nat". {TG. 289}

Sandhyâmsa (Sk.). En periode følgende efter en Yuga. {TG. 289}

Sanghai Dag-po (Tib.). Den "skjulte Herre"; en betegnelse på de som er forenet ind i, og identificerer dem selv med, det Absolutte. Brugt af "Nirvânaerne" og "Jîvanmuktaerne". {TG. 289}

Sangye Khado (Sk.). Khado's Dronning eller kvindelig ånd; Hinduernes Dâkini og Hebræernes Lilith. {TG. 289}

Sanjnâ (Sk.). Åndelig bevidsthed. Surya's hustru, Solen. {TG. 289}

Sankara (Sk.). Navnet for Siva. Også en stor Vedantisk filosof. {TG. 289}

Sânkhya (Sk.). Et filosofisk system grundlagt af Kapila Rishi, et system med analytisk metafysik, og en af de seks Darshanaer eller filosofiske skoler. Det debatterer numeriske kategorier og betydningen af de fem-og-tyve tatwaer (naturens kræfter i forskellige grader). Denne "atomistiske skole", som nogle kalder det, forklarer naturen ved inter- aktionen af fire-og-tyve elementer med purusha (ånd) modificeret af de tre gunaer (kvaliteter), lærende om pradhâna's (ur, homogent stof's) evighed, eller naturens selv-transformation og de menneskelige Egoers evighed. {TG. 290}

Sânkhya Kârikâ (Sk.). Et arbejde af Kapila, indeholdende hans aforismer. {TG. 290}

Sânkhya Yoga (Sk.). Yoga systemet fremsat af den ovennævnte skole. {TG. 290}

Sanna (Pali). En af de fem Skandhaer, nemlig attributten for abstrakte ideer. {TG. 290}

Sannyâsi (Sk.). En Hindu asket som har nået den højeste mystiske viden; hvis sind kun er rettet mod den højeste sandhed, og som for evigt har givet afkald på alt jordisk og verdsligt. {TG. 290}

Sansâra (Sk.). Bogst., "rotation"; havet for fødsler og død. Menneskelige genfødsler repræsenteret som en kontinuert cirkel, et hjul evigt i bevægelse. {TG. 290}

Sanskrit (Sk.). Brahmanernes klassiske sprog, aldrig kendt ej heller omtalt i dets sande systematiserede form (senere fremlagt approksimeret af Pânini), undtagen via de indviede Brahmanaer, da det først og fremmest var "et mysterie sprog". Det er nu degenereret til det såkaldte Prâkrita. {TG. 290}

Santa (Sk.). Bogst., "stilhed". Den latente, udifferentierede tilstand for elementart stofs ur-kvalitet. {TG. 290}

Santatih (Sk.). "Afkom". {TG. 290}

Saphar (Heb.). Sepharim; en af de såkaldte i Kabbalaen- Sepher, Saphur og Sipur, eller "Nummer, Numre og Nummererede", ved hvis hjælp verden blev dannet. {TG. 290}

Sapta (Sk.). Syv. {TG. 290}

Sapta Buddhaka (Sk.). En beretning i Mahânidâna Sûtra of Sapta Buddha, vores Rundes syv Buddhaer, hvor af Gautama Sâkyamuni esoterisk er den femte, og eksoterisk, som en blindgyde, den syvende. {TG. 290}

Sapta Samudra (Sk.). De "syv have". Disse har en okkult betydning på et højere plan. {TG. 290}

Sapta Sindhava (Sk.). De "syv hellige floder". Et Vedisk udtryk. I Zend værker kaldes de Hapta Heando. Disse floder er tæt forbundet med den esoteriske lære i de Østlige skoler, og har en meget okkult betydning. {TG. 290}

Sapta Tathâgata (Sk.). De syv hoved Nirmânakâyaer blandt de utallige gamle verdens-beskyttere. Deres navne er indskrevet på en heptagonal søjle holdt i et hemmeligt kammer i næsten alle Buddhistiske templer i Kina og Tibet. Orientalisterne tager fejl når de tror at disse er de "syv Buddhistiske erstatninger for Rishierne blandt Brahmanerne." (Se "Tathâgata-gupta"). {TG. 290}

Saptadwîpa (Sk.). De syv hellige øer eller "kontinenter" i Purânaerne. {TG. 291}

Saptaloka (Sk.). De syv højere regioner, begyndende fra jorden og opad. {TG. 291}

Saptaparna (Sk.). Den "syvfoldige". En plante som gav sit navn til en berømt hule, en Vihâra, i Râjâgriha, nu nær Buddhagaya, hvor Herren Buddha plejede at meditere og lære sine Arhater, og hvor den første synode blev afholdt efter hans død. Denne hule havde syv kamre, derfor navnet. Indenfor Esotericismen er Saptaparna symbolet på den "syvfoldige Menneske-Plante". {TG. 291}

Saptarshi (Sk.). De syv Rishier. Som stjerner er de konstellationen den Store Bjørn, og kaldes således Riksha og Chitrasikhandinas, lys-toppet. {TG. 291}

Sar eller Saros (Chald.). En Kaldæisk gud, repræsenteret ved en cirkulær horisont, hvis navn Grækerne lånte deres ord Saros, cyklussen fra. {TG. 291}

Saramâ (Sk.). I Vedaerne, Indra's hund og moder til de to hunde kaldet Sârameyas. Saramâ er gudens "guddommelige vægter" og det samme som ham der vogtede "den gyldne flok af stjerne og solare stråler"; det samme som Merkur, planeten, og den Græske hermes, kaldet Sârameyas. {TG. 291}

Saraph (Sk.). En flydende slange. {TG. 291}

Sarasvati (Sk.). Det samme som Vâch, Brahmâ's hustru og datter skabt fra en af hans krops to halvdele. Hun er gudinde for tale og for hellig eller esoterisk viden og visdom. Også kaldet Sri. {TG. 291}

Sarcophagus (Sarkofag) (Gr.). En stengrav, en beholder til den døde; sarc = kød, og phagein = at spise. Lapis assius, stenen som sarkofagen blev skabt af, findes i Lycia, og har den egenskab at konsumere kroppene i løbet af meget få uger. I Egypten blev sarkofagen skabt af andre forskellige sten, af sort basalt, rød granit, alabaster og andre materialer, da de kun tjente som ydre beholdere for trækisten indeholdende mumierne. Gravskriften på nogle af dem er lige så bemærkelsesværdige som de er yderst etiske, og ingen Kristen kunne ønske sig noget bedre. En gravskrift, som daterer sig tusinder af år før vores moderne æra, siger :-"Jeg har givet vand til ham som er tørstig, og klæder til ham som var nøgen. Jeg har ikke skadet noget menneske." En anden: "Jeg har udført handlinger ønsket af mennesker og de som befales af guderne". Nogle af disse grave skønhed kan bedømmes ud fra Oimenephthah I.'s alabaster sarkofag, på Sir John's Museum, Lincoln's Inn. "Den blev hugget ud af en eneste blok af fin alabaster sten, og er 8 fod 4 tommer lang, med 22 til 24 tommer i bredden, og 27 til 32 tommer i højden. . . . Indgraverede prikker, osv., var udenpå en gang fyldt med blå kobber for at repræsentere himlene. At forsøg på en beskrivelse af de vidunderlige figurer indeni og udenfor er udenfor dette værks sigte. Meget af vores viden om folkets mytologi stammer fra dette kostbare monument, med dets hundreder af figurer som illustrerer den sidste dom, og livet efter døden. Guder, mennesker, slanger, symbolske dyr og planter er meget smukt udskåret der."
(Funeral Rites of the Egyptians.) {TG. 292}

Sargon (Chald.). En Babylonsk konge. Historien er nu konstateret, at have været om den originale Moses og bulrush-arken i Nilen. {TG. 292}

Sarîra (Sk.). Klædning eller krop. {TG. 292}

Sarisripa (Sk.). Slanger, kravlende insekter, reptiler, "det forsvindende lille". {TG. 292}

Sarku (Chald.). Bogst., den lyse race; gudernes i modsætning til den mørke race kaldet zahmat gagnadi, eller racen som faldt, dvs., det dødelige mennesker. {TG. 292}

Sarpas (Sk.). Slanger, hvis konge var Sesha, slangen, eller snarere et aspekt af Vishnu, som regerede i Pâtâla. {TG. 292}

Sârpa-rajnî (Sk.). Slangernes dronning i Brâhmanaerne. {TG. 292}

Sarva Mandala (Sk.). Et navn for "Brahmâ's æg". {TG. 292}

Sarvada (Sk.). Bogst., "alt-opofrende". En betegnelse for Buddha, som i en tidligere Jataka (fødsel) ofrede hans kongerige, frihed, endda livet, for at redde andre. {TG. 292}

Sarvaga (Sk.). Den øverste "Verdens-Substans". {TG. 292}

Sarvâtmâ (Sk.). Den højeste Sjæl; den altgennemtrængende Ånd. {TG. 292}

Sarvêsha (Sk.). Højeste Væsen. Chef for enhver handling og kraft i universet. {TG. 292}

Sat (Sk.). Den ene altid-tilstedeværende Virkelighed i den uendelige verden; den guddommelige essens som er, men som ikke kan siges at eksistere, da det er Absoluthed, Væren-hed i sig selv. {TG. 292}

Sata rûpa (Sk.). Den "hundrede-formede ene"; tillagt Vâch, som for at være den kvindelige Brahmâ antager hundrede former, dvs., Naturen. {TG. 292}

Sati (Sk.). Den triadiske gudinde, med Anouki fra den Egyptiske gud Khnoum. {TG. 292}

Sattâ (Sk.). Den "ene og alene Eksistens"-Brahma (neut.). {TG. 292}

Satti eller Suttee, (Sk.). Brændingen af levende enker sammen med deres døde mænd-en tradition nu glædeligt afskaffet i Indien; bogst., "en kysk og hengiven hustru". {TG. 292}

Sattva (Sk.). Forståelse; ubevægelighed i guddommelig viden. Det følger generelt ordet Bodhi når det bruges som et sammensat ord, dvs., "Bodhisattva". {TG. 292}

Sattva eller Satwa, (Sk.). Godhed; det samme som Sattva, eller renhed, en af trigunaerne eller naturens tre inddelinger. {TG. 293}

Satya (Sk.). Højeste sandhed. {TG. 293}

Satya Loka (Sk.). Verden med uendelig renhed og visdom, Brahmâ's og gudernes himmelske bolig. {TG. 293}

Satya Yuga (Sk.). Den gyldne tidsalder, eller sandhedens og renhedens tidsalder; den første af fire Yugaer, også kaldet Krita Yuga. {TG. 293}

Satyas (Sk.). En af den tolv store guders navne. {TG. 293}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog