Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

O-Ol

O.- Det femtende bogstav og fjerde selvlyd i det Engelske alfabet. Det har ingen ækvivalent på Hebraisk, hvis alfabet med en undtagelse er uden selvlyde. Som et tal, betegner det hos de gamle 11; og med en streg over det 11.000. Hos andre gamle folk, var det også et meget helligt bogstav. På Dêvanâgari, eller gudernes bogstaver, er dets betydning varierende, men der er ikke plads til at give eksempler. {TG. 236}

Oak, sacred. Hos Druiderne var egen det helligste træ, og ligeledes hos Grækerne, hvis kan tro på Pherecydes og hans kosmologi, som fortæller os om den hellige eg "i hvis luksuriøse grene en slange (dvs., visdom) dvælede, og kan ikke flyttes". Enhver nation har dets eget hellige træ, først og fremmest Hinduerne. {TG. 236}

Oannes. (Gr.). Musarus Oannes, Annedotus'en, kendt i de Kaldæiske "legender", transmitteret gennem Berosus og andre gamle forfattere, som Dag eller Dagon, "menneske-fisken". Oannes kom til de tidlige Babylonere som en reformator og en instruktør. Ankommende fra det Erythræiske Hav, han bragte dem civilisation, bogstaver og videnskaber, lov, astronomi og religion, lærte dem landbrug, geometri og videnskab generelt. Der var Annedoti som kom efter ham, fem i antal (vores race er den femte)-"alle lig Oannes informerende og lærende det samme"; men Musarus Oannes var den første der fremstod, og dette gjorde han under Ammenon's regeringstid, den tredie af de ti før-syndfloden Konger hvis dynasti endte med Xisuthrus, den Kaldæiske Noah (Se "Xisuthrus"). Oannes var "et dyr begavet med fornuft. . . hvis krop var en fisks, men som havde er menneskeligt hoved under fisken også med fødder forneden, lig et menneskes, tilføjet fiskens hale, og hvis stemme og sprog var artikulerende og menneskeligt" (Polyhistor and Apollodorus). Dette giver nøglen til allegorien. Den udpeger Oannes, som et menneske og en "præst", en Indviet, Layard viste for længe siden (Se Nineveh) at "fiskens hovede" ganske enkelt var hovedbeklædning, mitraen båret af præster og guder, skabt i form af en fisks hovede, og som i en meget lidt modificeret form er den vi nu ser på hovederne af højtstående Lamaer og Romerske Biskopper. Osiris havde en sådan mitra. Fiskens hale er ganske enkelt noget i retningen af en lang stiv kappe sådan som vist på nogle Assyriske tavler, formen ses reproduceret i den præstelige guld klædning båret under tjeneste af nogle moderne Græske præster. Denne Oannes allegori, Annedotusen, minder os om "Dragen" og

"Slange-Kongerne"; Nâgaerne som i de Buddhistiske legender instruerer folk i visdom om søer og floder, og ender med at blive konvertitter til den gode Lov og Arhater. Meningen er indlysende. "Fisken" er et gammel og meget tankevækkende symbol indenfor Mysterie-sproget, sådan som "vand". Ea eller Hea var havets og Visdommens gud, og havets slange var en af hans symboler, hans præster var "slanger" eller Indviede. Således ser man hvorfor Okkultismen placerer Oannes og de andre Annedoti i gruppen blandt "adepter" som blev kaldt "marine" eller "vand drager"-Nâgaer. Vand kendetegnede sig ved sin menneskelige oprindelse (som et symbol på jorden og stof og også på renselse), i sondring til "ild Nâgaerne" eller immaterielle, Åndelige Væsner, uanset de er Bodhisattvaer eller Planetariske Dhyânier, også anset for at være menneskehedens instruktører. Den skjulte mening bliver tydelig for Okkultisten, når han først fortælles at "dette væsen (Oannes) havde for vane at tilbringe dagen hos menneskene, undervisende; og når Solen gik ned, trak han sig tilbage ned i havet igen, tilbringende natten i dybet, "for han var amfibisk", dvs., han tilhørte to planer: det åndelige og det fysiske. For det græske ord amphibios betyder ganske enkelt "liv på to planer", fra amphi, "på begge sider", og bios, "liv". Ordet blev i oldtiden ofte tillagt de mennesker som, selv om de stadig bar menneskelig form, gennem viden havde gjort sig selv næsten guddommelige, og levede lige så meget i de åndelige supersanselige regioner som på jorden. Oannes reflekteres vagt i Jonas, og selv i Johannes, Forløberen, begge forbundet med Fisk og Vand. {TG. 237}

Ob (Heb.). Det astrale lys--eller snarere, dets perniciøse onde strømninger- blev personificeret af Jøderne som en Ånd, Ob's Ånd. Hos dem, blev enhver som beskæftigede sig med ånder og nekromanti sagt at være besat af Ob's Ånd. {TG. 237}

Obeah. Troldmænd og troldkvinder fra Afrika og Vest Indien. En sekt af sorte magikere, slange-tæmmere, fortryllere, osv. {TG. 237}

Occult Sciences. (Okkulte Videnskaber) Videnskaben om naturens hemmeligheder-fysisk og psykisk, mentalt og åndeligt; kaldet Hermetiske og Esoteriske Videnskaber. I Vesten, kan Kabbalahen nævnes; i Østen, mysticisme, magi, og Yoga filosofi, hvor den sidstnævnte ofte refereres til af Chelaerne i Indien som den syvende "Darshana" (filosofiske skole), der er seks Darshanaer i Indien kendt i den profanes verden, Disse seks videnskaber er, og har for tidsaldre, været skjult for den vulgære af den meget gode grund at de aldrig ville blive påskønnet af de selviskt uddannede klasser, ej heller forstået af den uuddannede; mens den førstnævnte muligvis vil misbruge dem for egen vindings skyld, og således vende den guddommelige videnskab til sort magi. Det bringes ofte frem som en beskyldning imod den Esoteriske filosofi og Kabbalahen at deres litteratur ofte er fyldt med "en barbarisk og meningløs jargon" uforståelig for det almindelige sind. Men gør ikke den nøjagtige Videnskabelig-medicin, fysiologi, kemi, og resten det samme? Slører officielle Videnskabsfolk ikke ligeligt deres fakta og opdagelser med en nyopfundet og ret så barbarisk Græsk-Latinsk terminologi? Som retteligt bemærket af vores afdøde broder, Kenneth Mackenzie—"At jonglere således med ord, når fakta er så enkle, er nutidens Videnskabs kunstart, i slående kontrast til det XVII'ende århundredes, som kalder en spade for en spade, og ikke et 'agrokulturs instrument'. "Yderligere, mens deres fakta ville være så enkle og forståelige hvis fremlagt i almindeligt sprogbrug, så er den Okkulte Videnskabs fakta af så uklar en natur, at i de fleste tilfælde findes der ikke et ord i de Europæiske Sprog til at udtrykke dem; ud over at vores "jargon" er en dobbelt nødvendighed-(a) for at klart beskrive vores formål med disse sandheder til ham som er vel oplært i den Okkulte terminologi; og (b) for at skjule dem fra den profane. {TG. 238}

Occultist. En som studerer de forskellige grene af okkult videnskab. Udtrykket bruges af de Franske Kabbalister (Se Eliphas Lévi’s værker). Okkultisme omfatter hele rækken af psykologiske, fysiologiske, kosmiske, fysiske, og åndelige fænomener. Fra ordet occultus skjult eller hemmelig. Det vedrører derfor studiet af Kabbalahen, astrologi, alkymi, og alle arkane videnskaber. {TG. 238}

Od (Gr.). Fra odos, "passage", eller passagen af den kraft som er udviklet af forskellige mindre kræfter eller agenturer så som magneter, kemiske eller vitale handlinger, hede, lys, osv. Det kaldes også "odisk" og "odylisk kraft", og blev anset af Reichenbach og hans tilhængere for at være en uafhængig entitets kraft-som den sandelig er-gemt i mennesket sådan som den er i Naturen. {TG. 238}

Odacon. Den femte Annedotus, eller Dagon (Se "Oannes") som fremstod under Euedoreschus fra Pentebiblon's regeringstid, også "fra det Erythræiske Hav lige som den førstnævnte, havende den samme komplicerede form mellem en fisk og et menneske" (Apollodorus, Cory p. 30). {TG. 238}

Odem eller Adm (Heb.). En sten (den cornelianske) på den Jødiske Ypperstepræsts bryst-plade. Den er af rød farve og besidder en stor medicinsk kraft. {TG. 238}

Odin (Skand.). Kampenes gud, den gammel Tyske Sabbaoth, det samme som den Skandinaviske Wodan. Han er den store helt i Eddaen og en af menneskets skabere. Romersk oldtid anså ham for at være et med Hermes eller Merkur (Buddha), og moderne Orientalisme (Sir W. Jones) forveksler ham derfor med Buddha. I de Nordiskes Gudekreds, er han "gudernes fader" og guddommelig visdom, og som sådan er han selvfølgelig Hermes eller den kreative visdom. Odin eller Wodan indgav i skabelsen af de første menneske fra træer-Asken (ash) og Embla (ellen)- dem med liv og sjæl, Honir med intellekt, og Lodur med form og farve. {TG. 239}

Odur (Skand.). Gudinden Freya's menneskelige ægtemand, en scion med guddommelig forfædre i den Nordiske mytologi. {TG. 239}

Oeaihu eller Oeaihwu. Udtalelsesmåden afhænger af accenten. det er et esoteriske udtryk for de seks i en eller den mystiske syv. Det okkulte navn for de "syv selvlydes" altid-tilstedeværende manifestation af det Universelle Princip. {TG. 239}

Ogdoad (Gr.). Tetraden eller "kvarternæren" reflekterende sig selv skabt af ogdoad, "otteren", ifølge de Marcosianske Gnostikere. De otte store guder blev kaldet den "hellige Ogdoad". {TG. 239}

Ogham (Keltisk). Et mysteriesprog tilhørende de tidlige Keltiske racer, og brugt af Druiderne. En udgave af dette sprog bestod af af associeringen af visse blade med bogstaver, dette blev kaldet Beth-luis-nion Ogham, og for at forme ord og sætninger blev bladene bundet på en snor i en passende orden. Godfrey Higgins foreslår at for at fuldende mystifikationen så blev visse andre blade som ikke betød noget indlagt. [w.w.w.] {TG. 239}

Ogir eller Hler (Skand). Giganternes leder i Eddaen og gudernes allierede. Den højeste af Vand-guderne, og det samme som den Græske Okeanos. {TG. 239}

Ogmius. Guden for visdom og elegance blandt Druiderne, derfor i en henseende Hermes. {TG. 239}

Ogygia (Gr.). En gammel nedsænket ø kendt som Calypso øen, og af nogen identificeret med Atlantis. Det er i en vis forstand korrekt. Men hvilke del så af Atlantis, da det sidstnævnte var et kontinent snarere end en "stor" ø! {TG. 239}

Oitzoe (Pers.). Den usynlige gudinde hvis stemme talte gennem klipperne, og hvem, ifølge Pliny, Mageren måtte konsultere før valget af deres konger. {TG. 239}

Okhal (Arab.). "Ypperste" præst hos Druzerne, en Indvier ind i deres mysterier. {TG. 239}

Okhema (Gr.). Et Platonisk udtryk med betydningen "vehikel" eller krop. {TG. 239}

Okuthor (Skand.). Det samme som Thor, "tordenguden". {TG. 239}

Olympus (Gr.). Et bjerg i Grækenland, gudernes bolig ifølge Homer og Hesiod. {TG. 239}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog