Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

Uo-Uz

Upâdâna (Sk.). Materiel Årsag; lige som hør er årsagen til linned. {TG. 353}

Upâdâna Kâranam (Sk.). Den materielle årsag til et resultat. {TG. 353}

Upâdhi (Sk.). Basis; vehiklet, bærer af noget mindre materielt end det selv: da den menneskelige krop er dens ånds upâdhi, æter lysets upâdhi, osv., osv.; en form, en definerende eller begrænsende substans. {TG. 353}

Upadvîpas (Sk.). Øers underliggende grundlag; tørt land. {TG. 353}

Upanishad (Sk.). Oversat som "esoterisk lære", eller fortolkning af Vedaerne ved Vedânta metoder. Den tredie del af Vedaerne vedlagt til Brâhmanerne og anset for at være en del af Sruti eller "åbenbarede" ord. De er, som optegnelser, imidlertid, langt ældre end Brâhmanerne- med undtagelsen af de to, stadigt intakte, vedlagte til Rig Veda-Veda fra Aitareyin'erne. Udtrykket Upanishad forklares af Hindu punditter som "det som ødelægger uvidenhed, og således skaber frigørelse" af ånden, gennem viden om den højeste men skjulte sandhed; derfor det samme, som det Jesus hentydede til når han angives at have sagt, "Og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie." (Johannes viii. 32). Det er via disse Upanishader afhandlinger-som selv er ekkoet af ur Visdom-Religionen-at det Vedântiske filosofiske system er blevet udviklet. (Se "Vedânta".) Alligevel selv om Upanishaderne er så gamle som de er, så vil Orientalisterne ikke tildele de ældste af dem mere end en ælde på 600 FVT. Det godtagede antal af disse afhandlinger er 150, selv nu er der ikke mere end omkring tyve uændrede tilbage. Det behandler meget dunkle, metafysiske spørgsmål, såsom Universets oprindelse; den Umanifesterede Guddoms og de manifesterede guders natur og essens; den oprindelige og ultimative forbindelse til ånd og stof; sindets universalitet og menneskets Sjæl og Ego's natur. {TG. 354}

Upanishaderne må være langt ældre end Buddhismens tid, fordi de viser ikke nogen præference for, ej heller forsvarer de, Brahmanernes overlegenhed som kaste. Tværtimod, er det den (nu) anden kaste, Kshatriyaen, eller kriger kasten, som ophøjes i det ældste af dem. Som udtalt af Professor Cowell i Elphinstone’s History of India--"de ånder med en åndelig frihed ukendt i noget tidligere værk undtagen Rig Veda. . . De store lærere med den højere viden og Brahmanerne repræsenteres konstant som gående til Kshatriya Kongerne for at blive deres elever." "Kshatriya Kongerne" var i gammel tid, lige som Egyptens Konge-Hierofanter, indehaverne af den højeste guddommelige viden og visdom, de Lærde og inkarnationerne af ur guddommelige Instruktører-Dhyâni Buddhaerne eller Kumâraerne. Der var en tid, æoner før Brahmanerne blev en kaste, eller endda før Upanishaderne blev skrevet, hvor der kun være én "læbe", en religion og en videnskab, nemlig, gudernes tale, Visdom-Religionen og Sandhed. Det var før de sidstnævntes smukke marker blev overendt af nationer med mange sprog, blev overgroet med ukrudt af forsætligt bedrag, og nationale trosretninger opfundet med ambition, grusomhed og selviskhed, brød den ene Sandhed op i tusinder af fragmenter. {TG. 354}

Upanita. (Sk.). En som er iklædt den Brahmaniske tråd; bogst., "bragt til en Åndelig lærer eller Guru". {TG. 354}

Uparati (Sk.). Fravær af udgående ønsker; en Yoga tilstand. {TG. 354}

Upâsaka (Sk.). Mandlige chelaer eller snarere hengivne. De som uden at indgå i præsteskab lover at bevare de vigtigste bud. {TG. 354}

Upâsikâ (Sk.). Kvindelige chelaer eller hengivne. {TG. 354}

Upasruti (Sk.). Ifølge Orientalisterne en "overnaturlig stemme som høres om natten åbenbarende fremtidens hemmeligheder". Ifølge okkultismens forklaring enhver persons stemme på afstand-- generelt en person velverseret i den esoteriske læres mysterier eller en adept-- begavet med evnen at projicere både hans stemme og astrale billede til enhver person, uanset afstanden. Upasrutien kan "afsløre hemmeligheder om fremtiden", eller kan nøjes med at informere den person den adresserer om nogle prosaiske forhold med hensyn til nutiden; alligevel vil det stadig være en upasruti-"dubletten" eller en levende mands eller kvindes stemmes ekko. {TG. 354}

Upekshâ (Sk.). Bogst., Afkald. Indenfor Yoga en tilstand af absolut ubekymrethed opnået ved selv-kontrol, det komplette mestring af ens mentale og fysiske følelser og fornemmelser. {TG. 354}

Ur (Kald.). Hovedsædet for lunar tilbedelse; den Babyloniske by hvor månen var hoved guddom, og hvor fra Abraham bragte den Jødiske gud, som er så uløseligt forbundet med månen som en kreative og skabende guddom. {TG. 355}

Uræus (Gr.). På Egyptisk Urhek, en slange og et helligt symbol. Nogle ser en kobra i den, mens andre siger at det er en asp. Cooper forklarer at "aspen ikke er en uræus men en cerastes, eller en slags hugorm, dvs., en to-hornet hugorm. Det er den kongelige slange, bærende pschenten . . . naya hâjeen." Uræus befinder sig "rundt om Horus skive og former af ornament på Osiris hat, ud over at hænge over andre guddommes øjenbryn" (Bonwick). Okkultismen forklarer at uræusen er symbolet på indvielse og også skjult visdom, som slangen altid er. Guderne var alle beskyttere af hierofanterne og deres instruktører. {TG. 355}

Uragas (Sk.). Nâgaerne (slangerne) dvælende i Pâtâla den nedre verden eller helvede, i populær tænkning; Adepter, Ypperste Præster og Indviede fra Central og Syd Amerika, kendt af de gamle Aryanere; hvor Arjuna giftede sig med datteren af kongen fra Nâgas—Ulûpî. Nagalisme eller Nâga-tilbedelse har overlevet ind til i dag på Cuba og Haiti, og Voodooisme, hovedretningen hos den førstnævnte, har fundet sin vej til New Orleans. I Mexico kaldes hoved "troldmændene", "medicinmændene" for Nagaler den dag i dag; lige som de Kaldæiske og Assyriske Ypperstepræster for tusinder af år siden blev kaldt Nargaler, de var de ledende Magere (Rab-Mag), en stilling profeten Daniel havde en gang. Ordet Nâga, "viis slange", er blevet universelt, fordi det er en af de få ord som har overlevet det første universelle sprogs ødelæggelse. I Syd så vel som i Nordamerika, bruger de indfødte ordet, fra Bering Strædet ned til Uruguay, hvor det betyder en "leder", en "lærer" og en "slange". Selve ordet Uraga er muligvis nået Indien og blevet antaget via sin forbindelse, i for-historiske tider, med Sydamerika og Uruguay selv, for navnet tilhører det Amerikansk Indiske folkesprog. Uragaernes oprindelse, kan på trods af hvad Orientalisterne ved, have været i Uruguai, fordi der er legender om dem som lokaliserer deres forfædre Nâgaerne til Pâtâla, antipoderne, eller Amerika. {TG. 355}

Uranides (Gr.). En af navnene for de guddommelige Titanere, de som gjorde oprør imod Kronos, prototypen på de Kristnes "faldne" engle. {TG. 355}

Urim (Heb.). Se "Thummim". "Urim og Thummim" stammer fra Egypten, og symboliserede de To Sandheder, de to figurer for Ra og Thmei indgraveret på Hierofantens brystplade og båret af ham under indvielsesceremonierne. Diodorus tilføjer at denne halskæde af guld og med uvurderlige ædelstene blev båret af Ypperstepræsten når denne afsagde en dom. Thme (flertal Thmin) betyder "Sandhed" på Hebrarisk. "Septuaginten oversætter thummim, som sandhed" (Bonwick). Den afdøde Hr. Proctor, astronomen, viser den Jødiske ide "stammede direkte fra Egypterne". Men Philo Judæus bekræfter at urim og Thummim var "de to små billeder for Åbenbaring og Sandhed, placeret i brystpladens dobbelte folder", og går hen over sidstnævnte, med sine tolv sten der betegner Zodiakkens tolv tegn, uden forklaring. {TG. 356}

Urlak (Skand.). Det samme som "Orlog" (se denne). Skæbne; en upersonlig kraft der "blindt" tildeler dødelige gaver; en slags Skæbne. {TG. 356}

Urvasî (Sk.). En guddommelig nymfe, nævnt i Rig-Veda, hvis skønhed satte hele himlen i flammer. Forbandet af guderne nedsteg hun til jorden og slog sig ned der. Kærligheden mellem Purûravas (Vikrama) og nymfen Urvasî's er temaet i Kâlidâsa's verdensberømte drama, Vikramorvasîen. {TG. 356}

Usanas (Sk.). Planeten Venus eller Sukra; eller snarere herskeren og regenten for planeten. {TG. 356}

Ushas (Sk.). Daggryet, himlens datter; det samme som Latinernes Aurora og Grækernes ήώς. Hun nævnes først i Vedaerne, hvor i hendes navn også er Ahanâ og Dyotanâ (illuminatoren), og er et yderst poetisk og fascinerende billede. Hun er den altid-troværdige menneskets ven, for rige og fattige, selv om hun anses at foretrække de sidstnævnte. Hun smiler til og besøger enhver levende dødeligs bolig. Hun er den udødelige, altid-ungdommelige jomfru, de fattige lys, og mørkets ødelægger. {TG. 356}

Uttara Mîmânsâ (Sk.). Den anden af de to Mîmânsâer-den første er Pûrva (først) Mîmânsâ, som udgør henholdsvis den femte og den sjette af Darshanaerne eller af de filosofiske skoler. Mîmânsâ er inkluderet i Vedântaens generiske navn, selv om det er Uttaraen (af Vyâsa), som virkelig er Vedânta. {TG. 356}

Uzza (Heb.). Navnet på en engel som, sammen med Azrael, modsatte sig, sådan som Zohar lærer, Elohim's skabelse af menneskeheden, og som Elohim annihilerede begge på grund af. {TG. 356}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog