Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

T-Td

T.-Det tyvende bogstav i alfabetet. I det Latinske Alfabet var dets værdi 160, og, med en streg over det () betegnede det 160.000. Det er det sidste bogstav i det Hebraiske alfabet, Tau hvis ækvivalenter er T, TH, og numeriske værdien 400. Dets symbol er som et tau, et kors +, grundlaget for rammerne af konstruktion; og som et teth (T), det niende bogstav, en slange og kurven i de Eleusinske mysterier. {TG. 317}

Taaroa (Tah.). Den kreative kraft og ledende gud hos Tahitianerne. {TG. 317}

Tab-nooth (Heb.). Form; et Kabbalistisk udtryk. {TG. 317}

Tad-aikya (Sk.). "Enhed"; identifikation eller enhed med det Absolutte. Den universelle, ukendte Essens (Parabrahm) har intet navn i Vedaerne men refereres generelt til som Tad, "That". {TG. 317}

Tafne (Eg.). En gudinde; solens datter, repræsenteret ved en løvindes hovede. {TG. 317}

Tahmurath (Pers.). Den Iranske Adam, hvis ganger var Simorgh Anke, griffen-føniksen eller den uendelige cyklus. En gentagelse eller erindring om Vishnu og Garuda. {TG. 317}

Tahor (Heb.). Bogst., Mundus, verdenen; et navn givet Guddommen, hvis identifikation indikerer en tro på Panteisme. {TG. 317}

Taht Esmun (Eg.). Den Egyptiske Adam; den første menneskelige forfader. {TG. 317}

Taijasi (Sk.). Den udstrålende, flamme-fra Tejas "ild"; nogle gange brugt til et betegne Mânasa-rûpa, "tanke-kroppen", og også stjernerne. {TG. 317}

Tairyagyonya (Sk.). Den femte skabelse, eller snarere skabelsens femte stadie, de lavere dyrs, reptilers, osv. (Se "Tiryaksrotas".) {TG. 317}

Taittrîya (Sk.). En Brâhmana i Yajur Veda. {TG. 317}

Talapoin (Siam.). En Buddhistisk munk og asket i Siam; nogle af disse asketer er krediteret med store magiske kræfter. {TG. 317}

Talisman. Fra det Arabiske tilism eller tilsam, et "magisk billede". Et objekt, uanset det er i sten, metal, eller hellig træ; ofte et stykke pergament fyldt med tegn og billeder sporet til visse planetariske indflydelser i magiske formler givet af en bevandret i de okkulte videnskaber til en ubevandret, enten med formålet at beskytte ham mod det onde, eller for at opfylde bestemte begær. Talismans største kraft og virkningsfuldhed, ligger imidlertid i dens ejers tro; ikke på grund af den sidstnævntes godtroenhed , eller at den ikke besidder nogen kraft, men fordi tro er en kvalitet med en yderst potentiel iboende kreativ kraft; og derfor-ubevidst for den troende-intensiverer hundredefold kraften oprindeligt bibragt af dens skaber. {TG. 318}

Talmidai Hakhameem (Heb.). En klasse af mystikere og Kabbalister som Zohar kalder "Den Viises Disciple", og som var Sârisim eller frivillige enukker, der blev sådan af åndelige grunde. (Se Matthew xix., 11-12, en passage der indebærer prisningen af en sådan handling.) {TG. 318}

Talmud (Heb.). Rabbinske kommentarer til den Jødiske tro. Den består af to dele, den ældre Mishnah, og den mere moderne Gemara. Hebræerne, som kalder Pentateuken den skrevne lov, kalder Talmud den uskrevne eller mundtlige lov. [w.w.w.] {TG. 318}

Talmuden indeholder Jødernes civile og kanoniske love, som hævder at de har en stor hellighed. For, bortset fra den ovenfor-udtalte forskel mellem Pentateuken og Talmuden, så kan den førstnævnte, siger de, ikke hævde at blive prioriteret frem for den anden, da begge blev modtaget samtidigt af Moses på Mount Sinai af Jehovah, som skrev den ene og gav den anden mundtligt. {TG. 318}

Tamâla Pattra (Sk.). Pletfri, ren, helgen-lignende. Også navnet på et blad fra Laurus Cassia, et træ som blev anset for at have meget okkulte og magiske egenskaber. {TG. 318}

Tamarisk, or Erica. Et helligt træ i Egypten med store okkulte kræfter. Mange af templerne var omgivet af sådanne træer, først og fremmest et på Philæ, helligt blandt det hellige, da Orisis krop blev antaget at være begravet under det. {TG. 318}

Tamas (Sk.). Mørkets kvalitet, "skidthed" og inerti; også uvidenhed, da stof er blindt. Et udtryk brugt indenfor metafysisk filosofi. Det er det laveste af de tre gunaer eller grundlæggende kvaliteter. {TG. 318}

Tammuz (Syr.). En Syrisk guddom tilbedt af afgudsdyrkende Hebræere så vel som Syriere. Israels kvinder holdt årlige klagesangene over Adonis (den smukke yngling som var identisk med Tammuz). Festen holdt til hans ære var solhvervs, og begyndte ved nymåne, i Tammuz måned (Juli), og fandt hovedsagelig sted i Byblos i Fønikien; men den blev også fejret så sent som det fjerde århundrede efter vores tidsregning i Betlehem, da vi finder at Skt. Jerome skriver (Epistlerne p. 9) klagesange med disse ord: "Over Betlehem, kastede Tammuz lund, det vil sige Adonis, sin skygge! Og i grotten hvor barnet Jesus græd førhen, blev Venus elsker sørget over." Sandelig, i Tammuz eller Adonis Mysterier blev en hel uge brugt på klagesange og sørgen. Begravelsesprocessioner blev efterfulgt af en faste, og senere ved glæde; for efter festen blev Adonis-Tammuz anset for at været steget op fra de døde, og vilde orgier af glæde, spisning og drikke, lige som nu i Påske ugen, foregik uafbrudt i adskillige dage. {TG. 319}

Tamra-Parna (Sk.). Ceylon, det gamle Taprobana. {TG. 319}

Tamti (Chald.). En gudinde, det samme som Belita. Tamti-Belita er det personificerede Hav, moderen til Erechs By, den Kaldæiske Nekropolis. Astronomisk, er Tamti Astoreth eller Istar, Venus. {TG. 319}

Tanaim (Heb.). Jødiske Indviede, meget lærde Kabbalister i gammel tid. Talmud indeholder diverse legender om dem og angiver de vigtigste navne blandt dem. {TG. 319}

Tanga-Tango (Peruv.). En afgud givet meget ærefrygt af Peruvianerne. Den er symbolet på Triune eller Treenigheden, "En i tre, og de tre i En", og eksisterede før vores tidsregning. {TG. 319}

Tanha (Pali). Tørst efter livet. Begær efter at leve og klynge sig til livet på denne jord. Denne klyngen er den som forårsager genfødsel og reinkarnation. {TG. 319}

Tanjur (Tib.). En samling af Buddhistiske værker oversat fra Sanskrit til Tibetansk og Mongolsk. Det er den mere voluminøse kanon, bestående af 225 store bind om diverse emner. Kanjuren, som indeholder budene eller "Buddha's Ord", er kun på 108 bind. {TG. 319}

Tanmâtra'er (Sk.). De fem Elementers typer eller ansatser; disses subtile essens, manglende alle kvaliteterne og identisk med de fem grundlæggende Elementers egenskaber-jord, vand, ild, luft og æter; dvs., tanmâtraerne er, i en af deres aspekter, lugt, smag, berøring, synet, og hørelse. {TG. 319}

Tantra (Sk.). Bogst., "reglen eller ritualet". Visse mystiske og magiske værker, hvis hoved-ejendommelighed er tilbedelsen af den kvindelige kraft, personificeret ved Sakti. Devî eller Durgâ (Kâlî, Siva’s hustru) er den specielle energi forbundet med seksuelle riter og magiske kræfter-den værste form for sort magi eller trolddom. {TG. 319}

Tântrika (Sk.). Ceremonier forbundet med tilbedelsen ovenfor. Sakti er af en to-foldig natur, hvis og sort, god og ond, Saktaerne er inddelt i to klasser, Dakshinâchâri'erne and Vâmâchâri'erne, eller de højre-håndede og de venstre-håndede Saktaer, dvs., "hvide" og "sorte" magikere. Tilbedelsen af de sidstnævnte er meget usædeligt og umoralsk. {TG. 319}

Tao (Chin.). Navnet på Lao-tze's filosofi. {TG. 319}

Taöer (Eg.). Den kvindelige Typhon, flodhesten, også kaldet Ta-ur, Ta-op-oer, osv.; hun er Grækernes Thoueris. Denne Thypon's hustru blev præsenteret som en monstrøs flodhest, siddende på hendes bagben med en kniv i en hånd og den hellige knude i den anden (Siva's pâsa). Hendes ryg var dækket med krokodille skæl, og hun havde en krokodilles hale. Hun kaldes også Teb, derfor er navnet Typhon sommetider også, Tebh. På et monument fra det sjette dynasti blev hun kaldt "gudernes sygeplejerske". Hun var frygtet i Egypten endnu mere end Typhon. (Se "Typhon".) {TG. 320}

Tao-teh-king (Chin.). Bogst., "The Book of the Perfectibility of Nature" skrevet af den store filosof Lao-tze. Det er en slags kosmologi som indeholder alle de fundamentale læresætninger indenfor Esoterisk Kosmos-skabelse. Således siger han, at der ikke var andet end ubegrænset og bundløst Rum i begyndelsen. Alt hvad der lever og er, var født i det, fra "Princippet som eksisterer i Sig-selv, udviklende Sig-selv fra Sig-selv", dvs., Swabhâvat. Da dets navn er ukendt og dets essens ubegribelig, så har filosofferne kaldt det Tao (Anima Mundi), den uskabte, ufødte og evige periodisk manifesterende naturs energi. Naturen så vel som mennesket vil nå hvile når det opnår renhed, og så bliver alle et med Tao, som er kilden til al lyksalighed og lykke. Ligesom i Hinduistiske og Buddhistiske filosofier, kan sådan en renhed og lyksalighed og udødelighed kun erhverves gennem udøvelsen af dyder og fuldstændig af vores verdslige ånds ro; det menneskelige sind er nødt til at kontrollere og endelig overvinde og endda knuse menneskets turbulente fysiske natur; og så snart han opnår det nødvendige moralske renselsesniveau, jo mere glad vil han føle sig. (Se Annales du Musée Guimet, Vols. XI og XII.; Etudes sur lie Religion des Chinois, by Dr. Groot.) Som den berømte Sinologist, Pauthier, bemærkede: "Menneskelig Visdom kan aldrig bruge sproget mere helligt og dybt". {TG. 320}

Tapas (Sk.). "Abstraktion", "meditation". "At udøve tapas" er at sidde med henblik på kontemplation. Derfor kaldes asketer ofte Tâpasaer, {TG. 320}

Tâpasâ-tarû (Sk.). Sesamum Orientate, et meget helligt træ blandt gamle asketer i Kina og Tibet. {TG. 320}

Tapasvî (Sk.). Asketer og eneboere i enhver religion, uanset Buddhistisk, Brahmansk, eller Taoistisk. {TG. 320}

Taphos (Gr.). Grav, sarkofag placeret i Adytum og brugt med henblik på indvielse. {TG. 320}

Tapo-loka (Sk.). Ild-devaernes domæne navngivet Vairâjas. Det er kendt som de "syv viismænds verden", også "bodsriget". En af Shashta-lokaerne (Seks verdener) ovenover vores egen, som er den syvende. {TG. 320}

Târâ (Sk.). Brihaspati's (Jupiters), hustru, båret væk af Kong Soma, Månen, en handling som førte til krigen mellem Guderne og Asuraerne. Târâ personificerer mystisk viden som i modsætning til ritualistisk tro. Hun er moder (via Soma) til Buddha, "Visdom". {TG. 320}

Târakâ (Sk.). Beskrevet som Dânava eller Daitya, dvs., "Gigant- Dæmon", hvis overmenneskelige bodsøvelser som yogi fik guderne til at ryste over fra kraft og overherredømme. Sagt at være blevet dræbt af Kârttikeya. (Se Secret Doctrine, II., 382.) {TG. 321}

Târakâmaya (Sk.). Den første krig i Himlen via Târâ. {TG. 321}

Târakâ Râja Yoga (Sk.). En af de Brahminske Yoga systemer til udvikling af rene åndelige kræfter og viden som fører til Nirvâna. {TG. 321}

Targum (Kald.). Bogst., "Fortolkning", fra roden targum at fortolke. Omskrivninger af Hebraiske Skrifter. Nogle Targums er meget mystiske, det Aramæiske (eller Targumatiske) sprog blev brugt gennem hele Zohar og andre Kabbalistiske værker. At adskille dette sprog fra Hebraisk, kaldet den hellige tunges "ansigt", så refereres der til det som ahorayim, "bag delen", hvis korrekte betydning må læses mellem linierne, ifølge visse metoder givet til studenter. Det Latinske ord tergum, "bag", stammer fra det Hebraiske eller snarere Aramæiske og Kaldæiske targum. Daniels Bog begynder på Hebraisk, og er fuldt forståelig ind til kap. ii., V. 4, hvor Kaldæerne (de Magiske-Indviede) begynder at tale til kongen på Aramæisk-ikke på Syrisk, som det er fejloversat i Biblen. Daniel taler på Hebraisk før han fortolker kongens drøm for ham; men forklarer selv drømmen (chap. vii.) på Aramæisk. "Så i Ezra iv., v. og vi., citeres kongens ord bogstaveligt, alle ting forbundet dermed er på Aramæisk", siger Isaac Myer i hans Qabbalah. Targumim tilhører end anden tidsalder, den seneste viser allerede tegn på det Massoretiske eller selvlyds-systemet, som gjorde dem endnu mere fyldt med bevidste blindgyder. Pirke Aboth's forskrift (c. i., i), "Gør et hegn til Thorahen" (lov), er sandelig blevet trofast blevet fulgt i Biblen lige som i Targumim; og viis er han som vil fortolke hver af dem korrekt, med mindre han er en gammel Okkultist-Kabbalist. {TG. 321}

Tashilhûmpa (Tib.). Det store center af klostre og kostskoler, tre timers gang fra Tchigadze, Teshu Lama'ens residens, angående detaljer om denne se "Panchen Rimboche". Det blev bygget i 1445 på order af Tson-kha-pa's. {TG. 321}

Tassissudun (Tib.). Bost., "doktrinens hellige by" ikke desto mindre, mere beboet af Dugpaer end af Helgener. Det er Bhutan's residerende hovedstad for Bhonernes kirkelige Leder-Dharma Râjâ. Den sidstnævnte, er ganske enkelt en tilbeder af de indfødtes gamle dæmon-guder, natur-ånderne eller elementalerne, tilbedt i landet før introduktionen af Buddhismen, selv om han angiveligt er en Nordlig Buddhist. Alle fremmede forhindres i at trænge ind i Østlige eller Større Tibet, og de få forskere, som på deres rejser drister sig ind i disse forbudte regioner, tillades ikke at trænge længere ind end Bod's grænseland. De rejser omkring Bhutan, Sikkim, og andre steder ved grænserne til landet, men kan ikke lære eller viden noget om det sande Tibet; derfor, intet om Tsong-kha-pa's sande Nordlige Buddhisme eller Lamaisme. og alligevel, mens de ikke beskriver mere end Bohnernes og de rejsende Shamaners riter og tro så forsikrer de verden om at de fremlægger sand Nordlig Buddhisme, og kommenterer om dets store fald fra sin uberørte renhed! {TG. 322}

Tat (Eg.). Et Egyptisk symbol: et opret rundt banner tilspidsende mod toppen, med fire kors-stykker placeret ved toppen. Det blev brugt som en amulet. Den øverste del er et almindeligt ligesidet kors. Dette, repræsenterede de to skabelses principper, det kvindelige og mandlige, og relateret til naturen og kosmos, på dets falliske grundlag; men når tat stod for sig selv, kronet med atf (eller atef), Horus trefoldige krone-to fjer med uræus foran-så repræsenterede det det syvfoldige menneske; korset, eller de to kors-stykker, repræsenterer den lavere kvarternitet, og atf for den højere triade. Som Dr. Birch udmærket påpeger: "De fire horisontale tværbjælker . . . repræsenterer de fire grundlag for alle ting, med tat som et tegn på stabilitet". {TG. 322}

Tathâgata (Sk.). "En som er lige som den kommende"; han som er, lige som forgængere (Buddhaerne) og efterfølgere, den kommende fremtidige Buddha eller Verdens-Frelser. En Gautama Buddha's titler, og det højeste tilnavn, fordi den første og sidste Buddha var direkte øjeblikkelige avatarer af den Ene Guddom. {TG. 322}

Tathâgatagupta (Sk.). Hemmelig eller skjult Tathâgata, eller "skytsenglen" beskyttende Buddhaer: brugt om Nirmânakayaer. {TG. 322}

Tattwa (Sk.). Ydre eksisterende "Det"; også, Naturens forskellige principper, i deres okkulte mening. Tattwa Samâsa er et værk indenfor Sânkhya filosofien tillagt Kapila selv.

Også det abstrakte princip for eksistens eller kategorier, fysiskt og metafysiskt. De subtile elementer-fem eksoterisk, syv indenfor esoterisk filosofi-som er korrelerbare, til de fem og syv sanser på det fysiske plan; de sidste to sanser er endnu latent i mennesket, men vil blive udviklet i de to sidste rod-racer. {TG. 322}

Tau (Heb.). Det som nu er blevet det firkantede Hebraiske bogstav tau, men som tidsaldre forinden opfindelsen af det Jødiske alfabet, var det Egyptiske håndtags kors, crux ansata hos de Latinske, og identisk med det Egyptiske ankh. Tegnet tilhørte eksklusivt, og tilhører stadig, Adepterne i ethvert land, Som Kenneth R. F. Mackenzie viser, "Det var et symbol på frelse og indvielse, og er som sådan blevet antaget som et Frimurer symbol i Royal Arch Graden". Det kaldes også det astronomiske kors, og blev brugt af de gamle Meksikanere- som dets tilstedeværelse på en af Palenque paladserne viser-så vel som af Hinduerne, som placerede tau'et som et tegn på deres Chelaers øjenbryn. {TG. 323}

Taurus (Lat.). En meget mysteriøs konstellation i Zodiakken, et som er forbundet med alle "Første-fødte" solare guder. Taurus er under stjernen A, som er dets figur i det Hebraiske alfabet, Alpeh; og derfor kaldes denne konstellation den "Ene", den "Første", ifølge det omtalte bogstav. Derfor, den "Første-fødte" overfor alle som det blev gjort helligt for. Tyren er symbolet på kraft og skabende kraft-Logosen; derfor, også, hornene på Isis hoved, Osiris og Horus kvindelige aspekt. Gamle mystikere så håndtags korset, i Tyrens horn (den øvre del af det Hebraiske Aleph) der skubbede dragen væk, og de Kristne forbandt tegnet og konstellationen med Kristus. Skt. Augustin kalder det "Guds store by", og Egypterne kaldte det "den guddommelige stemmes fortolker", Hermonthises Apis-Pacis.
(Se "Zodiak".) {TG. 323}

Taygete (Gr.). En af Atlas syv døtre - den tredie, som senere blev en af Pleiaderne. Disse syv søstre siges at betegne de syv under-racer i den fjerde rod-race, den Atlantiske.

[Sanskrit ordene begyndende med bogstaverne Tch er, på grund af falsk oversættelse, malplaceret, bør komme ind under C.] {TG. 323}

Tchaitya (Sk.). Enhver lokalitet helliggjort ved en eller anden begivenhed i Buddha's liv; et udtryk betegnende den samme relation til guderne, og ethvert slags sted eller objekt for tilbedelse. {TG. 323}

Tchakchur (Sk.). Den første Vidjnâna (q.v.). Bogst., "øjet", med betydningen synsevnen, eller snarere, en okkult opfattelse af åndelige og subjektive realiteter. (Chakshur). {TG. 323}

Tchakra, eller Chakra (Sk.). En besværgelse. Vishnu's diskos, som tjente som et våben; Zodiakkens hjul, og tidens hjul, osv. Hos Vishnu, var det et symbol på guddommelig autoritet. En af Sripâda's fem-og-tres figurer, eller Buddha's mystiske fod-aftryk som indeholder dette antal symbolske figurer. Tchakraen bruges ved mesmeriske fænomener og andre abnorme praktiseringer. {TG. 323}

Tchandâlas, eller Chhandâlas (Sk.). Udstødte, eller mennesker uden kaste, et navn som nu gives til alle lavere klasser hos Hinduerne; men i oldtiden blev det tillagt en bestemt klasse af mennesker, som, da de havde tabt deres ret til nogen af de fire kaster-- Brâhmanere, Kshatriyaere, Vaisyaere og Sûdraere—blev udvist fra byer og søgte tillugt i skovene. De blev derefter "murere", ind til de endeligt blev udvist og forlod landet, omkring 4.000 år før vor tidsregning. Nogle ser forfædrene til de tidlige Jøder i dem, hvis stamme begyndte med A-brahm eller "Ingen Brahm". Ind til i dag er det den mest foragtede stamme af Brahminerne i Indien. {TG. 324}

Tchandragupta, eller Chandragupta (Sk.). Nanda's søn, Morya Dynastiets første Buddhistiske Konge, Kong Asoka's bedstefar, "gudernes elskelige" (Piyadasi). {TG. 324}

Tchatur Mahârâja (Sk.). De "fire konger", Devaerne, som beskytter de fire hovedhjørner i universet, og er forbundet med Karma. {TG. 324}

Tcherno-Bog (Slavon.). Bogst., "sort gud"; hoved guddommen blandt de gamle Slavoniske nationer. {TG. 324}

Tchertchen. En oase i det Centrale Asien, beliggende omkring 4.000 fod over floden Tchertchen Darya; udklækningsstedet og centeret for gammel civilisation, omgivet på alle sider af utallige ruiner, med byer, købsteder, og begravelses-pladser af enhver beskrivelse ovenover og nedenunder jorden. Som den afdøde Oberst Prjevalski rapporterede, var oasen beboet af omkring 3.000 mennesker "repræsenterende relikvier fra omkring hundrede nu uddøde nationer og racer, hvis navne for nuværende er ukendte af etnologer". {TG. 324}

Tchhanda Riddhi Pâda (Sk.). "Begærets skridt", et udtryk brugt indenfor Râja Yoga. Det er den opgivelse af alle begær som en sine quânon tilstand for fænomen kræfter, og indgangen til den direkte vej til Nirvâna. {TG. 324}

Tchikitsa Vidyâ Shâstra (Sk.). En afhandling om okkult medicin, som indeholder et antal "magiske" recepter. Det er en af Pancha Vidyâ Shâstraerne eller Skrifterne. {TG. 324}

Tchîna (Sk.). Navnet på Kina i Buddhistiske værker, landet blev kaldt således siden Tsin dynastiet, som blev etableret i året 349 før vores tidsregning. {TG. 324}

Tchitta Riddhi Pâda (Sk.). "Hukommelsen skridt." Den tredie tilstand af de mystiske serier som fører til erhvervelsen af adept-skab; dvs., opgivelsen af fysisk hukommelse, og af alle tanker som er forbundet med verdslige eller personlige begivenheder i ens liv-fordele, personlige nydelser eller forbindelser. Fysisk hukommelse er nødt til at blive ofret, og kun tilbagekaldt ved viljeskraft når den er absolut nødvendig. Riddhi Pâda'en, bogst., de fire "Skridt til Riddhi", er fire metoder med hensyn til at kontrollere og endeligt opløse begær, hukommelse, og endelig meditation i sig selv- så vidt som disse er forbundet med nogen anstrengelse af den fysiske hjerne- meditation bliver således absolut åndelig. {TG. 324}

Tchitta Smriti Upasthâna (Sk.). En af de fire formål med Smriti Upasthâna, dvs., altid ihukomme menneskets livs flygtige karakter i sindet, og eksistens hjuls uophørlige revolution. {TG. 324}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog