Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



K-Kaq



K.-Det elvte bogstav i både de Engelske og Hebraiske alfabeter. Som et tal står det i det sidstnævnte for 20, og i det førstnævnte for 250, og med en streg over det () for 250.000. Kabbalisterne og Frimurerne indpasser ordet Kodesh eller Kadosh som navnet på den Jødiske gud under dette bogstav. {TG. 167}

Ka (Sk.). Ifølge Max Muller, det spørgende pronomen "hvem?"-ophøjes til værdighed for guddom uden årsag eller grund. Det har stadigvæk dets esoteriske betydning og er et navn for Brahmâ i hans falliske karakter som en forplanter eller Prajâpati (q.v.). {TG. 167}

Kabah (Sk.). eller Kaaba (Arab). Navnet på et berømt Muhammedansk tempel i Mekka, et stort pilgrimssted. Konstruktionen er ikke stor, men meget original; med en kubisk form på 23x24 cubits i længde og bredde og 27 cubits i højden, med kun en åbning på Østsiden for at lade lyset ind. I det nord-østlige hjørne er den "sorte sten" Kabaen, sagt at være ankommet fra himlen og at have være så hvid som sne, men senere blev den sort, på grund af menneskehedens synder. Den "hvide sten", Ismaels berygtede grav, er på nordsiden og Arbrahams sted i det østlige. Hvis, dette tempel, sådan som Muhammedanerne påstår, var overført af Allah eller Jehovah direkte fra Eden ned til jorden, ved bønnen efter Adam's eksil, så kan "hedningen" sandelig siges langt at have overgået den oprindelige guddommelige arkitektur i deres bygningsværkers skønhed. {TG. 167}

Kabalist. Fra Q B L H, KABALA, en uskrevet eller oral tradition. Kabalisten er en studerende i "hemmelig videnskab", en som fortolker den skjulte mening med Skrifterne ved hjælp af den symbolske Kabala, og forklarer den virkelige ved disse metoder. Tamaïm var de første kabalister blandt Jøderne; de fremstod i Jerusalem omkring begyndelsen af det tredie århundrede før den Kristne tidsregning. Ezekiels, Daniels, Henochs bøger og Skt. Johannes Åbenbaring, er rene kabalistiske værker. Denne hemmelige lære er identisk med Kaldæernes, og inkluderer på samme tid meget af den Persiske visdom, eller "magi". Historien fanger glimt af berømte kabalister lige siden det elvte århundrede. Middelalderens tider, og endda vores egen tid, har haft et enormt antal af de mest lærde og intellektuelle mennesker som var studenter i Kabala (eller Qabbalah, sådan som nogen staver det). De mest berømte blandt de førstenævnte var Paracelsus, Henry Khunrath, Jacob Böhmen, Robert Fludd, de to Van Helmonts, Abbed John Trithemius, Cornelius Agrippa, Kardinal Nicolao Cusani, Jerome Carden, Pave Sixtus IV., og sådanne Kristne videnskabsfolk som Raymond Lully, Giovanni Pico de la Mirandola, Guillaume Postel, den store John Reuchlin, Dr. Henry More, Eugenius Philalethes (Thomas Vaughan), den lærde Jesuit Athanasius Kircher, Christian Knorr (Baron) von Rosenroth; derefter Sir Isaac Newton., Leibniz, Lord Bacon, Spinosa, osv., osv., listen er næsten uudtømmelig. Som bemærket af Mr. Isaac Myer, i hans Qabbalah, så har Kabbalisternes ideer i stort omfang influeret på Europæisk litteratur. "Efter den praktiske Qabbalah, publicerede Abbé, de Villars (Montfaucon's nevø) i 1670 hans berømte satiriske novelle, 'Count de Gabalis' som Paven baserede hans 'Rape of the Lock' på. Qabbalismen var indeholdt i Middelalderens digte, 'Rosens Romance', og gennemsyrer Dantes skriverier." Ikke, to af dem, var imidlertid enige om Kabala'ens, Zohar's, Sepher Yetzirah's oprindelse, osv. Nogle viser at den kommer fra de Bibelske Patriarker, Abraham, og endda Seth; andre fra Egypten, andre igen fra Kaldæa. Dette system er sandelig meget gammelt; men lige som alle de andre systemer, uanset religiøse eller filosofiske, så stammer Kabalaen direkte fra den oprindelige Hemmelige Lære fra Østen; via Vedaerne, Upanishaderne, Orfeus og Thales, Pythagoras og Egypterne. Uanset dens kilde, så er dens substratum identisk med alle andre systemer lige fra Dødebogen ned til de senere Gnostikere. De bedste eksponenter af Kabalaen i The Theosophical Society var blandt de tidligste, Dr. S. Pancoast, fra Philadelphia, og Hr. G. Felt; og blandt de seneste, Dr. W. Wynn Westcott, Hr. S. L. Mac Gregor Mathers (begge fra den Rosenkreuziske Læreanstalt) og nogle få andre. (Se "Qabbalah".) {TG. 168}

Kabalistiske Ansigter. Disse er Nephesch, Ruach og Neschamah, eller dyret (vitalt), Ånden og de Guddommelige Sjæle i mennesket-Krop, Sjæl og Sind. {TG. 168}

Kabalah (Heb.). De Hebraiske Rabbineres skjulte visdom i middelalderen stammende fra ældre hemmelige doktriner med hensyn til guddommelige ting og kosmologi, som blev kombineret om til en teologi i tiden efter Jødernes fangenskab i Babylon. Alle værker som falder under den esoteriske kategori betegnes som Kabbalistiske. {TG. 168}

Kabiri (Føn.). eller Kabirim. Guddomme og meget mysteriøse guder hos de gamle nationer, inklusiv Israelitterne, hvor af nogle- som Terah, Abraham's fader-tilbad dem under navnet Teraphim. Hos de Kristne, imidlertid, er de nu djævle, selv om de moderne Ærkeengle er den direkte transformering af de samme Kabiri. På Hebraisk betyder de sidstnævnte "de mægtige", Gibborim. En gang blev alle guddommene forbundet med ild-uanset de var guddommelige, infernalske eller vulkanske-kaldt Kabiriske. {TG. 168}

Kadmon (Heb.). Arketypisk menneske. Se "Adam Kadmon". {TG. 169}

Kadosh (Heb.). Indviet, hellig; også skrevet Kodesh. Noget sat til side med henblik på tempel tilbedelse. Men mellem ordets etymologiske betydning og dets efterfølgende betydning i dets tilføjelse til Kadeshim ("præsterne" sat til side til visse tempel riter)- er der en afgrund af forskel. Ordene Kadosh og Kadeshim blev brugt i II. Kongernes Bog som et ret så fornærmende navn, for Biblens Kadeshuth var identisk i deres arbejde og pligter med Nautch pigerne i nogle Hindu templer. De var Galli, de lemlæstede præster i Venus Astartes lascivious riter, som levede "ved Herrens hus". Besynderligt nok blev udtrykket Kadosh, osv., antaget og brugt- i adskillige grader indenfor Frimurer ridderskab. {TG. 169}

Kailasa (Sk.). Indenfor metafysik "himlen", gudernes bolig; geografisk en bjergkæde i Himalaya, nord for Mansaravâra søen, også kaldet Manasa søen. {TG. 169}

Kailem (Heb.). Bogst., beholdere eller fartøjer; vaserne til Livets Vands kilde; brugt om de Ti Sephiroth, anset for at være ur nucleï af alle Kosmiske Kræfter. Nogle Kabbalister anser dem for at manifestere i universet gennem to-og-tyve kanaler, som er repræsenteret af de to-og-tyve bogstaver i det Hebraiske alfabet, således med de Ti Sephiroth skabende to-og-tredive veje af Visdom. [w. w. w.] {TG. 169}

Kaimarath (Pers.). Den sidste race af før-menneskelige konger. Han er identisk med Adam Kadmon. En fabelagtig Persisk helt. {TG. 169}

Kakodæmon (Gr.). Det onde geni i modsætning til Agathodæmon det gode geni, eller guddom. Et Gnostisk udtryk. {TG. 169}

Kala (Sk.). En måling af tid; fire timer, en periode på tredive Kashthas. {TG. 169}

Kala (Sk.). Tiden, skæbne; en cyklus og en passende tid, eller betegnelse givet for Yama, underverdenens Konge og Dommer over Døde. {TG. 169}

Kalabhana (Sk.). Det samme som Taraka (Se Secret Doctrine, Vol. II., p. 382, fod-note). {TG. 169}

Kalagni (Sk.). Tidens flamme. Et guddommeligt Væsen skabt af Siva, et monster med 1.000 hoveder. En betegnelse for Siva med betydningen "skæbnens ild". {TG. 169}

Kalahansa eller Hamsa (Sk.). En mystisk betegnelse givet til Brahma (eller Parabrahman); betyder "svanen i eller udenfor tid". Brahmâ (maskulint) kaldes Hansa-Vahan, "Svanens" vehikel. {TG. 169}

Kalavingka (Sk.), også Kuravikaya og Karanda, osv. "Udødelighedens søde-stemme fugl". Eitel identificerer den med cuculus melanoleicus, selv om fuglen selv er allegorisk og ikke-eksisterende. Dets stemme høres på et bestemt stadie i Dhyana Yoga praktisering. Den siges at have vækket Kong Bimbisara og således reddet ham fra en kobras hug. I dens esoteriske betydning er denne søde-stemme fugl vores Højere Ego. {TG. 169}

Kalevala. Det Finske Skabelses Epos. {TG. 170}

Kali (Sk.). Den "sorte", nu navnet på Parvati, Siva's konsort, men oprindeligt Agni's syv tunger, ildguden-"sorte,ild-tunger". Ond og ondskab. {TG. 170}

Kalidasa (Sk.). Den største poet og dramatiker i Indien. {TG. 170}

Kaliya (Sk.). Den fem-hovede slange dræbt af Krishna i hans barndom. Det mystiske monster symboliserende menneskets lidenskaber-floden eller vandet værende et symbol på stof. {TG. 170}

Kaliyuga (Sk.). Den fjerde, den sorte eller jernalderen, vores nuværende periode, hvis varighed er 432.000 år. Den sidste tidsalder hvor menneskets evolutionære periode er inddelt i sådanne serier af tidsaldre. Den begyndte 3.102 år FVT. ved tidspunktet for Krishna's død, og den første cyklus på 5.000 år vil slutte mellem årene 1897 og 1898. {TG. 170}

Kalki Avatar (Sk.). "Avataren på den Hvide Hest", som vil blive den sidste Manvantariske inkarnation af Vishnu, ifølge Brahminerne; af Maitreya Buddha, godtaget af Nordiske Buddhister; af Sosiosh, den sidste helt og Frelser hos Zoroasterne, som påstået af Perserne; og den "Trofaste og Sande" på den hvide Hest (Åbn. xix., 2). I sin kommende genkomst eller tiende avatar, vil himlene åbne og Vishnu vil fremkomme "siddende på en mælke-hvid hest, med trukket sværd skinnende ligesom en komet, med henblik på den endelige ødelæggelse af de onde, renoveringen af 'skabelsen' og 'genoprettelsen af renhed'". (Sammenlign Johannes Åbenbaring.) Dette vil finde sted ved slutningen af Kaliyuga om 427.000 år frem. Den sidstnævnte slutning på enhver Yuga kaldes "ødelæggelsen af verdenen", da jorden forandrer sig hver gang dens ydre form, sammensmelter en gruppe af kontinenter og opløfter en anden gruppe. {TG. 170}

Kalluka Bhatta (Sk.). En kommentator af Hindu Manu Smriti Skrifterne; en vel-kendt forfatter og historiker. {TG. 170}

Kalpa (Sk.). Den mondæne revolutions periode, generelt en tidscyklus, men normalt, repræsenterer den en Brahmâ's "dag" og "nat", en periode på 4.320.000.000 år. {TG. 170}

Kama (Sk.). Ondt begær, lyst, fri vilje; inddeling i eksistens. Kama identificeres generelt med Mara fristeren. {TG. 170}

Kamadeva (Sk.). I populær betydning kærlighedens gud, en Visva-deva, i den Hinduistiske Gudekreds. Ligesom Hesiod's Eros, degraderet til Cupid af eksoterisk lov, og yderligere degraderet af en senere populær betydning tillagt udtrykket, så er Kama et yderst mysteriøst og metafysisk emne. Den tidligere Vediske beskrivelser af Kama giver alene grund-tonen til hvad han betegner. Kama er det første bevidste, alt omfattende begær efter universelt godt, kærlighed, og for alt som lever og føler, behøver hjælp og venlighed, den første følelse af uendelig inderlig medfølelse og nåde som fremstod i bevidstheden i den kreative ENE Kraft, lige så snart som den kom til liv og væren som en stråle fra det ABSOLUTTE. Rig Veda siger, "Begær opstod først i DET, som var det første sinds-frø, og som Viismænd, søgende med deres intellekt i deres hjerter har opdaget er båndet som forbinder Entitet med ikke-Entitet", eller Manas med ren Atma-Buddhi. Der er ingen tanke om seksuel kærlighed i undfangelsen. Kama er først-og-fremmest det guddommelige begær efter at skabe glæde og kærlighed; og det er kun tidsaldre senere, da menneskeheden ved antropomorfisering begyndte at materialisere dets største idealer til udskårede og tørrede dogmer, at kama blev kraften som gratificerer begær på det dyriske plan. Det vises ved det enhver Veda og nogle Brahmanaer siger. I Atharva Veda, repræsenteres Kama som en Suveræn Guddom og Skaber. I Taitarîya Brahmana, er han Dharmas barn, guden for Lov og Retfærdighed, for Sraddha og tro. I en anden fremstilling udspringer han fra Brahmâ's hjerte. Andre viser ham født af vand, dvs., fra ur kaos, eller "Dybet". Defor er en af hans mange navne, Irâ-ja, "vand-født"; og Aja, "ufødt"; og Atmabhu eller "Selv-eksisterende". På grund af Makara's tegn (Stenbukken) på hans banner, kaldes han også "Makara ketu". Allegorien om Siva, den "Store Yogin", reducerende Kama til aske med ild fra hans centrale (eller tredie) Øje, for at have inspireret Mahadeva med tanker om hans hustru, mens han var ved hans hengivelser-er meget tankevækkende, da det siges at han derved reducerede Kama til sin oprindelige åndelige form. {TG. 171}

Kamadhâtu (Sk.). Også kaldet Kamâvatchara, en region inkluderende Kâmalôka. Indenfor eksoteriske ideer er det den første Trailâkya—eller tre regioner (også tillagt himmelske væsner) eller syv planer eller grader, hver bredt repræsenteret med en af de tre hovedkarakteristika; nemlig, Kama, Rupa, og Arupa, eller de af begær, form og formløshed. Den første af Trailokyaerne, Kamadhâtu, er således sammensat af jorden og seks inferiøre Devalokaer, jorden følges af Kamaloka (q.v.). Disse set sammen udgør de syv grader i den materielle verden af form og sanselig gratificering. Den anden af Trailôkya (eller Trilôkya) kaldes Rupadhâtu eller "materiel form" og består også af syv Lokaer (eller lokaliteter). Den tredie er Arupadhâtu eller "immaterielle lokaer". "Lokalitet", er imidlertid et ukorrekt ord at bruge ved oversættelsen af udtrykket dhâtu, som i nogle af dens specielle betydninger overhovedet slet ikke betyder "sted". For eksempel, er Arupadhâtu en rent subjektiv verden, en "tilstand" snarere end et sted. Men, da Europæiske tunger ikke har nogen tilstrækkelige metafysiske udtryk til at udtrykke visse ideer, så kan vi kun påpege vanskeligheden. {TG. 171}

Kamaloka (Sk.). Det semi-materielle plan, for os subjektivt og usynligt, hvor de ulegemlige "personligheder", astrale former, kaldet Kamarupa forbliver, ind til de fader ud fra den ved den fuldstændige udtømning af resultaterne af de mentale impulser som skabte disse idealbilleder af menneskelige og dyriske lidenskaber og begær; (Se "kamarupa".) Det er de gamle Grækeres Hades og Egypternes Amenti, de Stille Skyggers land; en afdeling af den første gruppe af Trailôkya. (Se "Kamadhâtu".) {TG. 172}

Kamarupa (Sk.). Metafysisk, og i vores esoteriske filosofi, er det den subjektive form skabt via mentale og fysiske begær og tanker i forbindelse med stoflige ting, af alle sansende væsner, en form som overlever deres kroppes død. Efter døden forbliver tre af de syv "principper"-eller lad os sige sanseplaner og bevidstheder hvor i de menneskelige instinkter og forestillinger handler efter tur-dvs., kroppen, dets astrale prototype og fysisk vitalitet,- værende uden yderligere anvendelse, på jorden; de tre højere principper, grupperet ind i ét, forenes ind i Devachan tilstanden (q.v.), hvor i det Højere Ego vil forblive ind til tiden for en ny reinkarnation ankommer; og eks-personlighedens eidolon er nu ladt alene i dets nye bolig. Her vegeterer, den blege kopi af mennesket der var, i en tidsperiode, hvis varighed varierer og ifølge elementet af materialisme som er tilbage i det, og som er bestemt af den afdødes tidligere liv. Frataget sit højere sind, ånd og fysiske sanser, som den er, hvis den overgives alene til sine sanseløse mekanismer, vil den gradvist glide væk og disintegrere. Men, hvis den med magt trækkes tilbage ind i den jordiske sfære om det er via lidenskabelige begær eller appeller blandt overlevende venner eller ved regulær nekromantisk praktisering-hvor en af de mest skadelige er mediumisme-så kan "spøgelset" forblive i en periode der langt overgår dets krops naturlige livslængde. Når først Kamarupa'en har lært vejen tilbage til levende menneskelige kroppe, så bliver den en vampyr, fødende på vitaliteten af de som er så ivrige efter dets selskab. I Indien kaldes disse fantomer for Pisâchas, og er meget frygtede, som allerede forklaret andet steds. {TG. 172}

Kamea (Heb.). En amulet, generelt et magisk kvadrat. {TG. 172}

Kandu (Sk.). En hellig viismand i den anden rod-race, som Pramlôcha, en "nymfe" sendt af Indra med dette formål, fortryllede, og levede med i adskillige århundreder. Endelig, kom Viismanden til sine sanser, afviste og jagede hende væk. Hvorefter hun fødte en datter, Mârishâ. Historien er en allegorisk fabel fra Purânaerne. {TG. 172}

Kanishka (Sk.). En Konge fra Tochari, som florerede da den tredie Buddhistiske Synode mødtes i Kashmir, dvs., omkring midten af det sidste århundrede FVT., en stor beskytter af Buddhismen, han byggede de fineste stûpaer eller dagobaer i det Nordlige Indien og Kabulistan. {TG. 172}

Kanishthas (Sk.). En klasse af som vil manifestere i den fjortende og sidste manvantara i vores verden-ifølge Hinduerne. {TG. 173}

Kanya (Sk.). En jomfru. Kanya Kumârî "jomfru-pigen" er en betegnelse for Durga-kali, tilbedt af Thuggerne og Tantrikaerne. {TG. 173}

Kapila Rishi (Sk.). En stor viismand, en stor adept i oldtiden; forfatter af Sankhya filosofi. {TG. 173}

Kapilavastu (Sk.). Herren Buddha's føde-sted; kaldet "den gule bolig": hovedstaden for den monark som var Gautama Buddha's fader. {TG. 173}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - wisdomtheosophy@outlook.dk



XXXXXXX