Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

Bu-Bz

Bubasté (Eg.) En by i Egypten som hellig overfor katte, og hvor deres hovedsæde var. Mange hundrede tusinder af katte blev balsameret og begravet i Beni-Hassan-el Amar grotterne. Katten der var et symbol på månen var hellig for Isis, hendes gudinde. Den ser i mørket og dens øjne har escenseroriserende glans som skræmmer de ondskabs varslende nat-fugle. Katten var også hellig for Bast, og derfor blev den kaldt "ødelæggeren af Solene (Osiris’) fjenderne". {TG. 64}

Buddha (Sk.). Bogst., "Den Oplyste". Den højeste grad af viden. For at blive en Buddha så er man nødt til at nedbryde sansernes og personlighedens trældom; at erhverve sig komplet sansning af de SANDE SELV og lære ikke at separere det fra alle andre selv; ved hjælp af oplevelse at lære den totale uvirkelighed alle fænomener frem for alt i det synlige Kosmos; at erhverve komplet utilknyttethed fra alt som er flygtigt og endeligt, og leve mens stadig på Jorden alene i det udødelige og evigtvarende, i en suveræn tilstand af hellighed. {TG. 65}

Buddha Siddhârta (Sk.). Navnet givet Gautama, Prinsen fra Kapilavastu, ved hans fødsel. Det er en forkortelse af sarvârtthasiddha og betyder "realiseringen af alle begær". Gautama, som betyder den mest sejrrige (tama) på jorden (gâu) "var det præstelige navn på Sâkya familien, dynastiets kongelige patronym som Gautamas fader, Kong Suddhodhana fra Kapilavastu tilhørte. Kapilavastu var en gammel by, den Store Reformators fødested og blev ødelagt i hans levetid. I titlen Sâkyamuni, er den sidste komponent, muni, fremlagt med betydningen en mægtig indenfor velgørenhed, isolation og stilhed", og det førstnævnte Sâkya er familienavnet. Enhver Orientalist eller Pundit kender Gautama, Buddha'ens historie, den mest perfekte af dødelige mennesker som verden nogensinde har set, men ingen af den synes at mistænke den esoteriske mening der ligger under hans prenatale biografi, dvs., den populære histories betydning. Lalitavistûra fortæller historien, men afstår fra at antyde sandheden. De 5.000 jâtakaer, eller begivenhederne ved de tidligere fødsler (re-inkarnationer) tages bogstavligt i stedet for esoterisk. Gautama, Buddha'en, ville ikke have været et dødeligt menneske hvis han ikke havde passeret hundreder og tusinder af fødsler før sin sidste. Alligevel den detaljerede fremlægning af dem, og udtalelsen at han under disse arbejdede sin vej op gennem ethvert inkarnations stadie fra det laveste levende og ikke-levende atom og insekt, op til det højeste-eller mennesket, indeholder simpelthen den velkendte okkulte aforisme: "en sten, bliver en plante, en plante bliver et dyr, og et dyr bliver et menneske". Ethvert menneske som nogensinde har eksisteret, har passeret gennem den samme evolution. Men den skjulte symbolik i sekvensen af disse gen-fødsler (jâtaka) indeholder en perfekt historie om denne jords evolution, før og efter mennesket, og er en videnskabelig fremlægning af naturlige fakta. En sandhed som ikke er sløret men som findes nøgen og åben i deres nomenklatur, nemlig, at så snart som Gautama havde nået den menneskelige form begyndte han at udvise den yderste uselviskhed, selv-opofrelse og velgørenhed i enhver personlighed. Buddha Gautama, den fjerde af Sapta (Syv) Buddhaerne og Sapta Tathâgataerne blev født ifølge Kinesisk Kronologi i 1024 FVT.; men ifølge de Singalesiske krøniker, på den 8. dag i den anden (eller fjerde) måned i året 621 før vores tidsregning. Han flygtede fra hans faders palads for at blive en asket om natten den 8. dag i den anden måned, 597 FVT., havde tilbragt seks år i asketisk meditation i Gaya, og opdagede at fysisk selv-tortur var ubrugelig med hensyn til at etablere oplysning, så besluttede han sig for at slå ind på en ny sti, ind til han nåede Bodhi

tilstanden. Han blev en fuld Buddha på natten for den 8. dag i den tolvte måned, i året 592, og indgik endeligt i Nirvâna i året 543 ifølge Sydlig Buddhisme. Orientalisterne har imidlertid besluttet sig for adskillige andre datoer. Resten af det er allegorisk. Han erhvervede sig tilstande af Bodhisattva på jorden da han var i personligheden Prabhâpala. Tushita betegner et sted på denne klode, og ikke et paradis i usynlige regioner. Udvælgelsen af Sâkya familien og hans moder Mâyâ, som "den reneste på jorden," er i overensstemmelse med den indfødte model for enhver Frelser, Gud eller guddommeliggjort Reformator. Fortællingen om hans indtræden i hans mors bryst i form af en hvid elefant er en hentydning til hans iboende visdom, elefanten med den farve er et symbol på enhver Bodhisattva. Udtalelserne om at Gautama ved sin fødsel som, nyfødt baby gik syv skridt i fire retninger, at en Udumbara blomst blomstrede i sin sjældne skønhed og at Nâga kongerne derefter fortsatte med "at døbe ham", er alle allegorier indenfor de Indviedes fraseologi og forstås meget godt af enhver Østlig Okkultist. Alle begivenhederne i hans noble liv er angivet i okkulte numre, og enhver så-kaldt mirakuløs begivenhed-så beklaget af Orientalisterne med hensyn til at forvirre beretningen og gøre det umuligt at uddrage sandhed fra fiktion-er ganske enkelt den allegoriske tilsløring af sandheden, det er lige så forståeligt for en Okkultist lærd indenfor symbolik, som det er svært at forstå for de Europæiske videnskabsfolk uvidende om Okkultisme. Enhver detalje i beretningen efter hans død og før kremeringen er et kapitel af fakta skrevet i et sprog som bør studeres før det forstås, ellers vil dets døde bogstav føre den enkelte ind i absurde selvmodsigelser. For eksempel, havende påmindet hans disciple om Dharmakâya Buddha'ens udødelighed, siges Buddha at have passeret ind i Samâdhi, og tabt sig selv i Nirvana- fra hvilken ingen kan vende tilbage, og alligevel, på trods af dette, vises Buddha'en at bryde kistens låg og træde ud af den; saluterende med foldede hænder hans moder Mâyâ som pludselig havde vist sig i luften, selv om hun var død syv dage efter hans fødsel, osv., osv. Da Buddha var en Chakravartti (den som drejer Lovens hjul), kunne hans krop ved kremeringen ikke blive fortæret ved almindelig ild. Hvad skete der? Pludselig brød en flammende stråle ud af Swastikaet på hans bryst, og reducerede hans krop til aske. Plads forhindrer os i at give flere eksempler. Med hensyn til at han er en af de sande og unægtelige Frelsere i Verden, så er det tilstrækkeligt at sige at den mest rabiate ortodokse missionær, med mindre han er håbløst sindssyg, eller ikke har den mindste respekt endda for historisk sandhed, kan ikke finde den mindste beskyldning imod Gautama, "Buddha'ens" liv og personlige karakter. Uden noget krav om at være guddommelig, tilladende hans tilhængere at falde ned i ateisme, snarere end ned i overtro med deva eller afguds-tilbedelse, så er hans vandring i livet fra begyndelsen til enden, hellig og

guddommelig. Gennem hans missions 45 år er den uangribelig og ren som en guds-eller som den sidstnævnte burde være. Han er et perfekt eksempel på et guddommeligt, guds menneske. Han opnåede Buddhaskab-dvs., komplet oplysthed-fuldstændig ved hans egen fortjeneste og på grund af hans egne individuelle udfoldelser, ingen gud formodes at have nogen personlige fortjenester i udøvelsen af godhed og hellighed. Esoterisk lære påstår at han afviste Nirvâna og opgav Dharmakâya klædningen for at forblive en "medfølelsens Buddha" indenfor denne verdens elendigheders rækkevidde. Og den religiøse filosofi som han efterlod den har for over 2.000 år produceret generationer af gode og uselviske mennesker. Hans er den eneste absolut blodløse religion blandt alle de eksisterende religioner tolerant og liberal, lærende om universel medfølelse og velgørenhed, kærlighed og selv-opofrelse, fattigdom og tilfredshed med ens lod, uanset hvad det måtte være. Ingen forfølgelser, og påtvingelse af tro via ild og sværd har nogensinde skæmmet den. Ingen torden-og-lyn-brækkende gud har blandet sig med sine blufærdige befalinger; og hvis den enkle humane og filosofiske dagligdags kodeks efterladt til os af den største Menneske-Reformator nogensinde kendt, nogensinde skulle blive generelt antaget af menneskeheden, så ville en tidsalder med lyksalighed og fred sandelig bryde frem i menneskeheden. {TG. 67}

Buddhachhâyâ (Sk.). Bogst., "Buddha's skygge". Den siges at blive synlig ved nogle store begivenheder, og under nogle imponerende ceremonier udført i Templerne i ihukommelse af Buddha's store gerninger. Den Kinesiske rejsende, Hiouen-tseng, navngiver en bestemt hule hvor den undertiden fremkommer på væggen, men tilføjer at kun de hvis sind er fuldstændigt rent", kan se den. {TG. 67}

Buddhaphala (Sk.) Bogst., "Buddha's frugt", frugten af Arahattvaphalla, , eller Arhatskab. {TG. 67}

Buddhi (Sk.). Universelle Sjæl eller Sind. Mahâbuddhi er et navn for Mahat (Se "Alaya"); også den åndelige Sjæl i mennesket (det sjette princip), Atmâ vehiklet, eksoterisk det syvende. {TG. 67}

Buddhism. Buddhismen er nu splittet op i to adskilte Kirker: den Sydlige og den Nordlige Kirke. Den førstnævnte siges at være den renere form, havende mere religiøst bevaret Herren Buddha's oprindelige lære. Den er religionen på Ceylon, Siam, Burmah og andre steder, mens den Nordlige Buddhisme begrænser sig til Tibet, Kina og Nepal. Sådan en skelnen er imidlertid ukorrekt. Hvis den Sydligere Kirke er tættere, med hensyn til at den ikke er fraveget, bortset fra måske med hensyn til nogle trivielle dogmer på grund af de mange rådssamlinger holdt efter Mesterens død, Sâkyamuni officielle eller eksoteriske lære-den Nordlige Kirke er resultatet af Siddhârta Buddha’s esoteriske lære som han begrænsede til hans udvalgte Bhikshus og Arhater. Buddhismen kan reelt ikke blive bedømt retfærdigt af hverken den ene eller den anden af sine populære eksoteriske former. Sand Buddhisme kan kun blive påskønnet ved at blande den Sydlige Kirkes filosofi og de Nordlige Skolers metafysik. Hvis den ene synes for ikonoklastisk og hård, og den anden for metafysisk og transcendental, endda at være overgroet med Indisk eksoterismes ukrudt-er mange af dens Gudekreds guder blevet transplanteret under nye navne på Tibetansk grund-så er det kun på grund af den populære fremstilling af Buddhismen i begge Kirker. Korresponderende står de i relation til hinanden som Protestantismen til Romersk Katolicisme. Begge fejler med et overskud af iver og fejlagtige fortolkninger, selv om hverken det Sydlige ej heller det Nordlige Buddhistiske præstekrati nogensinde bevidst er fraveget sandheden, så har de endnu mindre handlet under et præstokrati's, ambition, eller med et øje for personlig vinding eller magt, som de to Kristne Kirker har det. {TG. 68}

Buddhochinga (Sk). Navnet på en stor Indisk Arhat som rejste til Kina i det 4. århundrede for at udbrede Buddhismen og konvertere masserne folk ved hjælp af mirakler og de mest vidunderlige magiske gerninger. {TG. 68}

Budha (Sk.). "Den Viise og Intelligente", Soma's Søn, Månen, og Rokini's eller Taraka, Brihaspati's hustru båret væk af Kong Soma, således førende til den store krig mellem Asuraerne, som holdt med Månen, og Guderne som forsvarede Brihaspati (Jupiter), der var deres Purohita (familiepræst). Denne krig kendes som Tarakamayaen. Det er den oprindelige krig i Oplymen mellem Guderne og Titanerne og også krigen (i Åbenbaringen) mellem Michael (Indra) og Dragen (personificerende Asuraerne). {TG. 68}

Bull-Worship (Se "Apis"). Tilbedelsen af Tyren og Vædderen blev adresseret til den samme kraft, og generative skabelse, under to aspekter-den himmelske eller kosmiske, og den jordiske eller menneskelige. De vædder-hovedede guder tilhører alle det sidstnævnte aspekt, tyren-til det førstnævnte. Osiris for hvem Tyren var hellig, blev aldrig anset for at være en fallisk guddom; ej heller Siva med hans Tyr Nandi, på trods af lingamen. Lige som Nandi er af ren mælk-hvis farve, så var Apis også. Begge var symboler på det generative, eller på evolutionære kraft i det Universelle Kosmos. De som anser de solare guder og tyre for at være af fallisk karakter, eller forbinder Solen med det, tager fejl. Det er kun de lunare guder og væddere, og lam, som er kønsmæssige, og det som imidlertid ubevidst, stadigvæk først og fremmest har antaget en lunar gud for tilbedelse, og forstærket sine valg ved udvælgelsen af de lam, hvis far er vædder, en glyf som først og fremmest er fallisk, som sit hellige symbol, er ikke meget en religion-for tale ondt om de ældre religioner for at bruge den samme symbolik. Tilbedelsen af tyren, Apis, Hapi Ankh, eller den levende Osiris, ophørte 3.000 år siden, tilbedelsen af vædderen og lammet fortsætter den dag i dag. Mariette Bey opdagede Serapeum, Nekropolisen for Apis-tyrene, nær Memphis, en imponerende undergrunds krypt 2.000 fod lang og tyve fod bred, indeholdende mumierne af tredive hellige tyre. Hvis den Romersk Katolske Kirke 1.000 år senere med sit Påske lam i sig, blev opdaget under Vesuvs eller Etna's aske, ville fremtidige generationer være retfærdige med hensyn til der ud fra at udlede at Kristne var "lam" og "due" tilbedere? Alligevel ville de to symboler give dem så meget ret i det ene tilfælde som i det andet. Yderligere, var ikke alle de hellige "Tyre" falliske, dvs., maskuline; de var hermafroditter og sexløse "tyre". Den sorte tyr Mnevis, Ptah's søn, var helliget Guden Ra i Heliopolis; Hermonthis Pacis-til Amun Horus, osv., osv., og Apis ham selv var en hermafrodit og ikke et maskulint dyr, som viser hans kosmiske karakter. Kald lige så vel Zodiakkens Tyr og hele Naturen fallisk. {TG. 69}

Bumapa (Tib.). En skole af mennesker, normalt en læreanstalt med mystiske studenter. {TG. 69}

Bunda-hish. Et gammelt Østligt værk hvor blandt andre ting antropologi behandles på en allegorisk måde. {TG. 69}

Burham-i-Kati. Et Hermetisk Østligt værk. {TG. 69}

Burî (Skand). "Producenten", Bestla's Søn, i de Nordiske legender. {TG. 69}

Buru Bonga. "Bakkernes Ånd". Denne Dryadiske guddom tilbedes af de Kolarianske stammer i det centrale Indien med store ceremonier og magiske fremvisninger. Der er mysterier forbundet med det, men folkene er meget jaloux og vil ikke give fremmede adgang til deres riter. {TG. 69}

Busardier. Hermetisk filosof født i Bøhmen som gives æren for at have opfundet et projicerings pulver. Han forlod det meste af hans røde pulver til en ven ved navn Richthausen, en adept og alkymist fra Wien. Nogle år efter Busardier’s død, i 1637, introducerede Richthausen sig selv for Emperor Ferdinand III, som er kendt for at have været ivrigt hengiven overfor alkymi, og sammen siges de at have omdannet tre pund kviksølv til det fineste guld med et enkelt korn af Busardier’s pulver. I 1658 fik Electoren fra Mayence lov til også at teste pulveret, og guldet produceret med det blev af Mønt Mesteren erklæret til at være så fint som noget han aldrig nogensinde havde set finere. Således er påstandene fremlagt af by optegnelserne og krønikerne. {TG. 69}

Butler. Et Engelsk navn antaget af en adept, nogle Østlige Viismænds discipel, om hvem mange fantasifulde historier er til stede. Det siges for eksempel, at Butler blev fanget under sine rejser i 1629, og solgt i fangenskab. Han blev slave for en Arabisk filosof, en stor alkymist, og undslap endelig, stjælende en stor mængde af rødt pulver fra sin Mester. Ifølge mere troværdige kilder, så er kun den sidste del af historien sand. Adepter som kan blive stjålet fra uden at vide det ville være uværdige til navnet. Butler eller snarere personen som antog dette navn, frastjal hans "Mesters" (hvis frie discipel han var) hemmelige transmutering, og misbrugte hans viden-dvs., søgte at vende den til hans personlige profittering, men blev hurtigt straffet for det. Efter at have udført mange vidunderlige helbredelser med hjælp af hans "sten" (dvs., en indviet adepts okkulte viden), og frembringende ekstraordinære fænomener, noget af hvilket Val Helmont, den berømte Okkultist og Rosenkreuzer, var vidne til, ikke til gavn for mennesker men hans egen tåbelige glorificering, så Butler blev fængslet i Viloord Slot, i Flanderen, og tilbragte næsten hele sit liv i fangenskab. Han mistede sine kræfter og døde miserabel og ukendt. Sådan er skæbnen for enhver Okkultist som misbruger sine kræfter eller vanhelliger den hellige videnskab. {TG. 70}

Bythos (Gr.). Et Gnostisk udtryk med betydningen "Dybde" eller det "store Dyb", Kaos. Det svarer til rummet, før noget havde formet sig selv i det af ur-atomerne som eksisterede i dets rummelige dybder, ifølge Okkultismens lære. {TG. 70}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog